Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Den udanske model

I dag skulle Storbritannien havde forladt EU. Det skete så ikke, for det har vist sig uendeligt svært at vriste sig fri af unionens klør. Hjemligt parlamentarisk kaos og EU’s forhandlingstyranni har forhindret dette. Men det store spørgsmål er, hvorfor Danmark ikke har hjulpet briterne mere?

Danmark stod til økonomisk at blive blandt de allerhårdest ramte lande, hvis briterne fik en dårlig eller slet ingen brexit-aftale med EU. Storbritannien er Danmarks tredjestørste handelspartner, og hvis denne ellers tætte relation blev ødelagt, faldt det selvfølgelig tilbage på den enkelte danske arbejdstager. Men hvor var hans eller hendes stemme i de danske mediers dækning af brexit?

Da det stod klart, at briterne den sommerdag d. 23. juni 2016 havde stemt sig ud af Den Europæiske Union, blev Danmarks statsminister interviewet i TV Avisen. Og han åbenbarede straks, hvem han ville knokle for i de kommende skilsmisseforhandlinger.

»Min mission nummer ét er at varetage Danmarks interesser i den her bodeling, der nu skal finde sted,« sagde Lars Løkke Rasmussen (V).

Forhandlingerne røbede hurtigt, at statsministeren stod last og brast med EU, og så måtte briterne ellers sejle deres egen sø. Men var det ret beset at varetage danske interesser, som han ellers havde lovet? At han knægtede briterne, når nu Danmark stod til at blive et af de lande, det angiveligt kom til at gå hårdest ud over. Skulle landets leder så ikke prøve at lave en aftale, der var i dansk interesse og ikke i EU’s?

Hvad skal fiskerne og de fyringstruede bruge det til? Hvad kan landmanden og medarbejderen i eksportvirksomheden bruge det til? Det er dem, der står til at blive ofre på storpolitikkens alter.

Hvorfor arbejdede statsministeren ikke på at give den engelske premierminister, Theresa May, det, hun ville have. Det kan godt være, der har været store principper i spil, men for den enkelte dansker, der må blive berørt af brexit, handler det jo dybest set om, hvorvidt der er et arbejde i morgen eller ej. Det handler ikke om at være for eller imod EU. Det handler om, hvad der var bedst for den berørte dansker.

Og medierne gik med på galejen. Der blev spagfærdigt spurgt til, om strategien nu også var klog. Jo, jo, det var den da, lød svaret. Og så gjorde pressen ellers ikke mere ved det. Medierne lagde selv alle deres æg i samme kurv, og det til trods for at journalisterne ellers bryster sig af, at de skal se magthaverne efter i kortene. Men det princip blev sat fuldstændig ud af kraft. Medierne foruddiskonterede blot, hvad der var rigtigt, og hvad der var forkert.

Da den daværende britiske fødevare- og miljøminister og måske kommende premierminister, Michael Gove, for eksempel besøgte Danmark i august 2017, blev han i Jyllands-Posten udstillet som en forræder mod britiske fiskere og brexit. Det var den vinkel, man valgte, selv om Gove reelt lovede danske fiskere, præcis hvad EU’s chefforhandler, Michel Barnier, siden påstod, at han ville kæmpe for. Barnier modtog pressen derimod som en helt i et regulært mediestunt.

Dækningen bar præg af et helikopterperspektiv, som skulle tegne det store skræmmebillede. Brexit blev dyrt for dansk fiskeri og for fiskeindustrien som helhed, det blev dyrt for dansk landbrug, mode og eksporten som helhed. Det var de store tal og de store linjer.

De fleste danske medier rejste til Storbritannien og resten af Europa og støvsugede alt, hvad der kunne vise, hvor skidt brexit var. De besøgte de fiskere, der var i klemme på grund af Gibraltar-striden. De danske medier drog til Grimsby i England. Ja, sågar til fiskerbyen Eyemouth i Skotland. Thyborøn gæstede man kun, da Barnier lagde vejen forbi.

Hvor var den menige dansker i den ellers intensive dækning af brexit? En af mediernes undskyldninger er altid, at den danske vinkel mangler i EU-stoffet. Men hvorfor rakkede man så det britiske rige rundt og talte med alskens stakler i stedet for at tale med den hjemlige dansker, der må blive berørt?

En af de historier, der fyldte mest i dækningen, var striden om grænsen mellem Irland og Nordirland. I mere end 20 år har de to lande haft en fredsaftale, som alle var bekymret for kunne holde. Og det såkaldte backstop var en af de største knaster i forhandlingerne. Men hvad skulle eksempelvis den danske fisker reelt bruge de højtravende principper til? Han kunne da ikke gå i banken med et backstop.

Løkke burde tale danskernes sag, men han var villig til at smide Storbritannien ud over klippekanten uden aftale og skabe det værste scenarium overhovedet for Danmark. På grund af et backstop. Var det at repræsentere danskeren?

Ingen ønskede, at striden blussede op igen, og hvis det var det, som May havde brug for, hvorfor så ikke give hende det? Skal et backstop da koste danske arbejdspladser? Men det var statsministerens underlige måde at kæmpe for danske interesser.

Mediernes dækning handlede som oftest om ofre i Storbritannien, yderst sjældent om ofre i Danmark for regeringens kurs. I stedet for at gå til statsministeren og at undersøge, om hans strategi nu var den bedste, var mediernes skrækhistorier i stedet med til at puste til en endnu større usikkerhed.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Anders Vistisen (f. 1987) er fhv. medlem af EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti. Anders Vistisen er uddannet cand.jur. og bor i Herning.
Seneste blogs
Af Jens-Kristian Lütken
06.08.20, 13:50
Lige nu sker der ting og sager, der er værd at holde alvorligt øje med i Hviderusland. En brutal diktator kæmper for sin trone. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
05.08.20, 18:55
Religionsfriheden er udvidet ved lov i 1992. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
05.08.20, 18:17
Og det skyldes selvsagt deres i snit langt lavere kvalifikationer. Læs mere
Af Christina Egelund
05.08.20, 17:30
”Forstå det, hvem der kan. Jeg kan ikke.” Sådan afslutter Mikael Jalving sit blogindlæg ”Importen af muslimske migranter er en kronisk fiasko”. Den afslutning er et rammende resumé. For helt ærligt, så er det en lang opvisning af, at Jalving ikke forstår ret meget, når det kommer til udlændingepolitik. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
05.08.20, 10:27
Grundtvig ønskede større frihed, end grundloven giver Læs mere
Af Nauja Lynge
03.08.20, 21:12
Jeg anbefaler på det varmeste at se denne film og bruge den til debat om forholdet mellem grønlændere og danskere. Men lad os ikke trække i den modsatte offerrolle og tro, at den ikke får international succes, fordi instruktøren er hvid.   Læs mere
Af Mikael Jalving
03.08.20, 17:07
Med syrerne var det anderledes. Der var jo tale om powerflygtninge. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
02.08.20, 20:20
Sverige vil synke ned i et dybt mørke i kraft af forandringerne i sammensætningen af befolkningen. Læs mere