Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Brexit kan ramme … alt

Overalt i landet stod danskerne og stirrede ind i flammernes rasen. Som var det et varsel om selve dommedag. Fra den sankthansaften i 2016, hvor Storbritannien stemte sig ud af EU, lovede medierne endnu mere bål og brand.

Dansk eksport og erhvervsliv, den menige dansker og naturligvis de tåbelige briter selv måtte lide fra den første dag efter afstemningen om Storbritanniens udmeldelse af EU. Det var stort set ikke det, som medierne ikke påstod, ville blive ramt. ’Brexit kan ramme-historier’ blev et helt nyt fænomen i dansk journalistik.

Bacon og mælk. Vindmøller og pumper. Tøj og sko. Intet kunne stort set længere afsættes på de britiske øer. De var jo nærmest som sunket i havet, skulle man tro den snæversynede presse.

Journalisterne havde allerede inden selve afstemningen 23. juni 2016 grebet penslen og påbegyndt det grusomme Brexit-maleri, som de næste mange måneder skulle vise danskerne, hvor forfærdelig en udåd, briterne var på vej til at begå.

’Brexit kan give Dong store øretæver’, skrev Jyllands-Posten 14 dage før afstemningen. Det var en temmelig forhastet konklusion, for Dongs ledelse udtalte allerede samme efterår, at Brexit ikke ville komme til at influere på vindenergi i Storbritannien. I september 2018 i Børsen fastslog Ørsted - som energigiganten da havde skiftet navn til - at Storbritannien var Ørsteds største marked, og at man ikke frygtede, at forretningen ville lide under et britisk farvel til EU. En måned senere kunne man sågar konstatere, at Ørsted tog et vigtigt skridt mod etableringen af endnu en havvindmøllepark i Storbritannien.

9. august 2016 bragte to medier dansk mode ind i Brexit-forbandelsen. ’Dansk tøjindustri frygter lussinger fra Brexit’, skrev dr.dk, mens Jyllands-Posten noterede, at ’briter kunne klæde den danske tøjindustri af’. Det kunne simpelthen blive så dyrt, at det slet ikke kunne betale sig at eksportere til Storbritannien, måtte man forstå.

Modeeksporten har de senere år både generelt og i Storbritannien haft stor vækst. Og selvom væksten på det britiske marked er stagneret en anelse, er det på ingen måde dramatisk. Og modeeksporten satte i 2017 - det første hele år efter afstemningen - trods alt rekord.

Menig mand måtte ifølge medierne da også forstå, at han heller ikke kunne undgå det rene ragnarok allerede kort tid efter selve afstemningen. Jobs var i fare, de udstationerede fik mindre i løn på grund af et svagt pund, fiskeriet og landbruget blev nærmest sønderslået, og forbrugerne ville mærke Brexit kontant på pengepungen. Alt sammen på grund af Brexit. Og så skulle danskere tilmed til at betale for at have penge i banken.

»Et eventuelt bankrun vil ikke ske fra dag ét efter et eventuelt britisk EU-farvel, men det er noget, der kan ske løbende i månederne efter,« udtalte en økonom fra Nordnet til tv2.dk kort før den britiske afstemning.

TV 2 var endda så venlig at gentage økonomens profeti i en næsten identisk artikel ni dage senere. Altså hvis den nu ikke lige var sivet ind hos læseren.

Men det holdt bare ikke. Nationalbanken havde haft negativrente længe før afstemningen. Og det kunne vel næppe være Brexits skyld - og foreløbig betaler ingen private kunder for negativrenten, som der ellers var lagt op til i artiklerne.

Briterne måtte ifølge medierne selvfølgelig også bøde for deres egne tosserier. Jyllands-Posten kunne således både i en artikel og i en leder i november 2016 konstatere, at nu kom regningen så. En fremskrivning viste nemlig, at Storbritanniens statsgæld i 2020 rundede 2.000 mia. pund. Dette var ’i konsekvens af beslutningen om at forlade Den Europæiske Union’, noterede man i lederen. Men underskuddene på de offentlige budgetter og betalingsbalancen har jo været kæmpestore i mange år og blev øget markant mere i tidligere år end siden Brexit-afstemningen. Og hvis man endelig skal tage diskussionen om statsgæld, er der i EU i hvert fald en række lande, hvori det ser værre ud. Det undlader artiklen at oplyse.

I november 2016 buldrede Politiken frem med overskriften: ’Afsked med EU vil ramme alle britiske brancher’. Artiklen hentede sit udsagn i en rapport, der var udgivet af den britiske tænketank Centre for Economics and Business Research - bestilt af politikere, der modarbejdede EU-skeptikere. Det burde selvfølgelig have fået alarmklokkerne til at ringe hos mediet.

