*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Kom! – Lad os stifte ”Folkebevægelsen af folk der svarer igen”

Der er for megen højlydt envejskommunikation på de sociale medier og sådan set også i mediernes dækning af samfundet: Alle kan i dag komme til orde, hvilket er fint. Det, vi har brug for i dag, er at blive sagt høfligt men insisterende imod.

Sidst jeg skrev et blogindlæg, var der en læser, som gav udtryk for overraskelse over, jeg svarede på det, han havde skrevet i kommentarfeltet. Overraskelsen er forståelig. For al for megen såkaldt debat i dag er envejskommunikation, hvor nogle står og råber skarpt vinklede ting i en megafon. Folk, der hører, hvad der bliver sagt, har så enten den mulighed at gå væk fra al støjen eller kaste sig ind i debatten ved at råbe endnu højere tilbage. Det er uhåndterbart for debattøren, som blandt andet derfor kan vælge at undlade at svare. Derved bliver debatten ved en lang række oplæg, der ikke bringer de ellers adresserede problemstillinger meget videre.

Vi er med rette opmærksomme på, om debatmiljøet generelt er for råt. Men læser man efter, tegner der sig det oplagte mønster, at des mere markant en tone et debatindlæg har (hvad end det skyldes formen eller indholdet) des mere skarpe bliver svarene dertil typisk også.

Det er de fleste debattørers rolle at skrive debatstof, der skaber reaktion i form af klik og/eller kommentarer. Det opnår man lettest ved at skrive noget med kant. Et kantet, klartvinklet indlæg – eventuelt med noget, der også provokerer – kan være begyndelsen på en samtale. Men det er her, vores offentlige debat halter i dag: Vi kommer for sjældent fra det provokerende debatoplæg til den egentlige samtale.

Det skyldes, at debattørerne sjældent gør sig den ulejlighed at svare og sige imod. Ligesom det ofte kan konstateres i debatter på de sociale netværk, at vi søger hen til dem, vi er enige med. Vi er ikke inde i vanen med at sige hinanden konstruktivt imod eller selv få udfordret vores synspunkter. Det er faktisk meget tankevækkende taget i betragtning, hvor meget debatstof der er på de etablerede såvel som de sociale medier i dag sammenlignet med tiden før 2008, hvor Facebook for alvor fik tag i menigmand.

Men det er altså ikke debat bare at få leveret sin oneliner og så skride. Debat er at satse sine synspunkter og blive stående og lytte til dem, der lødigt siger en imod med fokus på emnet og ikke til alt muligt andet. Men det oplever man ikke så ofte nu til dags. Det er synd, for den store interesse i debatstof tyder på, at der er et ønske hos mange af os om rent faktisk at føre en samtale og ikke bare råbe hinanden ind i hovedet.

De seneste par dage har jeg på Facebook prøvet at gå ind i et par debatter og spørge et par andre brugere ind til ting, de har sagt, og som jeg ikke kunne få til at hænge sammen. Den ene gang fremførte en mand, jeg ikke kender, et synspunkt, jeg ikke var enig i – derfor spurgte jeg ind til det. Efter nogen debatteren frem og tilbage er jeg mindre sikker på, at tingene var, som jeg havde troet. Han på sin side åbnede op for muligheden for, at han måske kunne have beskrevet det, vi talte om, anderledes. Slutningen på det hele blev, at vi begge blev klogere om end mindre skråsikre. Og det er et godt resultat af en debat, vil jeg mene.

Det er desværre også et sjældent resultat. Ofte kommer det end ikke til debat, altså til en udveksling af synspunkter. Debattører med adkomst til avisernes platforme holder sig for gode til at svare læserne. Og debattører på de sociale medier lader det alene blive ved likes eller dislikes eller råber deres synspunkter og klikker videre til et nyt verbalt Facebook-håndgemæng.

Det, der synes at bringe debatten fremad for alvor på de sociale medier (og sådan set også i avisernes debatuniverser), er, når vi siger hinanden høfligt og insisterende imod. Med spørgsmål eller deciderede modargumenter, der handler om det debatterede emne og ikke debattøren eller noget helt tredje. Det er faktisk utroligt effektivt og skaber meget hurtigt en forbedret og mere interessant debat, når bare en eller to i en web- eller virkelig forsamling insisterer på at interagere intellektuelt og ikke bare give sin egen megafon et nøk opad på volume-knappen. Tænk, hvis vi var mange, der insisterede på at lukke destruktive stemmer, som i virkeligheden ikke vil snakke men blot lukke galde ud, ned, og lade de mere konstruktive – også dem, der måske ikke er så veltalende – fylde mere. Tænk, hvis bare 10 procent af os gjorde os den lille ulejlighed at svare konstruktivt igen. Det ville gøre en positiv forskel.

