Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

To positive nyheder, som du med garanti ikke har hørt fra brexit-land

Siden briterne i juni 2016 stemte for at forlade EU, har kikkerten i medieverden kun været sat for det ene øje, og en kaskade af sortsynede profetier om briternes fremtid er dagligt blevet distribueret ud til danskerne.

Hvis man følger danske mediers dækning af brexit, bliver man kun efterladt med det ensidige indtryk, at Storbritannien allerede er ved at gå nedenom og hjem, og at Storbritannien i sekundet efter deres udtræden af EU vil være et land i ruiner, der råber efter en Marshall-hjælp anno 2019.

Man kan spørge sig selv, om virkeligheden ikke er mere nuanceret end den ensidige dækning, og om synske proeuropæere hos tænketankene og meningsdannerne ikke får alt for frit spil til at kloge sig på briternes fremtid, når økonomiske og politiske konsekvenser af brexit skal beskrives i medierne?

Svaret er desværre et voldsomt deprimerende Jo”.

En af nuancerne i brexit-debatten, som man blandt andet ikke hører om, kom frem i denne uge.

I en ny rapport med navnet ”82 milliarder grunde til at EU har holdt UK tilbage” udfordrer en britisk tænketank de mange dystre forudsigelser. Rapporten hævder, at Storbritanniens medlemskab af EU har kostet briterne 82 mia. pund (700 mia. kr.) i tabte eksportmuligheder grundet EU’s ringe økonomi på den fælles valuta, bureaukratiske procedurer og den generelle sølle økonomiske vækst i svage eurolande, der i sammenligning med eksporten til USA har skabt en svag efterspørgsel fra eurolande til UK. Rapporten fremhæver også, at briterne på mange områder har haft større økonomisk fremgang end eurolandene og en stigende eksport til tredjelande, hvorfor myten om briternes mørke udsigter uden for samarbejdet bør udfordres.

Et andet eksempel, der næppe har præget mediebilledet, når brexit skulle beskrives, er den lave arbejdsløshed i Storbritannien.

Op til briternes afstemning 23. juni 2016 sagde det britiske finansministerium i en analyse, der skulle skræmme vælgerne til at blive i EU, at et stort økonomisk chok ville ramme landet, hvis briterne stemte ’’Leave’’ (forlad EU), og at mere end 500.000 briter ville blive arbejdsløse grundet ’’brexit-chokket’’.

Hvad er der så sket, siden briterne stemte sig ud af EU?

Der skete akkurat det modsatte.
Ledigheden er rekordlav på omkring 4 pct., og den har ikke været lavere siden 1970’erne. Derudover er der kommet mere end 500.000 flere briter i arbejde siden brexit-afstemningen i 2016.

Med andre ord: Der er mange nuancer og en stor kompleksitet i de nuværende og fremtidige konsekvenser af brexit. Nuancerne eller kompleksiteten er dog ingen steder at finde, når danske medier spår om den dystre fremtid i deres præmature gætterier. Her hersker kun inddragelse af proeuropæiske tænketanke og meningsdannere, der får lov at sætte præmissen i medierne, og hvis journalisterne selv skal vinkle eller forholde sig til noget, så peger alle forudsigelser mod det rene ragnarok.

Der er uomtvisteligt mange konsekvenser af brexit, da det nu engang også er første gang, at en stor spiller i EU-samarbejdet vælger at gå egne veje. Det virker dog, som om medierne endnu ikke er kommet over brexit-chokket, og at de efterhånden har fået talt sig selv op i et dystert hjørne, hvor de nærmest er nødt til spå om briternes elendigheder, hvis de skal være tro mod den vinkel, de har kørt lige siden afstemningen i 2016.

Det ville dog være på sin plads, at danske medier var bare lidt mere nuancerede, når økonomiske og politiske konsekvenser af brexit skal beskrives.

Men det kommer nok næppe til at ske.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Anders Vistisen (f. 1987) er fhv. medlem af EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti. Anders Vistisen er uddannet cand.jur. og bor i Herning.
Seneste blogs
Af Peter Kofod
19.11.19, 09:27
Schengens grænsekontrol fungerer ikke, og folk kan let komme ind på falske visa. Alligevel bliver vi ved med at betro EU opgaven. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
18.11.19, 21:50
Hitler havde en skør pseudovidenskabelig teori om udbytning af arbejderne. Ligesom Marx. Læs mere
Af Alex Vanopslagh
18.11.19, 16:34
Ledigheden i Danmark er rekordlav på cirka 4 procent. Men for de nyuddannede akademikere er ledigheden på hele 30 procent. Der er noget helt galt. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
17.11.19, 22:30
60-70 pct. af os abonnerer efter Cas Muddes overbevisning på arvegods fra neofascistiske grupper. Læs mere
Af Mikael Jalving
17.11.19, 06:58
Ugens klart bedst sælgende digter trækker på tre stærke længsler i tiden. Læs mere
Af Anna Thygesen
15.11.19, 14:30
Jeg er så træt af alle de sager, hvor offentlige kasser agerer tag selv-bord for svindlere og bedragere. Læs mere
Af Peter Kofod
15.11.19, 10:33
Der er snart ikke det, der efter flertallet i Europa-Parlamentets mening ikke skal være en EU-opgave. Selv danskernes sexliv skal efter det store flertals mening være en opgave, som EU skal tage sig af. Læs mere
Af Utku H. Güzel
15.11.19, 06:23
Kære danske medborger, stop med at generalisere og sætte alle med anden etnisk baggrund i samme bås. Læs mere
Af Søren Gade
14.11.19, 15:32
Der burde indføres en international kippadag, hvor vi står sammen mod den voksende antisemitisme. Læs mere
Af Rune Lund
14.11.19, 13:51
Bedragere kan med skattekroner i ryggen føre klagesager mod den danske stat. Læs mere