Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Husk at se til begge sider

Når vi lærer vores børn at krydse en vej, beder vi dem om at se både til højre og til venstre. Det bør så at sige være børnelærdom at orientere sig til begge sider. Men når det kommer til EU-stof, har medierne blikket stift rettet i kun den ene retning.

I 2018 var EU-dækningen i de danske medier præget af særligt ét spørgsmål: Hvordan hele forhandlingscirkusset omkring Brexit tog sig ud. Rollefordelingen var klar. EU var den overlegne cirkusdirektør, mens briterne var den ubegavede klovn. Den EU-begejstrede side fik ofte frit lejde til at fremture med dens propaganda og i øvrigt stå helt uimodsagt, og selve dækningen blev et udslag af, hvordan ét synspunkt pustes op til at være den skinbarlige sandhed.

Mediernes dækning af Brexit var overdrevet og præget af en kaosretorik med eksplosioner i baconpriser, forbrugere i armod og en nation i komplet forfald. Mens EU handlede fornuftigt og sobert, var briternes uforskammede opførsel årsag til, at vi alle måtte lide. Ja, den eneste, der nød godt af briternes tosserier, var den russiske præsident, Vladimir Putin. Hvis man altså skulle følge mediernes logik.

Hele Brexit-forløbet viste vel mest af alt, hvor svært det er at vikle sig ud af EU-uhyrets tentakler. Når først det har fat, slipper det ikke sit bytte. Det virkede, som om EU’s kurs var at straffe briterne, for hvis de fik en spiselig aftale, kunne andre måske efterspørge samme menukort.

En skilsmisse vil altid skabe udfordringer, og en skilsmisse fra 27 ekspartnere vil selvfølgelig være ekstra penibel. Forandringer vil skabe nye udfordringer for alle parter. Men EU’s lukkethed og stædige facon hjalp bestemt ikke på situationen, men det fandt bare ikke rigtig vej til medierne.

I artiklen ’Jorden kalder London’ fra juli 2018 i Weekendavisen beskriver journalisten Brexit-forhandlingerne, og hvordan de 27 EU-lande sidder og venter på, at ’briterne finder ud af, hvad de vil’. Briterne skal droppe deres ’ønsketænkning’ og ’levere realistiske og brugbare forslag’, hedder det sig blandt andet. Til at bakke journalistens stærkt holdningsprægede ytringer op - og som grundlag for hele artiklen - optræder tre såkaldte eksperter. Den ene er en analytiker fra Carnegie Europe, der har en fortid som generalsekretær i EU’s udenrigstjeneste, og de to øvrige er eksperter fra tænketanke i Bruxelles, der begge er EU-støttede. Er det objektivitet?

En af eksperterne, den tidligere EU-diplomat Pierre Vimont fra Carnegie Europe, giver vel selv svaret:

»Det er derfor, at de 27 EU-lande holder sammen - fordi vi har opfattelsen af, at London nægter at forstå visionen for EU.«

Det er selvfølgelig en stærkt fordrejet virkelighed at lade blot den ene side forklare en sag.

Der kunne ellers være et væld af historier at tage fat på, hvis man så tingene fra et andet perspektiv. Storbritannien er blandt andet en væsentlig del af Vestens sikkerhed. Briternes farvel må derfor være et stort problem for EU. Den britiske regering garanterede, at de omkring 3,5 mio. EU-borgere i Storbritannien kunne blive boende. Helt så langt gik den danske regering eller andre EU-lande aldrig i forløbet. Hvorfor ikke? Storbritannien kan blive et erhvervsparadis med lave skatter lige klods op ad EU. Er det ikke et dilemma for EU? Storbritannien har som verdens sjettestørste økonomi unikke bånd til en række af verdens lande, så alt måske alligevel ikke virker så kulsort for briterne. Det spor ignorerede medierne også.

I stedet så de alt fra EU’s perspektiv og talte nærmest ned til briterne.

I en artikel fra marts 2018 udråber Børsen, som i øvrigt på lederplads betegnede briterne som ’stakkels lille England’, premierminister Theresa Mays krav som kræsne, og at man da må ’spille efter samme regler som EU’. Artiklen bygger på udtalelser fra EU-præsident Donald Tusk, Finans Danmark og Dansk Industri. Tre kilder, der alle ser situationen gennem EU-briller.

Andre gange baserede de forførte journalister deres arbejde på bare én kilde. I en artikel i oktober 2018 i Politiken brugte man alene den tidligere EU-ambassadør Claus Grube, som tidligere havde smudset hele Brexit-tanken til og meget bastant udtalt, at årsagen til Brexit ikke skulle findes i EU. Det er såmænd legitimt nok at have den holdning, men så burde mediet måske have overvejet, om det nu også var så god en idé at basere en hel historie om, hvordan Brexit-forhandlingerne gik, på netop denne mand.

Men sådan er det. Når journalisterne går over EU-vejen, ser de sig kun til den ene side.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Anders Vistisen (f. 1987) er fhv. medlem af EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti. Anders Vistisen er uddannet cand.jur. og bor i Herning.
Seneste blogs
Af Harun Demirtas
20.01.20, 14:52
En ny rystende rapport viser, at muslimske kvinder fortsat er udsat for social kontrol i forhold til deres ægteskab. Det skal der laves om på. Vejen går gennem moskeerne, hvor der skal gøres op med kvindeundertrykkende holdninger. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
20.01.20, 14:52
Nationalkonservative EU-modstandere fylder i debatten, men har ikke opbakning i befolkningen Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
20.01.20, 11:12
Politikerne kan ikke sidde den nuværende udvikling, hvor Facebook vurderer og blokerer, overhørig, og det kan blive farligt. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
19.01.20, 22:20
Det går muntert for sig i den fagre, nye, politisk korrekte verden. Underholdningsværdien er uovertruffen. Læs mere
Af Martin Ågerup
19.01.20, 21:44
For en gangs skyld er jeg enig med Enhedslisten. Borgmestre skal ikke tjene ekstra på bestyrelsesarbejde. Folketinget bør gribe ind. Læs mere
Af Mikael Jalving
19.01.20, 10:00
Ved skæbnens ironi blev jeg nytårsaften bænket sammen med en hel flok terapeuter. Det blev en længere snak. Læs mere
Af Nauja Lynge
18.01.20, 23:16
Det grønlandske parti Atassut vil ikke fortsat deltage, hvis det blot er spild af økonomiske ressourcer. Det forstår jeg godt og har også flere gange foreslået at sætte den på hold af samme årsag. Læs mere
Af Isabella Arendt
18.01.20, 08:44
Da reformen blev indført, mente regeringen, at vi bare skulle være tålmodige, så ville den virke. Nu er den igen evalueret og dumper – til -3 endda. Hvor længe skal vi vente? Hvor længe skal vi være tålmodige, i et håb om at reformen virker »lige om lidt«? Læs mere
Af Nauja Lynge
17.01.20, 22:04
Måske er det på tide at vise vores egen styrke – og måske er det, hvad han provokerer os til. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
17.01.20, 11:30
Jakob Ellemann-Jensens reaktion over for Kristian Jensen var nødvendig, for den tidligere næstformand har – igen – opført sig forbløffende illoyalt. Den eneste sejrherre er Mette Frederiksen. Læs mere