*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Sådan løser vi flygtningekrisen

Flygtningekrisen har martret Danmark og Europa igennem lang tid. Det forventes, at der i år vil komme over 1,5 mio. flygtninge til EU og den danske regering forventer selv, at Danmark vil modtage over 25.000 af disse.

Men Danmark og Europa er allerede ved at bukke under for presset ved de mange asylansøgere og flygtninge både økonomisk såvel som kulturelt. Spørgsmålet er derfor, om det ikke er tid til at tænke lidt ud af boksen? At nytænke asylsystemet på en måde, som faktisk er til gavn for alle parter.

 

I Danmark har vi en række forpligtigelser efter flygtningekonventionen og andre internationale aftaler til at hjælpe flygtninge – herunder at behandle enhver ansøgning om asyl, der gives til danske myndigheder. Dette er et system, der i høj grad misbruges af menneskesmuglere, lykkeriddere, terrorister og organiserede kriminelle. Asylsystemet og danskernes lyst til at hjælpe bliver udfordret af det enorme misbrug af systemet, som vi oplever.

 

Vi oplever såkaldte ”fattigdomsflygtninge”, der søger lykken i Danmark, men fattigdom og relativ fattigdom er altså ikke noget, der gør en til flygtning. Det er da forståeligt, at denne gruppe søger mod lande som Danmark, men det er aldeles uholdbart, hvis vi så meget som overvejer at give denne gruppe adgang til Danmark eller EU for den sags skyld.

 

Derudover er der de organiserede kriminelle, der misbruger asylsystemet til at skaffe sig et ”tidsvindue” af lovligt ophold i f.eks. Danmark, hvor de så kan begå kriminalitet og berige sig under påskud af at ønske dette lands hjælp og beskyttelse. Alle tal på området viser, at asylansøgere er langt, langt mere kriminelle end danskere.

 

At mange helt grundløst søger asyl, kan ses af tallene for afviste asylansøgere. I 2013 søgte 7540 personer asyl i Danmark, blot halvdelen fik asyl. I 2014 var det kun hver fjerde, der fik asyl.

 

Tallet har endda de foregående år været helt nede på omkring 30-40 %. Men tallene er slet ikke underlige, når man ser, hvor mange af asylansøgerne kommer fra. Der er tale om lande som Serbien, Rusland, Algeriet, Kosovo, Nigeria, Marokko, Georgien, Pakistan, Tunesien og Bangladesh. Altså lande, som de færreste forbinder med egentlige flygtningeområder

 

Vi står altså i et dilemma, hvor vi gerne vil hjælpe folk, der reelt har karakter af FN-flygtninge, men ønsker at begrænse det misbrug, der finder sted af asylsystemet. Samtidig ønsker vi at begrænse de meget negative konsekvenser den sidste gruppe bibringer det danske samfund i form af kriminalitet og store økonomiske udgifter. Det nuværende asylsystem har også det problem, at det finansierer og understøtter menneskesmuglere og favoriserer de personer, der faktisk har kræfterne til at flygte tusinder af kilometer gennem mange lande for at nå til lande som Danmark. Det er i bund og grund uretfærdigt.

 

Men løsningen ligger faktisk lige for, og den er så snublende enkelt, at det er svært at forstå, at den endnu ikke er blevet realiseret.

 

Asylbehandlingen skal flyttes ud af Danmark.

 

Danmark skal simpelthen lave en aftale med et land i flygtningestrømmenes nærområde, hvor asylbehandlingen af mennesker, der søger asyl i Danmark, fremadrettet skal ske.

 

Personer, der søger asyl i Danmark, og kvoteflygtninge fra FN vil således blive samlet i et asylcenter i dette land. Her vil danske myndighedspersoner kunne vurdere de pågældendes sag, mens logistiske funktioner udføres af lokalt ansatte.  Asylbehandlingen vil kunne ske under dansk myndighed, hvis flygtningecenteret havde status af en diplomarisk repræsentation i værtslandet. Således kunne centeret både stå under beskyttelse af dansk militær, og dansk politi kunne stå for efterforskning af eventuelle kriminelle handlinger i centeret.

