*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

”Feminismen forhindrer mig i at finde en mand”

Den moderne kvinde er i så høj grad opdraget til at klare sig selv, at det bliver svært for en mand at se, hvad han kan eller skal bidrage med.

Min gode veninde, der er en af hovedstadens smukkeste, syntes, indtil hun endelig fandt sin hjertenskær, at det var virkelig svært at finde en mand. Det var undervejs i sin søgen, hun over en cocktail udbrød ”feminismen forhindrer mig i at finde en mand”.

Hendes argument var, at feminismen har gjort den moderne kvinde ude af stand til at være svag. Og at den manglende svaghed gør det svært for den stærke, selvstændige og frie kvinde at tage imod omsorg, beskyttelse og ultimativt også kærlighed fra en mand.

Efter storbypigens sædvanlige livsforløb – netdating, yoga, psykoanalyse og maratonløb – mødte min veninde dog til sidst sin nuværende mand til noget så godt gammeldags velafprøvet: En privat sommerfest.

Selvom det kan lyde som en dårlig undskyldning, så er feminismen skyld i, at det er svært for mange kvinder at finde en mand. Dette samtidig med, at feminismen har frisat os kvinder. Vi kan alt muligt selv, endda få børn ved hjælp af en donor. Mænd er tilvalg.

Men for selv at blive valgt til, er det ikke alene kvinden selv men også manden, som skal kunne se, hvordan han kan spille en rolle i kvindens liv.

Alt for mange kvinder, der søger efter den eneste ene – eller i hvert fald en eller anden – stiller i virkeligheden ikke for høje krav. Men fordi vi takket være feminismen er så fordømt selvhjulpne, skal der virkelig markante mænd til, for at de selv (og vi) synes, de reelt kan tilføje ens tilværelse noget værdifuldt.

Feminismen har gjort det til tabu at mærke og nyde, at der er forskel på mænd og kvinder. Vi, der har fået ligestilling ind med modermælken, har nemlig lært, at hvis man anerkender forskelle, så kommer man til automatisk til også at tænke, at det ene køn er bedre end det andet. Men sådan behøver det jo ikke være.

Vi har også lært, at det er tabu at blive forsørget af en mand. Til grund for tankegangen om, det er forkert ”bare” at lade sig forsørge, ligger en antagelse om, at økonomisk underlegenhed i forholdet til en mand per definition er farlig. At man lever på sin mands nåde, hvis han betaler regningerne. Der er utvivlsomt noget om, at den, der betaler, bestemmer. Men i et kærlighedsforhold, hvor der er gensidig respekt mellem partnerne, burde der være plads til, at den ene om ikke andet så i en periode, er svag – dette være sig økonomisk, fysisk eller psykisk. Ved at fastholde os selv i rollen som de evindeligt selvhjulpne er der ingen plads ved vores side til en mand.

LÆS OGSÅ: ”Danske kvinder er som arabiske mænd”

Feminismen har også gjort, at der er mange mænd, som har det så ganske udmærket med stærke, selvhjulpne kvinder. For så skal manden aldrig selv træde i voksen-karakter, men kan bare opføre sig som evig egoist og bevæge sig videre til den næste, selvhjulpne, voksne kvinde, når den aktuelle model begynder at blive besværlig.

Men det er et problem. For som der står i Det nye Testamente i Første Korintherbrev, kapitel 13:

”v1. Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde. v2.  Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet.”

Feminismen har været betydningsfuld og vigtig på utallige måder, idet der igennem historien har været uacceptabelt store forskelle på mandlige og kvindelige frihedsgrader. Frihed er alles ret, uanset hvilket køn de har.

Men hvor vi igennem årene har fået frihed til at være selvstændige, stærke og faglige konkurrenter til mændene, er det vigtigt, at der kommer en individuel såvel som kollektiv bevægelse hen i retning af, at også stærke kvinder tillader sig selv at være bløde. At gøre sig til objekter for omsorg og beskyttelse, især i privatsfæren. Det betyder, at man må give afkald på kontrol i nogle af (sam)livets sammenhænge – en på grund af feminismens læringer angstprovokerende tanke for nogle kvinder, som til dels fejlagtigt forveksler kontrol med tryghed.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Angela Brink (f. 1972) er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus i 2000. Forud for det læste hun religionsvidenskab ved Aarhus Universitet i tre år. Hun har blandt andet arbejdet som reporter på TV2/Nyhederne, som nyhedsanalytiker i tænketanken The Emirates Center for Strategic Studies and Research i De Forenede Arabiske Emirater og som chef for kommunikation og public affairs i tænketanken CEPOS. I 2002 udgav hun romanen Tæsk på forlaget Gyldendal.
Seneste blogs
Af Christian Rabjerg Madsen
11.12.17, 18:33
Hvis de sidste dages politiske teater var fiktion, ville kaosscenerne fra Finans- og Statsministeriet være kanon underholdning. Desværre er de kaotiske forhandlinger mellem Regeringen og Dansk Folkeparti benhård virkelighed, og første akt har allerede gjort Danmark fattigere. Læs mere
Af Annika Smith
11.12.17, 09:18
Så får den en pause fra torturen og slipper for at gøre det rigtige helt frem til næste folketingsvalg Læs mere
Af Harun Demirtas
10.12.17, 22:50
Politikerne har skabt et system, hvor man som offentligt ansat bliver opdraget til at opfatte sig i en konkurrence, indtil det går op for en, kampen man kæmper, aldrig kan vindes. For man kan ikke konkurrere eller være i krig mod sig selv. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
10.12.17, 20:33
EU-modstandere har kun gavn af de tyske socialdemokraters formand. Læs mere
Af Josephine Fock
10.12.17, 15:21
Menneskerettighederne skældes ud fra mange sider disse dage. Nogen vil have dem udskrevet af dansk lov, andre vil udfordre eller reformere dem. I dag fylder FN’s menneskerettighedserklæring 69 år. Jeg vil gerne sige tillykke. Og tak. Jeg ser frem til mange år med dem endnu. Læs mere
Af Mikael Jalving
10.12.17, 14:28
For alle vore fremtidsfanatikere og teknologifreaks kan det kundgøres så kort, at budskabet måske trænger ind: Historien er ikke død, den sover bare. Læs mere
Af Erik Winther Paisley
10.12.17, 13:31
Foreløbig aftale eller ej, gruer jeg for, hvordan Brexit vil udarte sig. For Europa, altså. Læs mere
Af Gitte Seeberg
08.12.17, 12:55
Er det fordi, nogle mænd har følt sig personligt truffet, eller er det fordi, de har en særlig masochistisk trang til at forsvare noget, som ikke kan forsvares? Læs mere
Af Christel Schaldemose
08.12.17, 11:38
Dieselgate har haft store menneskelige omkostninger. Nu er der endelig EU-enighed om skrappere regler, der skal være med til at undgå en ny skandale. Læs mere
Af Louis Jacobsen
07.12.17, 17:41
Kim Simonsen påstår i deadline 6.12.17, at salget af Alka blev diskuteret på åbne hovedbestyrelsesmøder i fagbevægelsen. Det er ikke altid godt at tage uenigheder offentligt. Men den påstand der blev luftet på landsdækkende TV er, ja, noget af en påstand. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her