Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Er Venstre Danmarks nye adel?

Adelen var i gamle dage kendetegnet ved nedarvede privilegier. Dens parti var de konservative. I opposition til det stiftede de stolte storbønder partiet Venstre. Men i dag opfører dele af partiet sig som en adel, der blot venter på at få den magt, de synes at opleve som deres fødselsret, tilbage fra regeringen.

Man kunne i påsken læse et sjældent åbenhjertigt interview med det afgående Venstre folketingsmedlem Eyvind Vesselbo. Heri taler Vesselbo om, at Venstre er blevet mere og mere topstyret.

Selve topstyringen synes at være blevet en fast bestanddel af dansk politik. I hvert fald i de partier, der har nogenlunde held med at overleve.

Et overset eksempel på det er Margrethe Vestagers (der allerede trak dygtigt i de strategiske tråde i Marianne Jelveds sidste tid som formand for Det radikale Venstre) de facto udrensning af elementer, der var ’for liberale’ og ikke syntes, at partiet skulle pege på en socialdemokratisk statsministerkandidat. Det resulterede i bl.a. Anders Samuelsens og Naser Khaders exit fra partiet – dygtigt spinnet af Vestager-fløjen som et udtryk for de herrers (for) store egoer.

Men det interessante er, at Vesselbo sætter ord på det, som synes at være blevet god latin i partiet: At ballerne – koste hvad det vil – skal klemmes sammen og der må hugges en hæl og klippes en tå i bestræbelserne på at vinde nøglerne til statsministeriet og ministerbilerne tilbage.

I den forbindelse lægges der politiske linjer frem i offentligheden, uden at disse er blevet drøftet i folketingsgruppen. Dermed kommer de, der måske er uenige, til at fremstå i offentligheden som "kritikere" af partiets linje selvom denne "linje" er lagt af et fåtal og altså ikke af partiet som sådan. Det er ikke alene et problem for folketingsmedlemmerne, men også for partisoldaterne ude i Danmark udenfor Christiansborg, der bliver vælgerne svar skyldig, når de bliver spurgt nærmere ind til "partiets" politik ude i kredsene. Det er i det lys, påskens udmeldinger fra en række mindre centrale Venstre-folk om, de ikke ved, hvordan partiets politik skal udmøntes, skal tolkes.

Et konkret eksempel på politik udenom folketingsgruppen er bl.a. Inger Støjbergs udlændingekronik, hvor hun slog til lyd for, at forskellige typer flygtninge og indvandrere skal behandles forskelligt. Kronikken vakte stærkt ubehag i store dele af Venstre, der trods københavnerpressens ofte stereotype fremstilling af partiet, er kendetegnet ved et bemærkelsesværdigt frisind overfor folk fra alle mulige steder, så længe de ikke ligger andre til last og opfører sig ordentligt.

Støjberg-manøvren tjener åbenlyst det formål at sørge for, at Venstre også har appel til vælgere, der ellers måtte føle sig fristet til at sætte krydset ved Dansk Folkeparti. En del af manøvren var da også, at Venstres næstformand, Kristian Jensen, efterfølgende skrev en kronik i Søndagsavisen, hvor han gav udtryk for andre og mere ”bløde” synspunkter på flygtninge- og indvandrerområdet.

Dermed har der ganske givet i det, journalisten Michael Jeppesen så lystigt døbte ”superspinenheden”, siddet nogle og tænkt, at nu havde partiet dækket godt af mod sivning mod både højre og venstre side af folketingssalen.

Men trods evnen til både at kigge til den ene og den anden side synes superspinenheden at have glemt at skue indad. Mod de menige folketingskandidater, der ikke lige befinder sig i inderkredsen omkring formanden Lars Løkke Rasmussen og dermed ikke er taget med på råd omkring Venstres vej tilbage til magten.

Og det er svært at tolke den tilsyneladende manglende respekt for folketingsmedlemmerne som andet end en simultant manglende respekt for hver enkelt af de vælgere, der har sat sit kryds ud for dem.

Det interessante er, at der i Venstre synes at være en kerne, der mener, de har ret til at være ligeglade med buy in fra folketingskolleger og vælgere. Fødselsret, nærmest og dermed minder disse kræfter i partiet om en adel.

I Frankrig mistede en stor del af adelen sine privilegier under revolutionen. Det fik den danske konge til at indføre nogle lempelser i den danske samfundsopbygning, herunder blev enevælden droppet og grundloven vedtaget.

Der kan næppe herske nogen tvivl om, at hvis ikke Lars Løkke Rasmussen formår at vinde det kommende valg, så må han stige ned af tronen. Det behøves der ingen revolution for.

Men de, der står så tæt omkring ham, som adelen den en gang stod om kongen, bør måske begynde at kigge på, hvordan de signalerer en mere demokratisk tilgang til partiapparatet. Ellers kan det meget vel komme til at gå dem mere som adelen i Frankrig end som adelen i Danmark.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Angela Brink (f. 1972) er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus i 2000. Forud for det læste hun religionsvidenskab ved Aarhus Universitet i tre år. Hun har blandt andet arbejdet som reporter på TV2/Nyhederne, som nyhedsanalytiker i tænketanken The Emirates Center for Strategic Studies and Research i De Forenede Arabiske Emirater og som chef for kommunikation og public affairs i tænketanken CEPOS. I 2002 udgav hun romanen Tæsk på forlaget Gyldendal.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
18.02.20, 12:03
Man er ikke ”krænkelsesparat”, fordi man kritiserer noget for at være dumt eller skadeligt. Læs mere
Af Jens Philip Yazdani
18.02.20, 07:55
Hvis vi vil komme fattigdommen i Danmark til livs, må vi anerkende, at den også eksisterer blandt ungdommen. Første skridt er at opgøre den, så studerende regnes med; det næste er at fordoble SU’en - og så skal boligerne være til at betale. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
18.02.20, 07:17
Dyr mad er en bekvem måde, man kan udvise sit kulturelle mereværd Læs mere
Af Nauja Lynge
17.02.20, 19:08
Socialdemokraterne har bygget en usynlig, men meget høj mur omkring regeringen, som før eller senere bryder sammen. Og når den gør det, bliver det umuligt at bygge den op igen! Læs mere
Af Marie Høgh
17.02.20, 18:19
Intet føles så godt, som at lune sig ved andres åndløshed, tomme bogreoler og manglende dannelse. Reality-genren er fordummende, men den er ikke dum. Nej, den næres af, at den rammer noget fuldstændig grund- eller urmenneskeligt, nemlig vores umiddelbare selvoptagethed og selvretfærdighed. Læs mere
Af Martin Ågerup
17.02.20, 16:43
Uhrskov og Jalving ser spøgelser: SAS vil ikke afskaffe Danmark Læs mere
Af Mathias U. Vinholt
17.02.20, 11:33
På tværs af tre nordiske ungdomsfagforbund siger vi klart: Hvis EU-Kommisionen ønsker er at sikre de europæiske arbejderes levevilkår, så er en lovbestemt mindsteløn det kortsigtede valg. Lad os i stedet satse på organisering og europæisk solidaritet! Læs mere
Af Mikael Jalving
17.02.20, 11:20
Hvordan kunne det gå så galt i Sverige? Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
17.02.20, 08:01
Det er helt galt, når sønderjydernes berømte protestsang "Det haver så nyeligen regnet" skrives om af Sigurd Barrett, fordi Grænseforeningen skammer sig over den. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.02.20, 22:07
Meget sigende havde heller ingen andre af de andre vestlige deltagere i München fattet noget, om end af lidt andre grunde. Læs mere