Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Brexit kan ramme … alt

Overalt i landet stod danskerne og stirrede ind i flammernes rasen. Som var det et varsel om selve dommedag. Fra den sankthansaften i 2016, hvor Storbritannien stemte sig ud af EU, lovede medierne endnu mere bål og brand.

Dansk eksport og erhvervsliv, den menige dansker og naturligvis de tåbelige briter selv måtte lide fra den første dag efter afstemningen om Storbritanniens udmeldelse af EU. Det var stort set ikke det, som medierne ikke påstod, ville blive ramt. ’Brexit kan ramme-historier’ blev et helt nyt fænomen i dansk journalistik.

Bacon og mælk. Vindmøller og pumper. Tøj og sko. Intet kunne stort set længere afsættes på de britiske øer. De var jo nærmest som sunket i havet, skulle man tro den snæversynede presse.

Journalisterne havde allerede inden selve afstemningen 23. juni 2016 grebet penslen og påbegyndt det grusomme Brexit-maleri, som de næste mange måneder skulle vise danskerne, hvor forfærdelig en udåd, briterne var på vej til at begå.

’Brexit kan give Dong store øretæver’, skrev Jyllands-Posten 14 dage før afstemningen. Det var en temmelig forhastet konklusion, for Dongs ledelse udtalte allerede samme efterår, at Brexit ikke ville komme til at influere på vindenergi i Storbritannien. I september 2018 i Børsen fastslog Ørsted - som energigiganten da havde skiftet navn til - at Storbritannien var Ørsteds største marked, og at man ikke frygtede, at forretningen ville lide under et britisk farvel til EU. En måned senere kunne man sågar konstatere, at Ørsted tog et vigtigt skridt mod etableringen af endnu en havvindmøllepark i Storbritannien.

9. august 2016 bragte to medier dansk mode ind i Brexit-forbandelsen. ’Dansk tøjindustri frygter lussinger fra Brexit’, skrev dr.dk, mens Jyllands-Posten noterede, at ’briter kunne klæde den danske tøjindustri af’. Det kunne simpelthen blive så dyrt, at det slet ikke kunne betale sig at eksportere til Storbritannien, måtte man forstå.

Modeeksporten har de senere år både generelt og i Storbritannien haft stor vækst. Og selvom væksten på det britiske marked er stagneret en anelse, er det på ingen måde dramatisk. Og modeeksporten satte i 2017 - det første hele år efter afstemningen - trods alt rekord.

Menig mand måtte ifølge medierne da også forstå, at han heller ikke kunne undgå det rene ragnarok allerede kort tid efter selve afstemningen. Jobs var i fare, de udstationerede fik mindre i løn på grund af et svagt pund, fiskeriet og landbruget blev nærmest sønderslået, og forbrugerne ville mærke Brexit kontant på pengepungen. Alt sammen på grund af Brexit. Og så skulle danskere tilmed til at betale for at have penge i banken.

»Et eventuelt bankrun vil ikke ske fra dag ét efter et eventuelt britisk EU-farvel, men det er noget, der kan ske løbende i månederne efter,« udtalte en økonom fra Nordnet til tv2.dk kort før den britiske afstemning.

TV 2 var endda så venlig at gentage økonomens profeti i en næsten identisk artikel ni dage senere. Altså hvis den nu ikke lige var sivet ind hos læseren.

Men det holdt bare ikke. Nationalbanken havde haft negativrente længe før afstemningen. Og det kunne vel næppe være Brexits skyld - og foreløbig betaler ingen private kunder for negativrenten, som der ellers var lagt op til i artiklerne.

Briterne måtte ifølge medierne selvfølgelig også bøde for deres egne tosserier. Jyllands-Posten kunne således både i en artikel og i en leder i november 2016 konstatere, at nu kom regningen så. En fremskrivning viste nemlig, at Storbritanniens statsgæld i 2020 rundede 2.000 mia. pund. Dette var ’i konsekvens af beslutningen om at forlade Den Europæiske Union’, noterede man i lederen. Men underskuddene på de offentlige budgetter og betalingsbalancen har jo været kæmpestore i mange år og blev øget markant mere i tidligere år end siden Brexit-afstemningen. Og hvis man endelig skal tage diskussionen om statsgæld, er der i EU i hvert fald en række lande, hvori det ser værre ud. Det undlader artiklen at oplyse.