Politiken var dog langtfra det eneste danske medie, der gjorde sig klog på de britiske indenrigsproblemer. I Jyllands-Posten bragte man under overskriften ’Brexit kan bringe milliardprojekter i fare’ i juli 2016 endnu en historie, hvor Brexit ikke havde den fjerneste indflydelse som påstået. Alligevel hævdede artiklen, at tre kæmpeprojekter var i fare, efter at briterne vendte EU ryggen.

Artiklen påstod, at opførelsen af Hinkley Point - verdens dyreste atomkraftværk - var på vej til at ryge ud i vasken. Den britiske regering gav dog grønt lys for projektet bare to måneder senere. Byggeriet koster mere end det dobbelte af OL i London, og det havde været på tegnebrættet i fire årtier. Startvanskelighederne skyldtes åbenlyst ikke Brexit, men mere en aftale, der set med britiske øjne var mere mudret og beskidt end det område ved Somerset, hvor byggeriet er i gang. Den franske entreprenør forsikrede i efteråret 2018, at arbejdet går helt efter planen.

Det andet kæmpeprojekt var udvidelsen af Heathrow. Hvis det skulle falde, var det nok mere som følge af stor modstand og uenighed. Men det britiske parlament godkendte i juni 2018 planerne med overvældende flertal. Byggeriet ventes færdigt i 2026.

HS2 - et højhastighedstog - var det tredje projekt, som Brexit ifølge mediet formentlig aflyste. Planerne blev dog godkendt i parlamentet i 2017, og de første spader ramte jorden i oktober 2018. De enkelte togstrækninger forventes færdige mellem 2026 og 2033. Brexit bragte altså ikke noget som helst af det nævnte i fare.

Men journalisterne forsøgte efter bedste evne med deres ’Brexit kan ramme-historier’ allerede lige efter afstemningen at skyde på alt ved det britiske farvel. De ramte bare sjældent indenfor skiven. De hundredvis af overdramatiserede historier var i stedet blot med til at skabe en overdreven usikkerhed.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Anders Vistisen (f. 1987) er fhv. medlem af EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti. Anders Vistisen er uddannet cand.jur. og bor i Herning.
Seneste blogs
Af Harun Demirtas
20.01.20, 14:52
En ny rystende rapport viser, at muslimske kvinder fortsat er udsat for social kontrol i forhold til deres ægteskab. Det skal der laves om på. Vejen går gennem moskeerne, hvor der skal gøres op med kvindeundertrykkende holdninger. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
20.01.20, 14:52
Nationalkonservative EU-modstandere fylder i debatten, men har ikke opbakning i befolkningen Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
20.01.20, 11:12
Politikerne kan ikke sidde den nuværende udvikling, hvor Facebook vurderer og blokerer, overhørig, og det kan blive farligt. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
19.01.20, 22:20
Det går muntert for sig i den fagre, nye, politisk korrekte verden. Underholdningsværdien er uovertruffen. Læs mere
Af Martin Ågerup
19.01.20, 21:44
For en gangs skyld er jeg enig med Enhedslisten. Borgmestre skal ikke tjene ekstra på bestyrelsesarbejde. Folketinget bør gribe ind. Læs mere
Af Mikael Jalving
19.01.20, 10:00
Ved skæbnens ironi blev jeg nytårsaften bænket sammen med en hel flok terapeuter. Det blev en længere snak. Læs mere
Af Nauja Lynge
18.01.20, 23:16
Det grønlandske parti Atassut vil ikke fortsat deltage, hvis det blot er spild af økonomiske ressourcer. Det forstår jeg godt og har også flere gange foreslået at sætte den på hold af samme årsag. Læs mere
Af Isabella Arendt
18.01.20, 08:44
Da reformen blev indført, mente regeringen, at vi bare skulle være tålmodige, så ville den virke. Nu er den igen evalueret og dumper – til -3 endda. Hvor længe skal vi vente? Hvor længe skal vi være tålmodige, i et håb om at reformen virker »lige om lidt«? Læs mere
Af Nauja Lynge
17.01.20, 22:04
Måske er det på tide at vise vores egen styrke – og måske er det, hvad han provokerer os til. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
17.01.20, 11:30
Jakob Ellemann-Jensens reaktion over for Kristian Jensen var nødvendig, for den tidligere næstformand har – igen – opført sig forbløffende illoyalt. Den eneste sejrherre er Mette Frederiksen. Læs mere