*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Kundby-pigen er mere farlig end Blekingegade-banden og RAF

Kundby-pigen er IKKE noget offer eller et forvirret barn, som flere juridiske eksperter har udtalt efter dommen i sidste uge.

Kundby-pigen fremstår som snotforvirret og naiv. Men det skal ikke skygge for, at hun trods sin unge alder er en dødsensfarlig og overbevist islamist. Nu har den 17-årige pige fået en fængselsdom på seks år, som er overstået, før vi har set os om, og så venter et katalog af tilbud hende: om afradikalisering, resocialisering, uddannelse, bolig og bistandshjælp og dertil en hærskare af statsbetalte afradikaliseringseeksperter, terapeuter og socialarbejdere. Den voldeligt anlagte teenager havde ønske om at blive sine skolekammerater og de jødiske børn på Karolineskolen et blodigt bekendtskab; nu bliver hun i hvert fald os alle et dyrt bekendtskab.

Pengene er dog ikke det vigtigste, de er kun en dråbe blandt de enorme udgifter, som islam på alle niveauer belaster et land med, når muslimer indvandrer i stort tal. Det vigtigste og mest skræmmende er, at en primitiv og krigerisk, politisk del af islam kan virke tiltrækkende på unge danskere. Bevares, vores land har haft sit Frikorps Danmark, hvor unge mænd under hagekors tog til østfronten for at bekæmpe jøde-bolsjevismen. Vi har haft kommunister, som i et halvt århundrede var parat til at følge det mindste vink fra Moskvas blodige despoter. Og midt i vores socialliberale og rundhåndede velfærdsstat opstod Blekingegadebanden og grupper, der åbenlyst sympatiserede med Røde Armé Fraktion i Tyskland, og som allierede sig med de mest brutale palæstinensiske terrorgrupper, mens de hyldede deres egne kalifater i Kina, Korea og Cuba. 

Men Kundby-pigen er vor tids tegn på noget mere farligt.

Hun har tilsluttet sig en religion, en ideologi og en bevægelse, som er ubesejret og så levende og nærværende for os som nogensinde. Vi kan ikke forhandle med politisk islam.  Kundby-pigens islam har ikke et kommandocenter, som vi kan stille et ultimatum og indgå en våbenstilstand med, ingen uniformerede soldater, som vi kan identificere, og det ligger i deres dødsdyrkelse, at vi ikke kan true dem til overgivelse. De bruger måske skydevåben, men ellers angriber de os med knive og økser eller bruger biler som våben, hvor og når vi mindst venter det. De går ikke efter politiske og symbolske mål, men vil blot dræbe så mange kristne, jøder, vantro og frafaldne som muligt. Og nogle af dem sætter sig ned i en kælder og blander sprængstoffer.

For de lemlæstede ofre og deres pårørende er det ligegyldigt, om terroristen er 15 eller 25 år, blev forsømt af sin mor eller var udstyret med en af de talløse diagnoser – og det burde også være ligegyldigt for samfundet og ligegyldigt for den straf, som er nødvendig for at beskytte borgerne imod islamiske amazoner som Kundby-pigen. Men for de evindelige jurister, kriminologer og psykologer er Kundby-pigens alder og deres resultatløse eksperimenter med ”afradikalisering”, ”resocialisering” og endeløs ”dialog” det allervigtigste. De vil kun se Kundby-pigen som et særegent offer: et offer for sociale forhold og forsømmelse, hvor man kan skyde skylden på Holbæk Kommune for ikke at have været babysitter for jihadisten nat og dag! Men sådan tænker alle de, som bare ikke vil indse, at Vesten er under konstante og stigende angreb fra militant islam – det, som islamisterne selv helt korrekt kalder ved dets rette navn: Krig.  

Jeg tror ikke, at Kundby-pigen ville have fået 12 i fysik og kemi, men før eller senere skulle hun nok have fundet ud af at sprede død og rædsel omkring sig, hvor der var tilpas mange vantro forsamlet. For der er intet, der tyder på, at hun under sit fængselsophold er forvandlet til en såkaldt ”angrende terrorist”. Tværtimod kunne anklageren bevise, at hun var så fanatisk i sin overbevisning som nogensinde.

Kundby-pigen er ikke alene. Hundreder af unge fra europæiske lande har hørt kaldet fra islam på de sociale medier og er frivilligt endt som martyrer, bødler eller feltmadrasser for Islamisk Stat. Det er muligt, at nogle af dem en dag fortryder, hvis de ellers har en rest af kristen samvittighed og god opdragelse tilbage; men når de truer os på livet, er det en chance, som vi ikke har lov til at tage.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Anders Vistisen (f. 1987) er medlem af EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti, hvor han bl.a. beskæftiger sig budget og migrationsforhold. Anders Vistisen er tidligere formand for Dansk Folkepartis Ungdom, og han er uddannet cand.jur.
Seneste blogs
Af Anders Vistisen
12.12.17, 10:54
I denne juletid bør der i en verden, som plages af nød, elendighed, vold og terror, også være plads til at sætte fokus på lyspunkterne. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
11.12.17, 18:33
Hvis de seneste dages politiske teater var fiktion, ville kaosscenerne fra Finans- og Statsministeriet være kanon underholdning. Desværre er de kaotiske forhandlinger mellem regeringen og Dansk Folkeparti benhård virkelighed, og første akt har allerede gjort Danmark fattigere. Læs mere
Af Annika Smith
11.12.17, 09:18
Så får den en pause fra torturen og slipper for at gøre det rigtige helt frem til næste folketingsvalg Læs mere
Af Harun Demirtas
10.12.17, 22:50
Politikerne har skabt et system, hvor man som offentligt ansat bliver opdraget til at opfatte sig i en konkurrence, indtil det går op for en, kampen man kæmper, aldrig kan vindes. For man kan ikke konkurrere eller være i krig mod sig selv. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
10.12.17, 20:33
EU-modstandere har kun gavn af de tyske socialdemokraters formand. Læs mere
Af Josephine Fock
10.12.17, 15:21
Menneskerettighederne skældes ud fra mange sider disse dage. Nogen vil have dem udskrevet af dansk lov, andre vil udfordre eller reformere dem. I dag fylder FN’s menneskerettighedserklæring 69 år. Jeg vil gerne sige tillykke. Og tak. Jeg ser frem til mange år med dem endnu. Læs mere
Af Mikael Jalving
10.12.17, 14:28
For alle vore fremtidsfanatikere og teknologifreaks kan det kundgøres så kort, at budskabet måske trænger ind: Historien er ikke død, den sover bare. Læs mere
Af Erik Winther Paisley
10.12.17, 13:31
Foreløbig aftale eller ej, gruer jeg for, hvordan Brexit vil udarte sig. For Europa, altså. Læs mere
Af Gitte Seeberg
08.12.17, 12:55
Er det fordi, nogle mænd har følt sig personligt truffet, eller er det fordi, de har en særlig masochistisk trang til at forsvare noget, som ikke kan forsvares? Læs mere
Af Christel Schaldemose
08.12.17, 11:38
Dieselgate har haft store menneskelige omkostninger. Nu er der endelig EU-enighed om skrappere regler, der skal være med til at undgå en ny skandale. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her