*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Den danske sangskat er ved at blive glemt

De færreste kan i dag andet end de allermest almindelige salmer og højskolesange. Det kan vi meget passende gøre noget ved, når nu vi alligevel er i gang med at kræve af nytilkomne danskere, de skal kunne huske årstallet for den første Olsenbanden-film.

Skik følge eller land fly siger man i mange lande om end med lidt anderledes formuleringer. Men pointen er den samme i de fleste nationale og kulturelle grupper.

Her til lands virker det imidlertid som om, at i hvert fald en af vores skikke – at synge fra den hundredeårige salmesangskat – er ved at gå i glemmebogen: De færreste kan andet end de allermest brugte salmer og højskolesange. Og det er både bekymrende og synd for den enkelte.

Det er paradoksalt, at stadig færre af os, der allerede er danske, kan noget så helt centralt i vores kultur og historie, som salmer og højskolesange er, samtidig med, vi med rette kræver af mennesker, som søger dansk indfødsret, at de har et grundlæggende kendskab til kulturen, institutionerne og historien her til lands.

Kommer man jævnligt i kirkelige sammenhænge eller i højskolekredse møder man andre, som også kan en masse af klassikerne fra Højskolesangbogen og Den danske Salmebog. Derfor mærker man ikke, hvordan sangskatten er ved at forvitre: Der er utroligt mange, som hverken kan melodier eller tekst, og som først hen under sidste vers forsigtigt kan brumme med på det, der synges.

Det bliver især tydeligt til de kirkelige handlinger, der også trækker de knap så troende af huse: Dåb, konfirmation, bryllup og begravelse.

Selv mennesker, der ellers gladelig proklamerer på de sociale medier, at religion er noget skidt, har det med at dukke op, når et familiemedlem for eksempel skal giftes eller stedes til hvile. Og der bliver det tydeligt, at dem, der ikke har deres gang i kirker eller højskoler, faktisk ikke kan sangene.

Men ud over at denne mangel udgør en erosion af vores kultur, så er det også et tab for den enkelte.

For vores bedste salmer og sange fra Højskolesangbogen kan sætte ord på følelser, vi ellers normalt ikke taler om, når vi sidder og sludrer ned vores mobiltelefoner i den offentlige transport, snapper på Snapchat eller skriver med hinanden i Messenger, WhatsApp og hvad det nu hedder alt sammen.

Ret skal selvfølgelig være ret, og det kan da sagtens være, at vi er okay dybe i det daglige. Men salmer og højskolesange har den tand mere dybde, der gør, det er en stor gave at kunne dykke ned i dem i livets allerlykkeligste – eller allermest svære – situationer. Salmesangen er tættere på ånden end på opvasken og siger mere om sjælen end om, hvornår der er udsalg i butikkerne. Kingo, Brorson, Grundtvig, Laub og andre salmeskribenter lægger med hver tekst et spor ud, vi kan bevæge os ad ved hjælp af melodien til en forløsning, hvad end vi har behov for det på grund af sorg eller glæde.

To gange har jeg den seneste tid oplevet under livsalvorlige kirkelige handlinger, hvordan et fåtal i kirken kunne synge med fra begyndelsen af alle salmerne. Under den ene af de kirkelige begivenheder var der endda mange af de helt almindelige tilstedeværende danskere, som ikke kunne Fadervor, da præsten bad de tilstedeværende bede med.

Ikke at kunne Fadervor kan meget vel være et udtryk for, man ikke er troende kristen, og det må man selvfølgelig helt selv om. Men hvad end man er kristen, muslim, jøde eller buddhist, så findes der ord og toner i den danske sangskat, som kan lindre, indgyde håb og give stor mening, hvor meningen ellers synes ude af sigte.

Det bliver tydeligt, når man ser, hvor almindeligt det efterhånden er blevet, at folk efter at have været til f.eks. en begravelse citerer salmevers på de sociale medier: Der er noget i salmer og sange, som kan noget særligt. Ord, der sammen med melodi adresserer det eksistentielle, formår at røre noget særligt i os.

Ud over i forbindelse med vores kirkelige overgangsritualer – dåb, konfirmation, bryllup og død – har vi de højtidsbestemte kirkelige handlinger. Især julen er central, og julegudstjenesten trækker i særlig grad det mindre kirkevante publikum til, fordi det er en aktivitet, en del har tradition for at udføre sammen som familie. Men ofte kan folk jo nærmest kun Søren Banjomus, Højt Fra Træets Grønne Top og måske – hårdt presset – Et Barn er Født i Betlehem. Det er en skam, for Den danske Salmebog og Højskolesangbogen er overflødighedshorn af megen mere mening.