For nogle vil det at stille opklarende spørgsmål, fremlæggelse af fakta og vedholdende bede om en uddybning af synspunkter føles stærkt provokerende og intimiderende. Men det er typisk et tegn på, man ikke reelt vil eller magter samtalen. Heldigvis ønsker de fleste at tale sammen og derved bringe den offentlige debat, som jo er noget fælles, videre.

Så opfordringen herfra skal lyde: Kom! Lad os lave en folkebevægelse af folk, der svarer igen. At sige hinanden imod er at forholde sig seriøst til det, andre siger. Det er i virkeligheden langt mere respektfuldt end bare at trække på skuldrene og lade folk stå og råbe fra hver sin virtuelle ølkasse.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Angela Brink (f. 1972) er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus i 2000. Forud for det læste hun religionsvidenskab ved Aarhus Universitet i tre år. Hun har blandt andet arbejdet som reporter på TV2/Nyhederne, som nyhedsanalytiker i tænketanken The Emirates Center for Strategic Studies and Research i De Forenede Arabiske Emirater og som chef for kommunikation og public affairs i tænketanken CEPOS. I 2002 udgav hun romanen Tæsk på forlaget Gyldendal.
Seneste blogs
Af Christian Rabjerg Madsen
11.12.17, 18:33
Hvis de sidste dages politiske teater var fiktion, ville kaosscenerne fra Finans- og Statsministeriet være kanon underholdning. Desværre er de kaotiske forhandlinger mellem Regeringen og Dansk Folkeparti benhård virkelighed, og første akt har allerede gjort Danmark fattigere. Læs mere
Af Annika Smith
11.12.17, 09:18
Så får den en pause fra torturen og slipper for at gøre det rigtige helt frem til næste folketingsvalg Læs mere
Af Harun Demirtas
10.12.17, 22:50
Politikerne har skabt et system, hvor man som offentligt ansat bliver opdraget til at opfatte sig i en konkurrence, indtil det går op for en, kampen man kæmper, aldrig kan vindes. For man kan ikke konkurrere eller være i krig mod sig selv. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
10.12.17, 20:33
EU-modstandere har kun gavn af de tyske socialdemokraters formand. Læs mere
Af Josephine Fock
10.12.17, 15:21
Menneskerettighederne skældes ud fra mange sider disse dage. Nogen vil have dem udskrevet af dansk lov, andre vil udfordre eller reformere dem. I dag fylder FN’s menneskerettighedserklæring 69 år. Jeg vil gerne sige tillykke. Og tak. Jeg ser frem til mange år med dem endnu. Læs mere
Af Mikael Jalving
10.12.17, 14:28
For alle vore fremtidsfanatikere og teknologifreaks kan det kundgøres så kort, at budskabet måske trænger ind: Historien er ikke død, den sover bare. Læs mere
Af Erik Winther Paisley
10.12.17, 13:31
Foreløbig aftale eller ej, gruer jeg for, hvordan Brexit vil udarte sig. For Europa, altså. Læs mere
Af Gitte Seeberg
08.12.17, 12:55
Er det fordi, nogle mænd har følt sig personligt truffet, eller er det fordi, de har en særlig masochistisk trang til at forsvare noget, som ikke kan forsvares? Læs mere
Af Christel Schaldemose
08.12.17, 11:38
Dieselgate har haft store menneskelige omkostninger. Nu er der endelig EU-enighed om skrappere regler, der skal være med til at undgå en ny skandale. Læs mere
Af Louis Jacobsen
07.12.17, 17:41
Kim Simonsen påstår i deadline 6.12.17, at salget af Alka blev diskuteret på åbne hovedbestyrelsesmøder i fagbevægelsen. Det er ikke altid godt at tage uenigheder offentligt. Men den påstand der blev luftet på landsdækkende TV er, ja, noget af en påstand. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her