Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Husk at se til begge sider

Når vi lærer vores børn at krydse en vej, beder vi dem om at se både til højre og til venstre. Det bør så at sige være børnelærdom at orientere sig til begge sider. Men når det kommer til EU-stof, har medierne blikket stift rettet i kun den ene retning.

I 2018 var EU-dækningen i de danske medier præget af særligt ét spørgsmål: Hvordan hele forhandlingscirkusset omkring Brexit tog sig ud. Rollefordelingen var klar. EU var den overlegne cirkusdirektør, mens briterne var den ubegavede klovn. Den EU-begejstrede side fik ofte frit lejde til at fremture med dens propaganda og i øvrigt stå helt uimodsagt, og selve dækningen blev et udslag af, hvordan ét synspunkt pustes op til at være den skinbarlige sandhed.

Mediernes dækning af Brexit var overdrevet og præget af en kaosretorik med eksplosioner i baconpriser, forbrugere i armod og en nation i komplet forfald. Mens EU handlede fornuftigt og sobert, var briternes uforskammede opførsel årsag til, at vi alle måtte lide. Ja, den eneste, der nød godt af briternes tosserier, var den russiske præsident, Vladimir Putin. Hvis man altså skulle følge mediernes logik.

Hele Brexit-forløbet viste vel mest af alt, hvor svært det er at vikle sig ud af EU-uhyrets tentakler. Når først det har fat, slipper det ikke sit bytte. Det virkede, som om EU’s kurs var at straffe briterne, for hvis de fik en spiselig aftale, kunne andre måske efterspørge samme menukort.

En skilsmisse vil altid skabe udfordringer, og en skilsmisse fra 27 ekspartnere vil selvfølgelig være ekstra penibel. Forandringer vil skabe nye udfordringer for alle parter. Men EU’s lukkethed og stædige facon hjalp bestemt ikke på situationen, men det fandt bare ikke rigtig vej til medierne.

I artiklen ’Jorden kalder London’ fra juli 2018 i Weekendavisen beskriver journalisten Brexit-forhandlingerne, og hvordan de 27 EU-lande sidder og venter på, at ’briterne finder ud af, hvad de vil’. Briterne skal droppe deres ’ønsketænkning’ og ’levere realistiske og brugbare forslag’, hedder det sig blandt andet. Til at bakke journalistens stærkt holdningsprægede ytringer op - og som grundlag for hele artiklen - optræder tre såkaldte eksperter. Den ene er en analytiker fra Carnegie Europe, der har en fortid som generalsekretær i EU’s udenrigstjeneste, og de to øvrige er eksperter fra tænketanke i Bruxelles, der begge er EU-støttede. Er det objektivitet?

En af eksperterne, den tidligere EU-diplomat Pierre Vimont fra Carnegie Europe, giver vel selv svaret:

»Det er derfor, at de 27 EU-lande holder sammen - fordi vi har opfattelsen af, at London nægter at forstå visionen for EU.«

Det er selvfølgelig en stærkt fordrejet virkelighed at lade blot den ene side forklare en sag.

Der kunne ellers være et væld af historier at tage fat på, hvis man så tingene fra et andet perspektiv. Storbritannien er blandt andet en væsentlig del af Vestens sikkerhed. Briternes farvel må derfor være et stort problem for EU. Den britiske regering garanterede, at de omkring 3,5 mio. EU-borgere i Storbritannien kunne blive boende. Helt så langt gik den danske regering eller andre EU-lande aldrig i forløbet. Hvorfor ikke? Storbritannien kan blive et erhvervsparadis med lave skatter lige klods op ad EU. Er det ikke et dilemma for EU? Storbritannien har som verdens sjettestørste økonomi unikke bånd til en række af verdens lande, så alt måske alligevel ikke virker så kulsort for briterne. Det spor ignorerede medierne også.

I stedet så de alt fra EU’s perspektiv og talte nærmest ned til briterne.

I en artikel fra marts 2018 udråber Børsen, som i øvrigt på lederplads betegnede briterne som ’stakkels lille England’, premierminister Theresa Mays krav som kræsne, og at man da må ’spille efter samme regler som EU’. Artiklen bygger på udtalelser fra EU-præsident Donald Tusk, Finans Danmark og Dansk Industri. Tre kilder, der alle ser situationen gennem EU-briller.

Andre gange baserede de forførte journalister deres arbejde på bare én kilde. I en artikel i oktober 2018 i Politiken brugte man alene den tidligere EU-ambassadør Claus Grube, som tidligere havde smudset hele Brexit-tanken til og meget bastant udtalt, at årsagen til Brexit ikke skulle findes i EU. Det er såmænd legitimt nok at have den holdning, men så burde mediet måske have overvejet, om det nu også var så god en idé at basere en hel historie om, hvordan Brexit-forhandlingerne gik, på netop denne mand.

Men sådan er det. Når journalisterne går over EU-vejen, ser de sig kun til den ene side.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Anders Vistisen (f. 1987) er fhv. medlem af EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti. Anders Vistisen er uddannet cand.jur. og bor i Herning.
Seneste blogs
Af Jens-Kristian Lütken
06.08.20, 13:50
Lige nu sker der ting og sager, der er værd at holde alvorligt øje med i Hviderusland. En brutal diktator kæmper for sin trone. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
05.08.20, 18:55
Religionsfriheden er udvidet ved lov i 1992. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
05.08.20, 18:17
Og det skyldes selvsagt deres i snit langt lavere kvalifikationer. Læs mere
Af Christina Egelund
05.08.20, 17:30
”Forstå det, hvem der kan. Jeg kan ikke.” Sådan afslutter Mikael Jalving sit blogindlæg ”Importen af muslimske migranter er en kronisk fiasko”. Den afslutning er et rammende resumé. For helt ærligt, så er det en lang opvisning af, at Jalving ikke forstår ret meget, når det kommer til udlændingepolitik. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
05.08.20, 10:27
Grundtvig ønskede større frihed, end grundloven giver Læs mere
Af Nauja Lynge
03.08.20, 21:12
Jeg anbefaler på det varmeste at se denne film og bruge den til debat om forholdet mellem grønlændere og danskere. Men lad os ikke trække i den modsatte offerrolle og tro, at den ikke får international succes, fordi instruktøren er hvid.   Læs mere
Af Mikael Jalving
03.08.20, 17:07
Med syrerne var det anderledes. Der var jo tale om powerflygtninge. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
02.08.20, 20:20
Sverige vil synke ned i et dybt mørke i kraft af forandringerne i sammensætningen af befolkningen. Læs mere