Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Ja 3.december er vej mod Europas Forenede Stater

Den 3. december skal vi stemme om en såkaldt tilvalgsordning inden for EU´s fælles regler på asyl- og indvandringsområdet, strafferetten og civilretten. Ordet tilvalgsordning er i og for sig en så vildledende betegnelse, at det er ufrivilligt komisk.

For det første er Grundloven krystalklar. I forfatningsretslig forstand er der tale om en fuldstændig afskaffelse af retsforbeholdet, da Danmark, hvis danskerne stemmer ja, overlader al suveræniteten på disse centrale områder til EU.

Det bliver op til et hvilken som helst vilkårligt flertal i folketinget at beslutte, hvornår enkelte områder skal overgå til EU. Skal det være fra dag ét eller først, når vi igen får en regering, der er afhængige af SF eller radikale mandater?

For det andet er der tale om en ensrettet procedure. Der er således tale om, at ethvert tilvalg, som vi foretager, aldrig kan vælges fra igen. Bordet fanger, så melder et flertal først Danmark ind i EU- regler om f.eks tvungen fordeling af asylansøgere eller fælles indvandreregler, gælder det i al fremtid.

Men, hvad der er endnu mere underligt ved den tilvalgsordning, som ja-partierne nu har bedt danskerne tage stilling til, er, at den er væsentligt dårligere end den tilvalgsordning, som Storbritannien og Irland har.

For det første har ja-partierne valgt, at alle de områder, som Danmark allerede har indgået gennem traktater og parallelaftaler, skal fortsætte, men nu i en bindende form, som Danmark ikke kan komme ud af.

Det er ellers god grund til at overveje visdommen i en række af disse forpligtigelser.

Det nuværende ekstreme pres på Europas grænser af asylansøgere og økonomiske migranter har allerede fået en række lande som Sverige, Tyskland, Østrig, Ungarn, Slovenien og Kroatien til at genoprette grænsekontrol i den ene eller anden form. Overgangen til en tilvalgsordning var derfor en oplagt lejlighed til at genoverveje den vanvittige danske beslutning om at melde sig ind i Schengen-regler, der forhindrer permanent dansk grænsekontrol.

Denne helt oplagte mulighed har ja-politikerne bevidst fravalgt. Det står i skærende kontrast til den måde, som Storbritannien valgte at bruge deres tilvalgsordning på. Til forskel fra den danske tilvalgsordning, har Storbritannien og Irland nemlig i deres tilvalgsordning muligheden for at vælge og vrage inden for Schengen-reglerne.

Hvor de uduelige danske forhandlere og skiftende regeringer i forbindelse med indgåelsen af Lissabon-traktaten accepterede, at Danmark ville blive smidt ud af Europol på et tidspunkt i fremtiden, så var forhandlerne fra Storbritannien og Irland anderledes dygtige.

De fik nemlig gennemført regler, der sikrede, at de kunne til vælge de dele af Schengen-samarbejdet, som gav mening for dem, men forkaste de andre dele. Derfor står Storbritannien og Irland i den heldige situation, at de fortsat forbliver fuldt ud medlemmer af Europol, men samtidig har komplet, permanent og effektiv grænsekontrol.

Modsat fungerer den danske discount-tilvalgsordning på den uheldige måde, at Danmark skal til vælge alle Schengen-retsakter. Der er altså tale om en ordning, hvor vi automatisk er med i alle nuværende og fremtidige regler, der vedtages inden for Schengen-området. Uanset at disse regler effektivt forhindrer, at Danmark nogensinde kan genindføre grænsekontrol. Uanset at Schengen-regler allerede i dag og, givetvis endnu mere i fremtiden, kommer til at indeholde fælles regler på flygtninge- og indvandrerområdet.

Derfor er tilvalgsordningen hverken klog eller fordelagtig for Danmark. Den er derimod et ensrettet eksprestog mod fuld dansk deltagelse i EU´s asyl-, indvandrings, stafferets- og civilretsregler. En dårlig discountudgave af en tilvalgsordning, der er designet til således, at fuld EU-integration ledes ind ad bagdøren efter salamimetoden.

Hvilket få ærlige ja-politikere, som Europa-Parlamentsmedlemmerne Magrethe Auken og Jens Rohde, da også åbent erkender og siger højt!

Derfor er afstemningen d. 3/12 i realiteten en afstemning for eller imod afskaffelse af hele retsforbeholdet. Og om hvorvidt Danmark skal kastes endnu dybere ind i bestræbelserne på at oprette Europas Forenede Stater.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Anders Vistisen (f. 1987) er fhv. medlem af EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti. Anders Vistisen er uddannet cand.jur. og bor i Herning.
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
07.08.20, 20:31
Vejen frem er ikke at hakke på de unge, for uden deres opbakning løser vi ikke coronakrisen!   Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
07.08.20, 18:08
Danske aviser vælger at citere den nok mest krigsglade mand, John Bolton, i Washington D.C. Hvorfor? Læs mere
Af Marie Høgh
07.08.20, 15:30
Kritikken af DF'erens udmeldinger om kristendommen afslører det dybe dannelseshul, han taler ind i. Læs mere
Af Signe Munk
06.08.20, 17:00
De borgerlige partier er røget helt op i loftet over forslaget om at fjerne benzin- og dieselbiler fra vejene på sigt. Men hvad har de selv at byde ind med? Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
06.08.20, 13:50
Lige nu sker der ting og sager, der er værd at holde alvorligt øje med i Hviderusland. En brutal diktator kæmper for sin trone. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
05.08.20, 18:55
Religionsfriheden er udvidet ved lov i 1992. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
05.08.20, 18:17
Og det skyldes selvsagt deres i snit langt lavere kvalifikationer. Læs mere
Af Christina Egelund
05.08.20, 17:30
”Forstå det, hvem der kan. Jeg kan ikke.” Sådan afslutter Mikael Jalving sit blogindlæg ”Importen af muslimske migranter er en kronisk fiasko”. Den afslutning er et rammende resumé. For helt ærligt, så er det en lang opvisning af, at Jalving ikke forstår ret meget, når det kommer til udlændingepolitik. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
05.08.20, 10:27
Grundtvig ønskede større frihed, end grundloven giver Læs mere