Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Den danske sangskat er ved at blive glemt

De færreste kan i dag andet end de allermest almindelige salmer og højskolesange. Det kan vi meget passende gøre noget ved, når nu vi alligevel er i gang med at kræve af nytilkomne danskere, de skal kunne huske årstallet for den første Olsenbanden-film.

Skik følge eller land fly siger man i mange lande om end med lidt anderledes formuleringer. Men pointen er den samme i de fleste nationale og kulturelle grupper.

Her til lands virker det imidlertid som om, at i hvert fald en af vores skikke – at synge fra den hundredeårige salmesangskat – er ved at gå i glemmebogen: De færreste kan andet end de allermest brugte salmer og højskolesange. Og det er både bekymrende og synd for den enkelte.

Det er paradoksalt, at stadig færre af os, der allerede er danske, kan noget så helt centralt i vores kultur og historie, som salmer og højskolesange er, samtidig med, vi med rette kræver af mennesker, som søger dansk indfødsret, at de har et grundlæggende kendskab til kulturen, institutionerne og historien her til lands.

Kommer man jævnligt i kirkelige sammenhænge eller i højskolekredse møder man andre, som også kan en masse af klassikerne fra Højskolesangbogen og Den danske Salmebog. Derfor mærker man ikke, hvordan sangskatten er ved at forvitre: Der er utroligt mange, som hverken kan melodier eller tekst, og som først hen under sidste vers forsigtigt kan brumme med på det, der synges.

Det bliver især tydeligt til de kirkelige handlinger, der også trækker de knap så troende af huse: Dåb, konfirmation, bryllup og begravelse.

Selv mennesker, der ellers gladelig proklamerer på de sociale medier, at religion er noget skidt, har det med at dukke op, når et familiemedlem for eksempel skal giftes eller stedes til hvile. Og der bliver det tydeligt, at dem, der ikke har deres gang i kirker eller højskoler, faktisk ikke kan sangene.

Men ud over at denne mangel udgør en erosion af vores kultur, så er det også et tab for den enkelte.

For vores bedste salmer og sange fra Højskolesangbogen kan sætte ord på følelser, vi ellers normalt ikke taler om, når vi sidder og sludrer ned vores mobiltelefoner i den offentlige transport, snapper på Snapchat eller skriver med hinanden i Messenger, WhatsApp og hvad det nu hedder alt sammen.

Ret skal selvfølgelig være ret, og det kan da sagtens være, at vi er okay dybe i det daglige. Men salmer og højskolesange har den tand mere dybde, der gør, det er en stor gave at kunne dykke ned i dem i livets allerlykkeligste – eller allermest svære – situationer. Salmesangen er tættere på ånden end på opvasken og siger mere om sjælen end om, hvornår der er udsalg i butikkerne. Kingo, Brorson, Grundtvig, Laub og andre salmeskribenter lægger med hver tekst et spor ud, vi kan bevæge os ad ved hjælp af melodien til en forløsning, hvad end vi har behov for det på grund af sorg eller glæde.

To gange har jeg den seneste tid oplevet under livsalvorlige kirkelige handlinger, hvordan et fåtal i kirken kunne synge med fra begyndelsen af alle salmerne. Under den ene af de kirkelige begivenheder var der endda mange af de helt almindelige tilstedeværende danskere, som ikke kunne Fadervor, da præsten bad de tilstedeværende bede med.

Ikke at kunne Fadervor kan meget vel være et udtryk for, man ikke er troende kristen, og det må man selvfølgelig helt selv om. Men hvad end man er kristen, muslim, jøde eller buddhist, så findes der ord og toner i den danske sangskat, som kan lindre, indgyde håb og give stor mening, hvor meningen ellers synes ude af sigte.

Det bliver tydeligt, når man ser, hvor almindeligt det efterhånden er blevet, at folk efter at have været til f.eks. en begravelse citerer salmevers på de sociale medier: Der er noget i salmer og sange, som kan noget særligt. Ord, der sammen med melodi adresserer det eksistentielle, formår at røre noget særligt i os.

Ud over i forbindelse med vores kirkelige overgangsritualer – dåb, konfirmation, bryllup og død – har vi de højtidsbestemte kirkelige handlinger. Især julen er central, og julegudstjenesten trækker i særlig grad det mindre kirkevante publikum til, fordi det er en aktivitet, en del har tradition for at udføre sammen som familie. Men ofte kan folk jo nærmest kun Søren Banjomus, Højt Fra Træets Grønne Top og måske – hårdt presset – Et Barn er Født i Betlehem. Det er en skam, for Den danske Salmebog og Højskolesangbogen er overflødighedshorn af megen mere mening.