  

En asylansøger, der kommer til Danmark, og ønsker asyl, vil derefter umiddelbart blive transporteret til dette center, hvor vedkommendes asylbehandling ville foregå på samme vis, som i dag i Danmark. Hvis asyl gives, overflyttes vedkommende til en permanent beboelsesafdeling i flygtningelejren, hvor Danmark kan forestå undervisning, jobtræning og opkvalificering af flygtninge. Ligesom det naturligvis bør bestræbes, at der er jobmuligheder for de flygtninge, der er tildelt beskyttelse.

 

Afvises asyl skal asylansøgeren naturligvis sendes hjem, og hvis dette ikke kan lade sig gøre, overføres til en del af centeret, hvor afviste asylansøgere kan bo, indtil det er muligt at sende personen hjem.

 

Fordelene i systemet er åbenlyse. Egentlige flygtninge vil med denne model ikke lide nogen overlast. De vil fortsat få deres sag behandlet af danske myndigheder og stå under disses beskyttelse under asylbehandlingen. De vil således få beskyttelse nødagtig som i dag, indtil de kan vende hjem.

 

Folk, der derimod misbruger systemet til at begå kriminalitet, befinder sig ikke længere fysisk i Danmark. Folk, der kommer til Danmark ved brug af menneskesmuglere frem for at søge asyl i det første land, de ankommer til, sendes til et sted, der ligger meget tæt på deres udgangspunkt. Dermed mindskes incitamentet for denne ulovlige mennesketransport. Endelig vil afviste asylansøgere og folk på tålt ophold ikke længere befinde sig fysisk i Danmark. Dermed bliver disses incitament for at tage hjem kraftigt forøget. Samtidig vil hele asylbehandlingen blive langt billigere ved, at man på denne måde udliciterer selve driften af asylområdet til et land med lavere priser og lønninger.

 

Lad os derfor komme i gang med at få flyttet asylbehandlingen uden for Danmarks grænser - fordelene er massive og der er inden ulemper.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Anders Vistisen (f. 1987) er medlem af EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti, hvor han bl.a. beskæftiger sig budget og migrationsforhold. Anders Vistisen er tidligere formand for Dansk Folkepartis Ungdom, og han er uddannet cand.jur.
Seneste blogs
Af Harun Demirtas
16.12.17, 20:09
Skal vi nu skabe et land, hvor hver enkelt skal opdrages til altid at handle for egennytte og ego, hvor det altid skal en tur igennem regnebrættet, før man kan række en hånd til nogen? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.12.17, 16:11
Embedsmændene leger politikere, og regeringen gemmer sig bag dem. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
15.12.17, 16:42
Det at danskere vender sig imod Naser Khader, siger noget om det selvhad som de vestlige samfund lider under. Det at man betragter Sherin Khankan som reform-imam, siger noget om de lave forventningers racisme overfor muslimer. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
15.12.17, 14:25
Det kan være fristende, men vi skal ikke gemme den kunst væk, vi ikke kan lide. Læs mere
Af Signe Munk
14.12.17, 12:20
62 procent af danskerne, mener at sygeplejersker fortjener mere i løn. Men Sophie Løhde er uenig, kan jeg fornemme. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
14.12.17, 11:22
Årets ord "Fake news" risikerer at underminere vores grundlæggende værdier: ytringsfriheden og vores frie liv. Det kræver handling - her fem liberale svar på fake news og misinformation. Læs mere
Af Naser Khader
14.12.17, 11:22
… nu begynder kampen ved forhandlingsbordet. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
14.12.17, 11:06
Her er det konkrete bevis på at visse borgerlige politikere igen har løjet over for befolkningen. Læs mere
Af Jens Kindberg
14.12.17, 05:13
Det stoppes heldigvis af Mai Mercado – børn skal ikke lide Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
13.12.17, 22:14
Seksuelle overgreb på helt unge piger i England afslører et kvindesyn så afstumpet, at man kun kan se én løsning for sig: Stands al ikke-vestlig indvandring og påbegynd hjemsendelser. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her