Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

En ny EU-skeptisk familie

Den stærke skepsis overfor EU breder sig i Europa. Derfor er der selvfølgelig brug for en samling af de EU-kritiske røster.

Det har egentlig været på tegnebrættet i de seneste par år. Ønsket om at få samlet de nationalkonservative og EU-skeptiske kræfter i Europa. For som situationen er i dag, er de spredt ud på forskellige grupperinger i Europa-Parlamentet. Det fragmenterede billede er naturligvis ikke holdbart, hvis der for alvor skal lægges pres på de jubeleuropæere, der ikke stopper, før EU-staten er en endegyldig kendsgerning.

Mandag blev det så offentliggjort på et pressemøde i Milano, at Dansk Folkeparti indgår i en EU-skeptisk alliance med andre solide nationalkonservative kræfter, der skal modvirke de føderale trusler mod landenes suverænitet. Europas Forende Stater skal aldrig blive en realitet, for EU-projektet er ikke en drøm, men et mareridt, som den italienske indenrigsminister Matteo Salvini udtrykker det.

Dansk Folkeparti går sammen med det italienske regeringsparti Lega, De Sande Finner fra Finland og tyske Alternative für Deutschland for at samle EU-skeptiske partier i en ny, stærk gruppe i Europa-Parlamentet.

Nationalkonservative partier rundt om i Europa står til en stor vælgerfremgang ved det kommende valg til Europa-Parlamentet, og som samlet enhed bliver det muligt at udfordre de største grupperinger og danne fælles fodslag mod den konservative gruppe, den socialistiske og den liberale, der alle kæmper for mere EU.

Hele fundamentet i den nye alliance er omvendt, at nationalstaterne skal bestemme væsentligt mere, end de har mulighed for nu. Vi kæmper for et Nationernes Europa. Vi kæmper mod Europas Forende Stater. Fra nord til syd er vi enige om, at der er forskelle på, hvad landene vil og ikke vil. Man kan vel sige, at vi er enige om at være uenige. For vi er langt fra enige i alt, men vi anerkender omvendt, at der er forskel på landenes kulturer og politik. Sådan skal det blive ved med at være. Det skal der være plads til.

Det væsentlige er, at vi er enige om, at EU skal havde mindre magt. Vi anerkender landenes selvstændighed og ret til at gøre noget, som vi måske ikke ville gøre i Danmark. Det vil Dansk Folkeparti fortsat gøre. Vi har for eksempel siddet i gruppe med de britiske konservative i denne valgperiode. Vi er dybt uenige med flere af de konservative medlemmer i spørgsmål om den offentlige sektor, som de nærmest vil udhule. Vi er uenige i forhold til social politik og fordelingspolitikken. Men det har ikke forhindret os i at sidde i samme gruppe som dem, fordi vi er enige om andre ting. Nemlig at EU skal spille en væsentlig mindre rolle.

Alle andre danske parlamentarikere sidder også i grupper med partier og personer, som de ikke er enige med alt i - eller i ret meget for den sags skyld. Men hvis man kun vil sidde sammen med folk, man er fuldstændig enige med i alle spørgsmål, kommer man i EU til at sidde meget alene.

Den nye EU-skeptiske partiplatform skal stå på tre grundpiller:

1. Et nationernes Europa, som bygger på nationalstaterne med respekt og plads til forskelligheder. Den nye gruppering ønsker mere indflydelse til nationalstaterne, hvilket betyder, at vi pure afviser de føderale tanker om EU-staten. Vi vil gerne reformere EU, men siger klart nej til Europas Forenede Stater.

2. Der skal være et totalt stop for illegal migration til Europa. Det skal ske efter ’den australske model’. Det handler ikke om en diskussion om at skubbe migranter fra syd mod nord, fra øst mod vest. Vi skal simpelthen helt stoppe den ulovlige migration. Vi vil arbejde for europæernes sikkerhed, noget som de folk, der i dag sidder ved magten i Bruxelles, ikke har gjort. De har efterladt grænserne pivåbne, og hvis ikke det havde været for stærke medlemslande som Danmark, havde grænserne fortsat været det.

3. Vi vil beskytte Europas kulturelle grundlag. Det betyder, at vi vil respektere de kulturelle forskelle, der er. Europa skal bygge på de gamle europæiske kulturer. Vi ønsker ikke et multikulturelt Europa, og vi afviser blankt Tyrkiet som medlem. EU skal helt stoppe finansieringen af Tyrkiet som kandidatland. Tyrkiet har aldrig været, er og bliver ikke et europæisk land.

Dansk Folkeparti håber, at den nye alliance kan skabe fundamentet til en ny gruppe, der kan være EU-skepsissens stærke og klare stemme i Europa-Parlamentet.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Anders Vistisen (f. 1987) er fhv. medlem af EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti. Anders Vistisen er uddannet cand.jur. og bor i Herning.
Seneste blogs
Af Birthe Rønn Hornbech
20.10.19, 22:17
Men ingen er skyldig uden dom Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
20.10.19, 00:23
Ingen vidste, hvad der egentlig blev stemt om i forbindelse med folkeafstemningen for tre år Læs mere
Af Mikael Jalving
19.10.19, 18:30
Det borgerlige menneske er blevet politisk hjemløst. Det anstændige ville være at give ham og hende et hjem, de kan kalde deres. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
18.10.19, 21:22
De ledende politifolk på Fyn må øjeblikkeligt arresteres og stilles for retten for højforræderi. Læs mere
Af Martin Ågerup
18.10.19, 14:19
Der, hvor kvaliteten er lav, kan højere normeringer forstærke den ringe kvalitet Læs mere
Af Anna Thygesen
18.10.19, 11:00
Religion skal ikke fylde mere end nu, og hvis vi skal til at vurdere, hvornår en eller anden udtalelse er religionskritik eller ej, så ender vi på en glidebane. Læs mere
Af Utku H. Güzel
18.10.19, 07:02
Hvor meget ved vi egentlig om konflikten, udover det mainstream-medierne fortæller os? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
17.10.19, 20:38
Nej, selvfølgelig ikke, men derfor kan hun godt vise tegn på mere sund fornuft end de sidste fem statsministre tilsammen. Læs mere
Af Isabella Arendt
17.10.19, 16:24
Hver gang man definerer noget, så putter man det i en kasse, lukker låget på kassen og skærer det væk, som måtte stikke udenfor i sprækkerne. Læs mere