Annonce

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Stop så forherligelsen af utroskab, det er jo skadeligt

I pip rundt omkring i de mere kulturradikale medier kører der med jævne mellemrum artikler og programmer, der handler om, at utroskab er fint. Men utroskab skal ikke glorificeres i det offentlige rum af folk, der blot tilfældigvis har adgang til mediebilledet.

Politiken har jævnligt skriveri om utroskab og monogamiens fortrædeligheder. Og Danmarks Radio lancerede for nylig en hel programrække om emnet. De forskellige medier må selvfølgelig selv om, hvad de laver. Men den ukritiske fokus på utroskab er skidt, fordi det skaber en stemning af, at utroskab er noget eftertragtelsesværdigt og godt.

Det er den typisk ikke. Der er næsten altid nogen, der bliver rystet i deres grundvold, når de aktivt eller passivt bliver involveret i utroskab. For parforholdet er typisk bygget på kærlighed, og kærlighed handler om at rumme og acceptere hinanden, fuldstændig som vi er, hvilket forudsætter grundlæggende ærlighed. Den ærlighed kan være knusende, hvis man får besked om, der har været andre inde over ens partner. Ligesom den også kan være knusende for den, som må gå til bekendelse og meddele, man har været lidt vel generøs med sig selv til anden side.

28 procent af danskerne har ifølge en TNS Gallup undersøgelse været utro. Emnet er dermed relevant.

Det er i øvrigt værd i den forbindelse at bemærke, at der i den virkelige verden kan være gråzoner – ikke mindst i feltet mellem utroskab og påbegyndelse af et nyt forhold.

Det er imidlertid slet ikke den form for gråzoner, der er temaet for DR P1-programserien 'Jeg er utro' med Adam Holm som vært.

I foromtalen af programmet siges, at det ikke er Adam Holms ærinde at agere advokat for utroskab, men ”for at det kan ske”. Samtidig lægges der op til, at det hen over syv udsendelser vil blive adresseret, hvordan vi bør leve med utroskab. Kald mig firkantet, men jeg mener nu nok, at der er tale om en glorificering, når man over samfulde syv udsendelser søger at finde ud af, hvordan vi alle sammen kan/skal/bør leve med fænomenet. Og den form for glorificering skal stoppe nu.

For problemet med utroskab er ikke af moralsk karakter. Det er af grundlæggende menneskelig karakter. I hvert enkelt parforhold kan man selvfølgelig, som man lyster, opstille regler for, hvordan man vælger at leve sammen. Men vi snyder os selv, hvis vi i det fælles rum generelt ophæver fordækt adfærd til at være i orden.

Utroskab er kendetegnet ved fordækthed. Utroskab er løftebrud overfor netop den (partneren) og dem (børnene), som skal kunne stole fuldstændig på en. Man skal ikke bilde sig ind, at tillid og svigt kan gradbøjes. At acceptere utroskab svarer lidt til at sige, at man godt må stjæle håndtasker (være utro), så længe man afholder sig fra at røve banker (forlade sin partner/familie). Men både tasketyverier og bankrøverier er og bliver kriminalitet.

I stedet for at Statsradiofonien laver en hel programrække om, hvordan dansken skal lære at leve med udenomsægteskabelig sex, så burde vi have en offentlig samtale om, hvordan vi vælger at indgå i nære relationer med hinanden. Dét ville være public service.

I årtier har 68-generationen haft en mig-mig-mig-tilgang til fællesskaberne – herunder det helt grundlæggende, menneskelige fællesskab, som parforholdet udgør.

Det er nu på tide, at vi træner os op til at tænke os-dig-mig i stedet for kun at tænke på os selv – og det faktisk for vores egen skyld. Vi bør have mere fokus i offentligheden på, hvordan vi af privatlivstaktiske årsager kan blive bedre til at blive bevidste om, formulere og styre vores lyster, hvad end de handler om en elsker eller et (andet) forbrugsgode.