Ud over vi alle burde have et grundlæggende kendskab til sangskatten som central del af dansk kultur, så er det også i vores egen interesse at have endnu et bæger at drikke af, i perioder, hvor vi tørster efter mening. Alt andet lige, gør en håndfuld likes på Facebook ikke en lige så grundglad som med melodi og ord – ja, poesi – i sangfællesskab med andre at give udtryk for tanker og følelser af almenmenneskelig karakter. Ud over at burde vide noget om den danske sangskat, så bør vi også have den mulighed for at blive lutret, som afsyngelse af de mest poignante salmer og sange kan give.

Under Anden Verdenskrig samledes danskerne og sang fædrelandssange. Sangen – Alsang, som det kaldtes – havde det formål at skabe en kollektiv nationalfølelse og styrke sammenholdet mod tyskerne. Måske vi i dag skal mødes og synge alle mulige forskellige slags danskere for at styrke individet. For alle bør have den gave med sig, det er, at der i den danske historie, hvad end man har været en del af den fra fødslen eller den siden er blevet en tildelt, gemmer sig en sangskattekiste, hvorfra vi kan finde trøst eller hyldest til livets mørkeste såvel som allermest strålende stunder.

Her er et bud på en række sange og salmer, man med held kan nynne med på derhjemme:

  • ”Er lyset for de lærde blot,” som kan læses og høres ved at trykke HER (Højskolesangbogen).

  • ”Jesus lever, graven brast,” som kan læses og høres ved at trykke HER.

  • ”Du kom med alt, hvad der var dig,” som kan høres og læses ved at trykke HER (Højskolesangbogen)

  • ”Gør dig nu rede, kristenhed,” som kan læses og høres ved at trykke HER.

  • ”Se, nu stiger solen af havets skød,” som du kan læse og høre ved at trykke HER.

  • ”Til himlene rækker din miskundhed Gud,” som du kan læse og høre ved at trykke HER.

  • ”Hvorledes skal jeg møde,” som du kan læse og høre ved at trykke HER.

  • ”Sorrig og glæde de vandre til hobe," som du kan læse og høre ved at trykke HER.

  • ”Op al den ting, som Gud har gjort,” som du kan læse og høre ved at trykke HER.

  • ”Her kommer, Jesus dine små,” som du kan læse og høre ved at trykke HER.

  • ”Skal kærlighed sin prøve stå,” som du kan læse og høre ved at trykke HER.

  • ”Påskeblomst! hvad vil du her,” som du kan læse og høre ved at trykke HER.
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Angela Brink (f. 1972) er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus i 2000. Forud for det læste hun religionsvidenskab ved Aarhus Universitet i tre år. Hun har blandt andet arbejdet som reporter på TV2/Nyhederne, som nyhedsanalytiker i tænketanken The Emirates Center for Strategic Studies and Research i De Forenede Arabiske Emirater og som chef for kommunikation og public affairs i tænketanken CEPOS. I 2002 udgav hun romanen Tæsk på forlaget Gyldendal.
Seneste blogs
Af Harun Demirtas
16.12.17, 20:09
Skal vi nu skabe et land, hvor hver enkelt skal opdrages til altid at handle for egennytte og ego, hvor det altid skal en tur igennem regnebrættet, før man kan række en hånd til nogen? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.12.17, 16:11
Embedsmændene leger politikere, og regeringen gemmer sig bag dem. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
15.12.17, 16:42
Det at danskere vender sig imod Naser Khader, siger noget om det selvhad som de vestlige samfund lider under. Det at man betragter Sherin Khankan som reform-imam, siger noget om de lave forventningers racisme overfor muslimer. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
15.12.17, 14:25
Det kan være fristende, men vi skal ikke gemme den kunst væk, vi ikke kan lide. Læs mere
Af Signe Munk
14.12.17, 12:20
62 procent af danskerne, mener at sygeplejersker fortjener mere i løn. Men Sophie Løhde er uenig, kan jeg fornemme. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
14.12.17, 11:22
Årets ord "Fake news" risikerer at underminere vores grundlæggende værdier: ytringsfriheden og vores frie liv. Det kræver handling - her fem liberale svar på fake news og misinformation. Læs mere
Af Naser Khader
14.12.17, 11:22
… nu begynder kampen ved forhandlingsbordet. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
14.12.17, 11:06
Her er det konkrete bevis på at visse borgerlige politikere igen har løjet over for befolkningen. Læs mere
Af Jens Kindberg
14.12.17, 05:13
Det stoppes heldigvis af Mai Mercado – børn skal ikke lide Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
13.12.17, 22:14
Seksuelle overgreb på helt unge piger i England afslører et kvindesyn så afstumpet, at man kun kan se én løsning for sig: Stands al ikke-vestlig indvandring og påbegynd hjemsendelser. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her