Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvorfor betaler vi milliarder af euro til Tyrkiets islamister?

EU har foræret milliarder til Tyrkiet, selvom regeringen er islamistisk retning.

Jeg har netop været en tur i Tyrkiet med EU-parlamentets budgetudvalg. Og hvorfor så det, spørger du måske? Hvad har Tyrkiet med EU’s budget at gøre? En hel del: To af EU’s hastigt voksende udgiftsposter er nemlig penge til EU’s naboer og til lande, som EU har stillet i udsigt, en dag kan blive medlem af EU - deriblandt Tyrkiet.

Fra 1996 til 2006 forærede EU tyrkerne 9,5 milliarder kroner gennem EU’s naboskabs-program MEDA, eller ”Europa-Middelhavs-partnerskabet”. Desuden har Tyrkiet fået adgang til et hav af andre EU-fonde, som skal fremme demokrati og menneskerettigheder, stabilitet, fred og afhjælpe nød. Endelig har Tyrkiet haft adgang den Europæiske Investeringsbank, som i over 40 år har givet Tyrkiet lån på årligt 15 milliarder kroner. 

Siden 1996 til dags dato har EU foræret Tyrkiet over 70 milliarder kroner.

Fra 2001 kom der for alvor gang i pengestrømmen, for da blev Tyrkiet officielt kandidat til at blive optaget i EU, og derfor har EU i perioden 2000 til 2020 afsat over 78 milliarder kroner i pengegaver til Tyrkiet.

Tyrkiet har vækstrater på gennemsnitligt 4-5 procent; i EU har der i årtier været økonomisk sklerose. Ja, I 2011 havde Tyrkiet en vækst på hele 8,1 pct., mens EU’s vækst var på 1,5 pct. Men samme år fik Tyrkiet over 5 mia. kr. fra EU, de fleste øremærket til modernisering af vand- og kloaksystemet – og samme år brød danske kloakker sammen under det værste skybrud i 30 år.

Og hvorfor skal vi betale for tyrkernes jernbaner? Tyrkerne har selv bygget det topmoderne højhastighedstog Yüksek Hizli, og det kan endda køre - til forskel fra de tog, som Danmark har købt af Ansaldo Breda i Italien. Men er det så rimeligt, at vi og andre EU-skatteborgere har foræret Tyrkiet over en milliard kroner til at bygge en 533 kilometer jernbane mellem Ankara og Istanbul? En rejse, der kan tilbagelægges på tre timer, mens vores uduelige tog står og ruster op?

Og er efteruddannelse af arbejdsløse i Tyrkiet vores problem? Åbenbart: her er et par eksempler. Vi har nu over syv millioner unge arbejdsløse i EU. Alligevel har EU gennem sit Europe Aid IPA-program i 2013 hældt 180 millioner kroner i uddannelse af unge arbejdsløse tyrkere. Gennem sine uddannelsesprogrammer Comenius, Grundtvig og Leonardo da Vinci forærede EU i 2013 Tyrkiet 165 millioner kroner til afholdelse af workshops, festivaler – og et legetøjsmuseum. Desuden betaler EU hvert år alle udgifter til, at 22.000 unge tyrkere kan komme og besøge EU – hvor der i forvejen bor 6 millioner tyrkere.

Hvad får vi så ud af pengene? Et Tyrkiet, som ikke rører en finger, mens hundredtusinder af migranter ved højlys dag sætter kurs mod Europa; et Tyrkiet som fører krig mod sine egne, kurdiske statsborgere; et Tyrkiet som plejer sårede Islamisk Stat-krigere på sine hospitaler og lukker øjnene for jihadisternes gennemrejse til Syrien; et Tyrkiet som nu også er begyndt at bombe Vestens forbundsfæller, kurderne, inde i Syrien. 

Og hvorfor fortsætter gaveregnen? Fordi den principløse EU-elite fastholder, at Tyrkiet er et europæisk land, som skal være medlem af Den Europæiske Union. Det er heldigvis umuligt, for ingen regering i noget EU-land tør lægge sig ud med borgerne, som er overvældende imod at optage et land, som med 80 millioner muslimske indbyggere ville få større vægt end Tyskland. Men er det så rimeligt, at Bruxelles får lov at bruge milliarder på at forfølge sine multi-kulturelle utopier stik imod, hvad europæerne ønsker?

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Anders Vistisen (f. 1987) er medlem af EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti, hvor han bl.a. beskæftiger sig budget og migrationsforhold. Anders Vistisen er tidligere formand for Dansk Folkepartis Ungdom, og han er uddannet cand.jur.
Seneste blogs
Af Christina Egelund
22.02.18, 17:15
Indvandrere og efterkommere af ikke vestlig baggrund koster statskassen 36 milliarder kroner. Årligt! Læs mere
Af Louis Jacobsen
22.02.18, 14:56
På en dag hvor Danmark udses til, i 2050, at sætte Europa rekord i seneste pensionsalder, skal vi huske dem, der ikke når så langt. I dag kan det være mig, der klemmer armen af i en lift på arbejdet. I morgen kan det være dig, der får en stressrelateret nedsmeltning og bliver uarbejdsdygtig. Læs mere
Af Holger K Nielsen
21.02.18, 14:46
Partierne i blå blok er ikke enige om ret meget, men én ting synes at kunne samle dem: Danmarks Radio skal rundbarberes. Læs mere
Af Eva Kjer Hansen
21.02.18, 12:03
Når man vælger at bosætte sig i Danmark, har man en pligt til at lære sproget og stå til rådighed for arbejdsmarkedet. De, der ikke gør, svigter dem selv, deres børn og samfundet. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
21.02.18, 11:58
Åbne grænser, tolerance og frihed er privilegier, som vi skal passe på. Læs mere
Af Anders Vistisen
20.02.18, 09:35
EU-tilhængere forsøger at miskreditere Europol-aftale og råber endnu en gang ”ulven kommer”. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
19.02.18, 16:34
Men globalisterne har en interesse i at påstå det modsatte. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
19.02.18, 14:57
Vægtede målinger som Berlingske Barometret er måske ikke så retvisende, som man lige skulle tro ved første øjekast. Læs mere
Af Mikael Jalving
18.02.18, 12:34
Storbritannien er en nation med fødselsveer. Pludselig diskuteres der politisk indhold i stedet for positioner, markeringer og taktiske krumspring. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her