Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Stop så med at skrive, at nogen "taber" til kræften. Det er en sygdom, ikke en modstander på tennisbanen

I den forløbne uge gik den karismatiske rapper Linkoban bort som følge af en kræftsygdom. I den forbindelse har flere medier skrevet, at hun ”tabte til kræften”. Det er måde at omtale cancerdødsfald på, som bør høre op.

Kræft er den hyppigste dødsårsag blandt mennesker under 65 år. Hver tredje dansker får kræft. Halvdelen overlever, men ulykkeligvis for rapperen Linkoban, hendes nærmeste, venner og fans var hun ikke en af dem. Den kun 30-årige musiker modtog ifølge dagspressen behandling for sygdommen i halvandet år.

Noget andet, man ifølge dagspressen kunne forstå, var, at Linkoban ”tabte kampen” mod kræften. Det er en vending, der stadig oftere bruges, når folk dør af cancer. Alene de seneste 12 måneder er vendingen blandt andet blevet brugt i pressen i forbindelse med ejendomsmægter Jan Fogs, rockmusikeren David Bowies, astrologen Christian Borups, elsket hustru og mor samt tidligere veninde til HKH Prins Joachim Iben Detlefs’ bortgang samt på de sociale medier, hvor vi tankeløst kopierer ”kamp” og "tabe"-retorikken, når vi forsøger at beskrive behandlingsforløbet omkring sygdommen, samt når udgangen på behandlingsforløbet desværre ikke er livet.

Men det er en måde at beskrive kræftdødsfald på, som vi bør overveje at holde op med at bruge. Fordi kræft ikke er en modstander i en sportgren, man kan træne sig op til at slå.

Selvfølgelig er det en god idé at lade være med at ryge og andre ting, vi ved, kan fremprovokere sygdommen. Men det er en sygdom – noget vederstyggeligt, som slår meningsløst ned.

Så længe vi omtaler kræft som noget, nogle 'vinder' over, imens andre 'taber', så er vi med til at få det til at fremstå som om, at ofrene for kræft har et medansvar for sygdommen og selv kan gøre noget substantielt ved den. Men det kan de ikke. Ikke uden diagnosticering, medicin og/eller indgreb. Det er vigtigt at holde fast i, fordi selve diagnosen er slem nok, uden vi behøver pådutte patienterne et medansvar for lidelsen og bekæmpelsen af den.

Vi lever i en tid, hvor noget af det værste, man kan blive kaldt, er en taber. Og er det virkelig det signal, vi sprogligt vil sende? At de, der er så uheldige at dø af cancer, er tabere? For det er de jo ikke – de er mennesker, som er blevet syge. Alting levende kan blive sygt, og når det sker, behandler vi efter bedste evne. Behandlingen er baseret på rationelt indhentede forskningsresultater. Ikke den enkelte kræftramtes kampform eller viljestyrke.

Det er tungt at være indirekte eller direkte ramt af cancer. Det er tungt nok uden at skulle pålægges et medansvar for udgangen på uregerlige, skadelige celledelinger. Det er hårdt nok, uden vi dramatiserer det med et sprog, som lige så vel kunne optræde i sportsnyhederne.

Det giver mening at anerkende, hvor svært det er at være berørt at en så lusket og gemen sygdom som kræft ved at beskrive behandlingsforløbet i forbindelse med den som en kamp. Men ikke at overleve sygdommen er ikke det samme som at have tabt. Hvor meget man end kæmper, er det ikke sikkert, man ”vinder”, hvis man får en kræftdiagnose: Hvis det at overleve cancer handlede om patienternes egen indstilling, så var der næppe nogen, der døde af det.

Der er så mange mennesker, der rammes direkte eller indirekte af kræft, at det ikke alene er betimeligt men decideret nødvendigt, vi er opmærksomme på og bevidste om, hvordan vi beskriver det, når nogle dør af cancer. Som en professor fra Lancaster University citeres for at have sagt i en artikel på videnskab.dk, så kan brug af metaforer hjælpe nogle kræftpatienter med at tackle sygdommen og følelserne. ”Men et billede, der trøster den ene, kan skabe magtesløshed hos den anden.”

Det bør vi tænke over, før vi kaster vendingen ”tabe til kræft” ud i offentligheden.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Angela Brink (f. 1972) er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus i 2000. Forud for det læste hun religionsvidenskab ved Aarhus Universitet i tre år. Hun har blandt andet arbejdet som reporter på TV2/Nyhederne, som nyhedsanalytiker i tænketanken The Emirates Center for Strategic Studies and Research i De Forenede Arabiske Emirater og som chef for kommunikation og public affairs i tænketanken CEPOS. I 2002 udgav hun romanen Tæsk på forlaget Gyldendal.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
18.10.19, 21:22
De ledende politifolk på Fyn må øjeblikkeligt arresteres og stilles for retten for højforræderi. Læs mere
Af Martin Ågerup
18.10.19, 14:19
Der hvor kvaliteten er lav, kan højere normeringer forstærke den ringe kvalitet Læs mere
Af Anna Thygesen
18.10.19, 11:00
Religion skal ikke fylde mere end nu, og hvis vi skal til at vurdere, hvornår en eller anden udtalelse er religionskritik eller ej, så ender vi på en glidebane. Læs mere
Af Utku H. Güzel
18.10.19, 07:02
Hvor meget ved vi egentlig om konflikten, udover det mainstream-medierne fortæller os? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
17.10.19, 20:38
Nej, selvfølgelig ikke, men derfor kan hun godt vise tegn på mere sund fornuft end de sidste fem statsministre tilsammen. Læs mere
Af Isabella Arendt
17.10.19, 16:24
Hver gang man definerer noget, så putter man det i en kasse, lukker låget på kassen og skærer det væk, som måtte stikke udenfor i sprækkerne. Læs mere
Af Mathias U. Vinholt
17.10.19, 15:20
Selvom der er fuld blus på arbejdsmarkedet, kan vi så se hinanden i øjnene og påstå, at fællesskabet er klar til at gribe os, hvis dampen går af kedlerne? Læs mere
Af Andreas Høstgaard Poulsen
16.10.19, 21:47
Tyrkiet og USA splitter NATO-alliancen fra hinanden. Dette understreger behovet for et stærkere europæisk samarbejde, som kan gøre EU mere uafhængig af NATO. Læs mere
Af Nauja Lynge
16.10.19, 21:15
Han ser Rigsfællesskabet, Canada og Norge som modvægt til uhindret stormagtskonkurrence. Læs mere