I november 2016 buldrede Politiken frem med overskriften: ’Afsked med EU vil ramme alle britiske brancher’. Artiklen hentede sit udsagn i en rapport, der var udgivet af den britiske tænketank Centre for Economics and Business Research - bestilt af politikere, der modarbejdede EU-skeptikere. Det burde selvfølgelig have fået alarmklokkerne til at ringe hos mediet.

Politiken var dog langtfra det eneste danske medie, der gjorde sig klog på de britiske indenrigsproblemer. I Jyllands-Posten bragte man under overskriften ’Brexit kan bringe milliardprojekter i fare’ i juli 2016 endnu en historie, hvor Brexit ikke havde den fjerneste indflydelse som påstået. Alligevel hævdede artiklen, at tre kæmpeprojekter var i fare, efter at briterne vendte EU ryggen.

Artiklen påstod, at opførelsen af Hinkley Point - verdens dyreste atomkraftværk - var på vej til at ryge ud i vasken. Den britiske regering gav dog grønt lys for projektet bare to måneder senere. Byggeriet koster mere end det dobbelte af OL i London, og det havde været på tegnebrættet i fire årtier. Startvanskelighederne skyldtes åbenlyst ikke Brexit, men mere en aftale, der set med britiske øjne var mere mudret og beskidt end det område ved Somerset, hvor byggeriet er i gang. Den franske entreprenør forsikrede i efteråret 2018, at arbejdet går helt efter planen.

Det andet kæmpeprojekt var udvidelsen af Heathrow. Hvis det skulle falde, var det nok mere som følge af stor modstand og uenighed. Men det britiske parlament godkendte i juni 2018 planerne med overvældende flertal. Byggeriet ventes færdigt i 2026.

HS2 - et højhastighedstog - var det tredje projekt, som Brexit ifølge mediet formentlig aflyste. Planerne blev dog godkendt i parlamentet i 2017, og de første spader ramte jorden i oktober 2018. De enkelte togstrækninger forventes færdige mellem 2026 og 2033. Brexit bragte altså ikke noget som helst af det nævnte i fare.

Men journalisterne forsøgte efter bedste evne med deres ’Brexit kan ramme-historier’ allerede lige efter afstemningen at skyde på alt ved det britiske farvel. De ramte bare sjældent indenfor skiven. De hundredvis af overdramatiserede historier var i stedet blot med til at skabe en overdreven usikkerhed.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Anders Vistisen (f. 1987) er fhv. medlem af EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti. Anders Vistisen er uddannet cand.jur. og bor i Herning.
Seneste blogs
Af Rune Toftegaard Selsing
17.07.19, 21:38
Under én af ud ti muslimske indvandrere bliver integreret Læs mere
Af Martin Ågerup
15.07.19, 19:53
FN bør indse sandheden: Markedsøkonomi og konkurrence er de fattiges ven. Læs mere
Af Mikael Jalving
12.07.19, 16:00
Mens teknologi og gadgets forandrer vores sociale eksistens til uigenkendelighed, har EU’s imperialistiske institutioner fået os til lige så frivilligt at give afkald på national suverænitet. Læs mere
Af Anna Thygesen
12.07.19, 13:30
Vi skal ikke fordømme folk, der forsøger at begå selvmord. De skal have hjælp, og så skal vi tale om det med hinanden og vores børn, for det eneste, der ikke virker, er tavshed og tabuisering. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
12.07.19, 11:29
Det yderste højres sande ansigt viser sig, når det russiske flag bliver luftet Læs mere
Af Signe Munk
11.07.19, 16:00
Skønhedsindustrien, samfundet og vi selv har et fælles ansvar for de skønhedsidealer, som lægger et enormt præstationspres på især unge. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
11.07.19, 10:18
Min ringe person har netop fået tre dages karantæne. Læs mere
Af Jens Kindberg
10.07.19, 00:02
De fleste af os har vel været i berøring med hospitalsvæsnet. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
08.07.19, 22:14
Af hjertet tak, Harun Demirtas, du fremskynder det tidspunkt, hvor omfattende hjemsendelser på grundlovens og retsstatens grund vil finde sted. Læs mere