Ud over vi alle burde have et grundlæggende kendskab til sangskatten som central del af dansk kultur, så er det også i vores egen interesse at have endnu et bæger at drikke af, i perioder, hvor vi tørster efter mening. Alt andet lige, gør en håndfuld likes på Facebook ikke en lige så grundglad som med melodi og ord – ja, poesi – i sangfællesskab med andre at give udtryk for tanker og følelser af almenmenneskelig karakter. Ud over at burde vide noget om den danske sangskat, så bør vi også have den mulighed for at blive lutret, som afsyngelse af de mest poignante salmer og sange kan give.

Under Anden Verdenskrig samledes danskerne og sang fædrelandssange. Sangen – Alsang, som det kaldtes – havde det formål at skabe en kollektiv nationalfølelse og styrke sammenholdet mod tyskerne. Måske vi i dag skal mødes og synge alle mulige forskellige slags danskere for at styrke individet. For alle bør have den gave med sig, det er, at der i den danske historie, hvad end man har været en del af den fra fødslen eller den siden er blevet en tildelt, gemmer sig en sangskattekiste, hvorfra vi kan finde trøst eller hyldest til livets mørkeste såvel som allermest strålende stunder.

Her er et bud på en række sange og salmer, man med held kan nynne med på derhjemme:

  • ”Er lyset for de lærde blot,” som kan læses og høres ved at trykke HER (Højskolesangbogen).

  • ”Jesus lever, graven brast,” som kan læses og høres ved at trykke HER.

  • ”Du kom med alt, hvad der var dig,” som kan høres og læses ved at trykke HER (Højskolesangbogen)

  • ”Gør dig nu rede, kristenhed,” som kan læses og høres ved at trykke HER.

  • ”Se, nu stiger solen af havets skød,” som du kan læse og høre ved at trykke HER.

  • ”Til himlene rækker din miskundhed Gud,” som du kan læse og høre ved at trykke HER.

  • ”Hvorledes skal jeg møde,” som du kan læse og høre ved at trykke HER.

  • ”Sorrig og glæde de vandre til hobe," som du kan læse og høre ved at trykke HER.

  • ”Op al den ting, som Gud har gjort,” som du kan læse og høre ved at trykke HER.

  • ”Her kommer, Jesus dine små,” som du kan læse og høre ved at trykke HER.

  • ”Skal kærlighed sin prøve stå,” som du kan læse og høre ved at trykke HER.

  • ”Påskeblomst! hvad vil du her,” som du kan læse og høre ved at trykke HER.
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Angela Brink (f. 1972) er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus i 2000. Forud for det læste hun religionsvidenskab ved Aarhus Universitet i tre år. Hun har blandt andet arbejdet som reporter på TV2/Nyhederne, som nyhedsanalytiker i tænketanken The Emirates Center for Strategic Studies and Research i De Forenede Arabiske Emirater og som chef for kommunikation og public affairs i tænketanken CEPOS. I 2002 udgav hun romanen Tæsk på forlaget Gyldendal.
Seneste blogs
Af Anders Vistisen
18.12.18, 09:25
Når menneskerettighederne i dag lovprises og tilbedes som en afgud af politikere, meningsdannere og andre ”humanister”, så er det værd at lave en refleksion over, hvad ”menneskerettighedsregime”, som vi nu har viklet os ind i, ville have betydet i en historisk kontekst. Læs mere
Af Nauja Lynge
17.12.18, 18:24
Ironisk nok får et øget trusselsniveau rigsfællesskabet styrket ud af 2018. Færinger, kinesere, russere og amerikanere vil følge begivenhederne nøje. Læs mere
Af Jens Philip Yazdani
16.12.18, 21:23
Vi bliver som borgere holdt for nar. Mens magthaverne spiser festmåltidet, mundhugges vi som befolkning internt om resterne. Må du have din burka på? Skal jeg spise svinekød? Er han dansk? Læs mere
Af Mikael Jalving
16.12.18, 07:30
Den siddende franske præsident vil gå over i historiebøgerne som en sælsom overgangsfigur, ja, formentlig som det, der på godt dansk hedder en fransk klovn. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
14.12.18, 17:33
Hvis bølgen om safe spaces og lignende fra det venstreorienterede overdrev erobrer danske universiteter, er det slut med akademisk frihed. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
14.12.18, 14:11
Islam har brug for kritikken, islam skal enten reformeres eller forlades af muslimer, hvis ellers dine og mine oldebørn skal kunne komme på julemarkeder, uden antiterrorismeafspærringer. Det kan vores børnebørn formentligt ikke nå at opleve, nok ikke som børn i hvert fald. Læs mere
Af Anders Vistisen
14.12.18, 09:51
Det er dybt pinligt at beskylde robotter for at have spillet en rolle for den offentlige opinion om FN-pagt om migration. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
13.12.18, 23:40
Det er nu, at den franske præsident skal vise format og fortsætte de nødvendige reformer Læs mere
Af Nauja Lynge
13.12.18, 19:28
Det kan godt lade sig gøre, siger juridiske eksperter, som i parentes bemærket også arbejder for landsstyret. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her