*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Nej, østeuropæisk arbejdskraft er ikke en guldgrube for Danmark

Det er en tilsnigelse, når EU-fans påstår, at østarbejdere er en guldrandet forretning for Danmark.

De EU-begejstrede partier samt organisationer som Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforening har travlt med at fortælle danskerne, hvor god en forretning det er, at der i øjeblikket arbejder små 100.000 indvandrere fra Øst- og Centraleuropa i Danmark. Sandheden er imidlertid, at disse mennesker i bedste fald giver et minimalt overskud på Danmarks nationalregnskab, men mest sandsynligt er en underskudsforretning.

I 2014 svarede daværende finansminister Bjarne Corydon på, hvad resultatet blev, hvis man tog diverse skatteindtægter, som blev betalt af vandrende arbejdstagere fra Øst- og Centraleuropa, og fraregnede de offentlige udgifter til overførselsindkomster og brug af fællesskabets goder som børnehaver, skole, plejehjem m.v. Corydons svar var ikke overraskende for DF, men for de fleste begejstrede jubeleuropæere var det noget skidt. 500.000.000 kr. kostede denne arbejdskraftsindvandring den danske statskasse i år 2010, som var de senest tilgængelige tal på daværende tidspunkt.

Derfor blev jeg også glædelig overrasket, da regeringen i deres store afrapportering fra april i år ”Indvandrernes nettebidrag til de offentlige finanser” konkluderede, at i år 2014, hvor tallene i rapporten er opgjort fra, var underskuddet vendt til et overskud på 600.000.000. Men glæden varede kort!

For en nærmere læsning af rapporten viser nemlig, at finansministeriet har ændret regnemetode fra 2014 til 2017. Derfor bad vi finansministeren efterregne, hvordan tallet havde set ud, hvis man havde anvendt samme regnemetode i begge år. Her måtte finansminister Kristian Jensen krybe til korset og indrømme, at havde man ikke ændret regnemetoden, så ville øst- og centraleuropæerne stadig i 2014 slå ud med et underskud på 200.000.000.

Ikke overraskende mener finansministeren dog, at det er hans nye regnemetode, den der viser, at åbne grænser og fri indvandring giver et overskud, som er den mest rigtige! Det skal en kulturradikal superglobalist som Kristian Jensen nok også mene. Og de nærmere diskussioner om detaljerne overlader jeg gerne til alverdens økonomer.

Men hvad der stensikkert står tilbage, uanset om man tror mest på den ene eller anden beregning, er, at østeuropæisk arbejdskraftindvandring ikke er nogen guldgruppe! Hver af de 81.000 østeuropæer som boede i Danmark i 2014 koster enten staten ca. 2.500 kr. om året eller er en beskeden overskudsforretning på 7.500 på årsbasis. Altså er det ikke nogen guldrandet forretning for Danmark uanset.

Hvad, der derimod er sikkert, er, at alle de ufaglærte jobs, som østeuropæerne varetager, holder arbejdsmarkedsparate danskere og fastboende indvandrere fra Nordafrika og Mellemøsten, som vi alle ved, har en ufattelig lav beskæftigelse, væk fra arbejdsmarkedet. Kommer en dagpengemodtagere f.eks. i beskæftigelse, giver det en gevinst på mere end 300.000 kr. for statskassen om året, mens en kontanthjælpsmodtagere, der kommer i arbejde, giver knap 275.000 kr. i gevinst for statskassen om året. Altså en markant større gevinst, end østarbejderne i Danmark giver.

Hvis man i finansministeriet reelt turde regne på, hvad det koster det danske samfund, at vi ikke bruger den arbejdskraft, vi allerede har i landet, før vi importerer udefra, så ville det klart vise, hvilket økonomisk katastrofe de åbne grænser er for et land som Danmark.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Anders Vistisen (f. 1987) er medlem af EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti, hvor han bl.a. beskæftiger sig budget og migrationsforhold. Anders Vistisen er tidligere formand for Dansk Folkepartis Ungdom, og han er uddannet cand.jur.
Seneste blogs
Af Jaleh Tavakoli
15.12.17, 16:42
Det at danskere vender sig imod Naser Khader, siger noget om det selvhad som de vestlige samfund lider under. Det at man betragter Sherin Khankan som reform-imam, siger noget om de lave forventningers racisme overfor muslimer. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
15.12.17, 14:25
Det kan være fristende, men vi skal ikke gemme den kunst væk, vi ikke kan lide. Læs mere
Af Signe Munk
14.12.17, 12:20
62 procent af danskerne, mener at sygeplejersker fortjener mere i løn. Men Sophie Løhde er uenig, kan jeg fornemme. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
14.12.17, 11:22
Årets ord "Fake news" risikerer at underminere vores grundlæggende værdier: ytringsfriheden og vores frie liv. Det kræver handling - her fem liberale svar på fake news og misinformation. Læs mere
Af Naser Khader
14.12.17, 11:22
… nu begynder kampen ved forhandlingsbordet. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
14.12.17, 11:06
Her er det konkrete bevis på at visse borgerlige politikere igen har løjet over for befolkningen. Læs mere
Af Jens Kindberg
14.12.17, 05:13
Det stoppes heldigvis af Mai Mercado – børn skal ikke lide Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
13.12.17, 22:14
Seksuelle overgreb på helt unge piger i England afslører et kvindesyn så afstumpet, at man kun kan se én løsning for sig: Stands al ikke-vestlig indvandring og påbegynd hjemsendelser. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
13.12.17, 15:32
Hvis ikke en skole må understrege, at julen udspringer af det kristne budskab, så er vi ude på det værdirelativistiske overdrev. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
13.12.17, 12:29
Drengebørn tager skade, hvis deres mødre har været udsat for ftalater under graviditeten. Alligevel har regeringen sammen med De Radikale og Dansk Folkeparti fjernet afgiften på de skadelige ftalater. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her