*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Jeg er ikke ligeglad med Trump, men hvad i alverden skal jeg gøre?

I dag vil der være protester ved den amerikanske ambassade i København og de sociale medier har i dagevis flydt over med ærgrelse eller glæde over Donald Trups præsidentindsættelse. Men mon ikke det klogeste for os danske vælgere er at forholde os værdigt afventende?

Man skal have mere end almindeligt store skyggeklapper på for ikke at have opdaget, at Donald Trump i dag rykker ind i Det hvide Hus. Og fred være med, at store dele af det danske pressekorps synes at have været i den amerikanske hovedstad enten forud for, under eller her efter valget: Den amerikanske præsidentvalgkamp er elementært spændende. Det har den ikke mindst været denne gang med vilde nomineringsforløb hos både demokraterne og republikanerne.

Men den store nærmest personlige interesse mange synes at udvise overfor den nye amerikanske præsident, deler jeg ganske enkelt ikke. For selvom man godt nogle gange kan glemme det, når man følger den danske udenrigsdækning, så er USA USA og Danmark Danmark.

Netop fordi den amerikanske præsidentvalgkamp ikke er et dansk anliggende, forholder jeg mig personligt passivt til indsættelsen af Trump. Det amerikanske præsidentvalg er amerikanernes. Men set fra et dansk perspektiv mener jeg også, at det er ukonstruktivt at give udtryk for en følelsesmæssig reaktion på den nye topledelse hos en af vores traditionelt vigtigste allierede, som USA er – og indtil andet bevises – stadig må formodes at være.

Hvad end man synes om, at Donald Trump vandt præsidentvalget, er det nu en gang ham, der er den. Som dansker tænker jeg ærlig talt mere på, hvordan vi får mest muligt ud af det, der nu en gang er situationen, for Danmark. Og hverken ved at positionere os som logrende skødehunde eller vredt bjæffende vagthunde stiller vi os særligt favorabelt an som nation.

Det, der både mangler i jublen og forargelsen, er en national værdighed: Hvad end Trump finder på, så er det, vi er pligtige, at forsøge at manøvrere os bedst gennem hans præsidentperiode med det primære fokus at sikre vores eget lands interesser. Vores reaktion på og vores interaktion med hans politik og person bør ikke være drevet af følelser, men af fornuft. Vi ved i hvert fald en ting om Trump, og det er, at han er forretningsmand. Måske vi i hvert fald indledningsvis bør lægge idealismen på hylden for en stund (den har altid haft trange kår i udenrigspolitikken). Måske vi bør tilgå ham med nøgtern professionalisme og med en ambition og forhåbning om at kunne få forhandlet nogle aftaler på plads med USA under hans ledelse, som begge parter synes er en god handel.

Situationen i USA er udenrigspolitik, selvom man godt kan komme til at glemme det, når det, der virker som om store dele af den danske journaliststand, rapporterer fra Washington. Dog er det værd at minde sig selv om i en tid, hvor der er alskens trusler mod den fred, vi endnu nyder i Danmark: USA er et vigtigt land for Danmark, men det er ikke det eneste vigtige.

Rent ideologisk er det vanskeligt at indplacere Trump, da han ikke argumenterer stringent ultra-liberalt som for eksempel den væsentlige, republikanske politiske profil Paul Ryan, der af nogle vurderes til at kunne blive et seriøst bud på en republikansk præsidentkandidat om fire til otte år. Også derfor er det mærkeligt (og samtidig måske forklaringen på Donald Trumps magt over vælgerne), at folk fra alle sider af det politiske spektrum har stærke følelser for eller imod ham.

Den manglende stringent-ideologiske forankring hos Trump understreger bare, at vi ikke kan gøre andet end at vente og se, hvad han ender med rent faktisk at bedrive. Der er ikke noget forudsigeligt spor at beregne hans træk ud fra, og det forstærker behovet for ikke at fare i flint på forhånd.

I disse tider er det værd at dvæle ved den tidligere amerikanske sikkerhedsrådgiver og udenrigsminister Henry Kissinger. Han agerede i en usikker og brutal koldkrigsæra, som vores egen tid ikke lader meget tilbage at ønske, selvom nutidens fronter er af en anden værdimæssig beskaffenhed. Kissinger skal have sagt:

“A country that demands moral perfection in its foreign policy will achieve neither perfection nor security” og “While we should never give up our principles, we must also realize that we cannot maintain our principles unless we survive.”

Derfor, når jeg hverken jubler eller raser over Donald Trump eller deltager i nogen af fredagens protestdemonstratoner mod Trump i København, så skyldes det ikke, jeg er ligeglad. Det skyldes simpelthen bare, jeg hverken kan gøre fra eller til. Og så at jeg ikke tror på, at de markante udmeldinger hverken for eller imod hans præsidentskab er i mit eget land, Danmarks, interesse.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Angela Brink (f. 1972) er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus i 2000. Forud for det læste hun religionsvidenskab ved Aarhus Universitet i tre år. Hun har blandt andet arbejdet som reporter på TV2/Nyhederne, som nyhedsanalytiker i tænketanken The Emirates Center for Strategic Studies and Research i De Forenede Arabiske Emirater og som chef for kommunikation og public affairs i tænketanken CEPOS. I 2002 udgav hun romanen Tæsk på forlaget Gyldendal.
Seneste blogs
Af Harun Demirtas
10.12.17, 22:50
Politikerne har skabt et system, hvor man som offentligt ansat bliver opdraget til at opfatte sig i en konkurrence, indtil det går op for en, kampen man kæmper, aldrig kan vindes. For man kan ikke konkurrere eller være i krig mod sig selv. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
10.12.17, 20:33
EU-modstandere har kun gavn af de tyske socialdemokraters formand. Læs mere
Af Josephine Fock
10.12.17, 15:21
Menneskerettighederne skældes ud fra mange sider disse dage. Nogen vil have dem udskrevet af dansk lov, andre vil udfordre eller reformere dem. I dag fylder FN’s menneskerettighedserklæring 69 år. Jeg vil gerne sige tillykke. Og tak. Jeg ser frem til mange år med dem endnu. Læs mere
Af Mikael Jalving
10.12.17, 14:28
For alle vore fremtidsfanatikere og teknologifreaks kan det kundgøres så kort, at budskabet måske trænger ind: Historien er ikke død, den sover bare. Læs mere
Af Erik Winther Paisley
10.12.17, 13:31
Foreløbig aftale eller ej, gruer jeg for, hvordan Brexit vil udarte sig. For Europa, altså. Læs mere
Af Gitte Seeberg
08.12.17, 12:55
Er det fordi, nogle mænd har følt sig personligt truffet, eller er det fordi, de har en særlig masochistisk trang til at forsvare noget, som ikke kan forsvares? Læs mere
Af Christel Schaldemose
08.12.17, 11:38
Dieselgate har haft store menneskelige omkostninger. Nu er der endelig EU-enighed om skrappere regler, der skal være med til at undgå en ny skandale. Læs mere
Af Louis Jacobsen
07.12.17, 17:41
Kim Simonsen påstår i deadline 6.12.17, at salget af Alka blev diskuteret på åbne hovedbestyrelsesmøder i fagbevægelsen. Det er ikke altid godt at tage uenigheder offentligt. Men den påstand der blev luftet på landsdækkende TV er, ja, noget af en påstand. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
06.12.17, 22:02
Hvordan det lykkedes islamisten Sherin Khankan at få vendt mediedanmark mod Naser Khader. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
06.12.17, 19:39
Den 3. december fyldte en af Danmarks store rundt. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her