*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Ungdomspolitikere har for megen taletid

Det føles godt, når man som ungdomspolitisk aktiv får taletid i medierne og bliver behandlet som en slags politiker light. Men prisen kan hurtigt blive urimeligt høj, når ens ungdommelige fejltagelser bliver topnyheder i de landsdækkende medier.

I de seneste måneder har et par ungdomspolitikere indtaget toppen af forsiderne på mediernes webudgaver. Det drejer sig om den tidligere landsformand for Liberal Alliances Ungdom og den tidligere landsformand for Dansk Folkepartis Ungdom.

Den tidligere landsformand for Liberal Alliances Ungdom blev suspenderet efter en mistanke om hacking af trådløse netværk og overvågning af brugere, logning af koder og installering af fjernskrivebord. Han afviste anklagerne og ankede suspensionen. Men på det efterfølgende landsmøde i Liberal Alliances Ungdom blev han ekskluderet fra den ungdomspolitiske forening, hvilket mindst lige så mange medier skrev om, som da han blev suspenderet.

En tidligere landsformand for Dansk Folkepartis Ungdom fik i går en tur i mediemøllen, da det kom frem, at han i sin tid som landsformand havde truet medlemmer med vold. En komplet uacceptabel opførsel, som han indrømmede og beklagede. En uacceptabel opførsel, som sådan set ville have været mindre interessant, hvis ikke det havde været fordi, han stadig er ungdomspolitisk aktiv – nu blot i Nye Borgerlige.

Man må næsten gå ud fra, at han lægger truslerne om vold på hylden efter sin exit fra Dansk Folkepartis Ungdom på grund af sådanne. Så når historien kommer frem, skyldes det, at der er nogen, der har en interesse i at fortælle den. Mange i det politiske spektrum har en interesse i at fortælle en historie om, at Nye Borgerlige er et sammenrænd af uregerlige galninge. Ting kommer frem, fordi der er nogen, der har en interesse i det. Sådan er det jo i politik – også i ungdomspolitik. Og de ungdomspolitiske foreninger betragtes – for nogle partiers vedkommende med nogen rette – stadig mere som en integreret del af partierne. Og her spiller medierne en afgørende rolle.

Historien om, at den med tæsk truende ungdomslandsformand har fundet plads hos Nye Borgerlige, kan mange partier være interesserede i kommer frem: Det er med til at tegne et dårligt billede af Nye Borgerlige, som lige nu tapper vælgere fra flere partier til højre for midten i dansk politik.

Både hacking og trusler om vold er komplet uacceptabel adfærd. Men der er altså enorm stor forskel på, om det pågår i en sammenhæng, hvor aktørerne er valgt ved demokratiske valg eller om det er noget, der finder sted i en ungdomsforening, hvor man tilfældigvis samles på grund af en fælles politisk overbevisning.

Jeg kan forstå, at i hvert fald den ene af de to ovenstående sager har afstedkommet henvendelser fra mindst 15 journalister. Det er et helt absurd pres at lægge på nogen som følge af en ungdomspolitisk sag, som ikke handler om misbrug af fællesskabets midler som for eksempel med Tipsmiddelskandalen i begyndelsen af 1990’erne, hvor ungdomspolitiske partier blev taget i at have fusket med medlemstallene for at få udbetalt flere offentlige støttekroner.

Det er et pres, der er opstået, fordi der i medierne er et stadig stigende behov for at fylde luften ud med historier. Da det trods alt er begrænset, hvor meget, man kan tampe ud af de rigtige politikere, der er stemt ind ved hjælp af borgere ved rigtige voksenvalg, er man på flere medier begyndt at behandle ungdomspolitikere som ”rigtige” politikere, som om det var dem, der havde fundet på, stemt på og sendt sådan noget som offentlighedsloven eller luftoffensiven mod Libyen til implementering.

Det har de ikke. Ungdomspolitikere er unge mennesker, der leger politik – også selvom de jævnligt selv glemmer det og også selvom de dygtigste af dem kan have noget at skulle have sagt i deres moderpartier og med tiden måske ligefrem bliver valgt ind i folketing, regioner, kommuner eller Europaparlament.

Når man taler med nogle af ungdomspolitikerne i dag, så er der ingen tvivl om, at de fleste af dem sætter pris på, at der er bud efter dem i medierne. De er jo unge mennesker, der gerne vil til orde og påvirke og deltage i den offentlige debat. Men der er også en virkelighed om 10 år, hvor det, man har sagt og gjort som 21-årig ildsjæl, stadig vil være søgbart og tilgængeligt i offentligheden.

Vi kan ikke fortænke ungdomspolitikere i at ville til orde og tage telefonen, når medierne ringer. Men måske medierne skulle tage en slapper med ungdomspolitikerne og ikke dække dem med samme store nidkærhed, som var der tale om egentlige beslutningstagere.