Ikke på grund af moral – den skifter over tid – men fordi fællesskaberne eroderer, hvis vi ikke er enige om, hvad de går ud på.

Desuden er det unfair overfor det menneske, man er utro, ikke at give ham eller hende mulighed for at vælge, om et liv med flere i forholdet er noget, han eller hun overhovedet ønsker at være med til. Man kan ikke hæge om sin personlige frihed og være sammen med andre, uden også at tilbyde den, man har lovet sig bort til, muligheden for at fravælge det set-up.

For DR-udsendelserne har jo ret i, det ikke behøver være ødelæggende for et forhold med utroskab, hvis det er aftalt. Men er det så egentlig utroskab? Eller snarere en art eksistentiel elastik, man efter fælles overenskomst kan lægge ind i sit parforhold som buffer mellem dagligdagens tunge, trygge kedsommelighed og forførelsens højspændte hypersensibilitet.

Kunsten er ikke at sidde i syv udsendelser og finde undskyldninger for sin egoistiske opførsel. Det er at tage samtalen med sin partner om, hvor megen fysisk og følelsesmæssig intimitet, man hver især kan acceptere, der deles med andre. Det kan måske være løsningen, når partnerne er ved at blive kvalt af hverdagen, men hvor der alligevel er al mulig grund til både at give forholdet kunstigt åndedræt og hjertemassage.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Profil
Angela Brink (f. 1972) er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus i 2000. Forud for det læste hun religionsvidenskab ved Aarhus Universitet i tre år. Hun har blandt andet arbejdet som reporter på TV2/Nyhederne, som nyhedsanalytiker i tænketanken The Emirates Center for Strategic Studies and Research i De Forenede Arabiske Emirater og som chef for kommunikation og public affairs i tænketanken CEPOS. I 2002 udgav hun romanen Tæsk på forlaget Gyldendal.
Annonce
Annonce
Seneste blogs
Af Birthe Rønn Hornbech
20.07.18, 13:31
Dansk Folkeparti vil smide et udenlandsk barn ud af skolen. Hvordan bliver det så integreret? Læs mere
Af Majbritt Maria Nielsen
20.07.18, 12:51
Præcis som når man går til læge, hvis bulen i panden ikke forsvinder, går man altså til psykolog, hvis man er begyndt at overleve i stedet for at leve. Læs mere
Af Nauja Lynge
19.07.18, 22:25
Hverken de grønlandske eller danske politikere favner det mindretal, som jeg er en del af. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
19.07.18, 19:00
Hvis Harun Demirtas vil være helt sikker på at sprede maksimalt had mellem danskere og muslimer, skal han bare fortsætte med at sige, at etniske danskere må finde et andet land, hvis de ikke er enige med Harun Demirtas. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
19.07.18, 17:54
I Randers ligger et bjerg af plastik. Omkring 700 tons kødbakker, folie og plastemballage, der kunne genanvendes, men som i stedet er blevet en skamstøtte over regeringens langsommelighed og manglende grønne ambitioner. Læs mere
Af Jens Kindberg
19.07.18, 11:37
Der er aldersgrænse på hyggelotto, men ikke på hardcore gambling. Læs mere
Af Nauja Lynge
18.07.18, 16:17
Vidensdeling og forebyggelse frem for helbredelse kan være værn mod cyberangreb. Læs mere
Af Harun Demirtas
18.07.18, 12:49
Er du virkelig i tvivl om, hvorvidt en sygeplejerske med tørklæde kan hjælpe dig, må du finde et land, hvor der ingen muslimer findes. For du får ikke lov til at fravælge en pga. udseende eller religion Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
17.07.18, 00:24
Det er gået op for mig, at man kan være mangeårig direktør for en liberal tænketank uden overhovedet at dokumentere sine påstande med kvantitative data. Læs mere
Af Nauja Lynge
16.07.18, 19:54
Aarhus har fået verdens største havnebad tegnet af den verdensberømte arkitekt Bjarke Ingels Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her