Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Danskerne skal spørges: DF vil have folkeafstemning om EU

23. juni kommer til at stå som en skelsættende dag i EU´s historie. Det blev dagen, hvor briterne med deres direkte fuck-finger til jubel-europæerne vendte EU - ikke Europa - ryggen!

I sig selv vel den største krise det føderale EU-projekt nogensinde har oplevet, derfor er det også så meget desto mere deprimerende, at reaktionen på briternes valg fra EU eliterne er så forventelig.

EU-lederne fra Donald Tusk, over Jean Claude Juncker, Martin Schultz, Manfred Weber, Guy Verhofstadt til Angela Merkel og Francois Hollande (fortvivl ikke, hvis du ikke aner hvem de er, det gør ingen) taler om at "straffe" Storbritannien for dets demokratiske valg om at forlade EU for at "forhindre", at andre landes befolkninger får samme syndige ide.   

Men det, der slår en mest, er, at ingen i EU´s magtelite har gjort sig en eneste tanke om, hvad konsekvensen af Storbritanniens exit fra EU skulle betyde. Ingen har villet til at tro nok på muligheden for Brexit til at underkaste det seriøse overvejelser.

Derfor står man nu - rådvilde - og udspyr besværgelser mod briterne. Man prøver tydeligt at isolere fænomenet "EU-skepsis" som en britisk syge, der nu er bortamputeret fra det sunde europæiske kontinent. Og i denne tankevirksomhed er EU-elskerne ved at begå hybris, som vi om få år vil kunne se tilbage på som endnu en søm i ligkisten, der repræsenterer tanken om Europas Forenede Stater.

For EU-skepsis er ikke et britisk fænomen. Briter, franskmænd, hollændere, svenskere og danskere har allerede ved folkeafstemninger tilkendegivet, at befolkningerne ikke ønsker et føderalt Europa. De andre landes befolkninger bliver simpelthen ikke spurgt! De tilkendegiver dog deres utilfredshed på andre måder. Tjekkerne valgte EU-skeptikeren, Vaclav Klaus, som præsident. Grækerne valgte en Syriza-regering som protest mod euroens strammende lænker. Polakkerne har givet det EU-skeptiske Lov- og Retfærdighedsparti såvel præsidentposten som et flertal i regeringen. Alle Østrigs partier tilsammen kunne kun lige akkurat vinde over FPö´s leder i det nylige præsidentvalg. Ungarn skal afholde folkeafstemning om EU´s flygtningepolitik i efteråret. Og jeg kunne blive ved.

Derfor er det også kun fine taler, når EU-lederne går hårdt efter briterne for deres EU-skepsis. Sandheden er, at briternes skepsis snarere er reglen frem for undtagelsen. En meningsmåling foretaget af analyseinstituttet PEW i 10 EU-lande viser, at der i Grækenland, Frankrig, Spanien og Tyskland er lige så mange eller flere skeptikere over for EU-samarbejdet, som der er i Storbritannien. Mens både Sverige og Holland følger lige efter.

Derfor er den krise, som EU med Brexit er blevet kastet ud i også en skillevej. Enten er det et wake-up call til de europæiske ledere, der må indse, at den eneste fremtid for EU-samarbejdet består i, at man ruller projektet markant tilbage. Fjerner tankerne om en politisk union, der kontrollerer alt fra finanslove, over udlændingepolitik, forsvar, fælles valuta, udenrigspolitik til landenes socialpolitik. Tilbage til ideen om et velfungerende frihandelsprojekt, der kun tager beslutninger i enighed og lader det være op til de nationale parlamenter at implementere fælles aftaler på en måde, der er forenelig med den sædvane og egenart, som er kendetegnede for de deltagende lande.

Alternativet er, at man fortsætter den uendelige integration i en stadig snævrere union med Europas Forenede Stater som endemålet. En udvikling, der ligger åben, da den stopklods, den britiske regering har udgjort for det projekt, nu er fjernet.

Jeg håber, at det første bliver tilfældet, men frygter, at det bliver det sidste. EU-lederne har nemlig i deres fantasiløse kærlighedserklæring til projektet altid besvaret folkelig modstand mod EU med at sætte turbo på EU-integrationen.

Det så vi, da Danmark stemte nej til Maastricht-traktaten, vi fik lov til at stemme igen og rode bod på den "fejl", som vores første afstemning åbenbart var udtryk for. På trods af danskernes nej (vi var de eneste, der blev spurgt ved en folkeafstemning), så satte EU turbo på integrationen med udviklingen af EUROen, Amsterdam- og Nice-traktaterne i årene, der fulgte. Efter briterne, danskerne og svenskerne sagde nej til EUROen, brugte EU-lederne finanskrisen til at liste fælles finanspolitik, tvungen omfordeling af midler mellem landene og fælles bank- og skatteregler ned over landene. Og da Frankrig og Holland sagde nej til EU´s forfatningstraktat, kom EU-eliten bare tilbage med samme traktat med nyt navn, Lissabon-traktaten, dog med den væsentlige forskel, at denne gang skulle befolkningerne ikke spørges!   

Derfor må danskerne også tage vores forholdsregler, hvis vi ikke en dag vil vågne op som europiske borgere i en forbundsstat. Vi ved, at vi kun bliver spurgt, når de danske jubel-europæere tvinges til det. Derfor kæmper vi i Dansk Folkeparti for, at læren af den britiske udmelding af EU bliver, at også danskerne spørges om vores fremtidige tilknytning til EU, når der er kommet klarhed over, hvordan EU´s udvikling tegner sig og hvilken form for tilknytning og samarbejde, Storbritannien får i fremtiden.

På de store spørgsmål fortjener folket selv at tage stilling. Jeg frygter ikke danskernes dom. Jeg ser os som et forstandigt og selvstændigt folk. Derfor ligger jeg roligt den beslutning i jeres hænder, når vi politisk har afklaret, hvilken tilknytning til Europa som Danmark kan vælge fremadrettet.

 

 

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.