Vel er der i flere partier et stadig tættere samarbejde mellem ungdomspolitisk forening og moderparti. Men ungdomspolitisk aktive er altså stadig bare nogle unge, engagerede mennesker, der ligesom i mange af livets andre sammenhænge bør have markant mere snor end voksne, etablerede mennesker. Helt grundlæggende også fordi de jo ikke bestemmer noget for alvor.

Vel øver de sig et eller andet sted i at blive politikere. Men det er stadig mest noget, de leger. Det bør medierne huske, også selvom de unge selv tager det, de laver dybt, dybt alvorligt. Den alvorsfuldhed bør de unge respekteres for. Vi må ikke straffe dem med offentlig udhængning blot fordi den fritidsinteresse, de har valgt at gå op i, er af politisk karakter.

Den tanke slår en, at der er for mange journalister, der faktisk ikke fatter forskellen på en ungdomspolitiker og en folkevalgt politiker. Ligesom der er foruroligede mange journalister, der ikke kan begribe, at langt størstedelen af de gæve mennesker, der lader sig opstille som kandidat i et eller andet parti, ikke har en chance i helvede for at blive stemt ind – de gør det for hyggens skyld, for sjov eller for at tage en for holdet i de kredse, hvor det er svært at få kandidater til at melde sig på stemmesedlen overhovedet.

Vi dækker ungdomspolitikere for hårdt. At de selv går op i det, de laver, med stor alvor, skal ikke være ensbetydende med, de i næsten samme grad som 'rigtige' politikere risikerer at ende på forsiden.

Hvad end overdækningen af ungdomspolitikernes gøren og laden skyldes uforstand eller en stadig mere glubende sult efter stof, så bør den drosles lidt ned.

Ungdomspolitik bør stadig være et sted, hvor forældre med relativ ro i sindet kan lade deres børn udforske og ”lege” politik uden risiko for at ”ende på forsiden”.

Både for de unges skyld, men så sandelig også for de af os borgere, der helt ærligt hellere vil høre noget mere om, hvad det er, de politikere, som har reel beslutningsmagt over vores tilværelse, egentlig går og laver.


Rettelse kl. 13.22, 29/3-2017:

Jeg har i den oprindelige version af dette indlæg skrevet, at den tidligere landsformand for Dansk Folkepartis Ungdom nu er formand for Nye Borgerliges ungdsomsforening. Det er ikke korrekt.

Jeg beklager fejlen, der hermed er rettet.


Mvh
Angela

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Angela Brink (f. 1972) er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus i 2000. Forud for det læste hun religionsvidenskab ved Aarhus Universitet i tre år. Hun har blandt andet arbejdet som reporter på TV2/Nyhederne, som nyhedsanalytiker i tænketanken The Emirates Center for Strategic Studies and Research i De Forenede Arabiske Emirater og som chef for kommunikation og public affairs i tænketanken CEPOS. I 2002 udgav hun romanen Tæsk på forlaget Gyldendal.
Seneste blogs
Af Harun Demirtas
16.12.17, 20:09
Skal vi nu skabe et land, hvor hver enkelt skal opdrages til altid at handle for egennytte og ego, hvor det altid skal en tur igennem regnebrættet, før man kan række en hånd til nogen? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.12.17, 16:11
Embedsmændene leger politikere, og regeringen gemmer sig bag dem. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
15.12.17, 16:42
Det at danskere vender sig imod Naser Khader, siger noget om det selvhad som de vestlige samfund lider under. Det at man betragter Sherin Khankan som reform-imam, siger noget om de lave forventningers racisme overfor muslimer. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
15.12.17, 14:25
Det kan være fristende, men vi skal ikke gemme den kunst væk, vi ikke kan lide. Læs mere
Af Signe Munk
14.12.17, 12:20
62 procent af danskerne, mener at sygeplejersker fortjener mere i løn. Men Sophie Løhde er uenig, kan jeg fornemme. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
14.12.17, 11:22
Årets ord "Fake news" risikerer at underminere vores grundlæggende værdier: ytringsfriheden og vores frie liv. Det kræver handling - her fem liberale svar på fake news og misinformation. Læs mere
Af Naser Khader
14.12.17, 11:22
… nu begynder kampen ved forhandlingsbordet. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
14.12.17, 11:06
Her er det konkrete bevis på at visse borgerlige politikere igen har løjet over for befolkningen. Læs mere
Af Jens Kindberg
14.12.17, 05:13
Det stoppes heldigvis af Mai Mercado – børn skal ikke lide Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
13.12.17, 22:14
Seksuelle overgreb på helt unge piger i England afslører et kvindesyn så afstumpet, at man kun kan se én løsning for sig: Stands al ikke-vestlig indvandring og påbegynd hjemsendelser. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her