Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Venstre på afveje i selvforherligende hykleri

Når EU og pro-europæeren Morten Løkkegaard skal indstille det moralske kompas, bliver hånden holdt over vennerne, mens de upopulære regeringer skal straffes

Dobbeltmoral og hykleri viser sig i disse dage i sin reneste form i den jubeleuropæiske lejr, når politikere som Morten Løkkegaard udnævner sig selv som en stor føderal forkæmper for frihedsrettigheder og vil smække EU-kassen i, hvis EU-rettigheder undermineres. Men vel at mærke kun, når de undermineres af lande, man ikke bryder sig om.

Venstres Europa-Parlamentsmedlem, med kollegaer i flæng, har nu bundet deres store liberale EU-frihedskamp op på, at de i modsætning til Dansk Folkeparti stemte for et politisk motiveret lovforslag fra EU-Kommissionen, der skal gøre det muligt at straffe EU-medlemslande økonomisk, såfremt lande som Polen eller Ungarn ikke lever op til egne EU’s standarder.

Det helt store spørgsmål, der hurtigt afklæder alle flosklerne, er, hvordan Løkkegaard og føderalisterne agerer overfor andre EU-lande, der også har demokratiske udfordringer?

Man skal dog ikke længere tilbage end efteråret 2017 for at få et svar.

For der kom ingen nævneværdige reaktioner eller sanktioner fra Bruxelles og Løkkegaard til vennerne i syd, da Spanien gennemtævede fredelige demonstranter i Barcelona grundet folkeafstemningen om løsrivelse i Catalonien.

Der måtte man derimod 1. oktober 2017 forstå på Løkkegaard, da han svarede en twitterprofil på spørgsmålet om EU’s ageren ved situationen i Catalonien, at »Det er et ulykkeligt – men internt spansk – anliggende (...) Politivold er ikke acceptabelt nogen steder. Men EU kan kun fordømme det – og appellere til en forhandlet løsning. Hvad ellers?«

Den hårde kamp mod rettighedskrænkende regeringer gælder altså kun, når problemerne opstår i lande som Ungarn og Polen, hvorimod politivold mod fredelige demonstranter i et land som Spanien, hvor Løkkegaards ALDE-venner fra det føderalistiske og antinationalistiske Ciudadanos står til en stor kommende valgsejr, blot er at opfatte som værende et udtryk for interne anliggender.

Tydeligt er det også, at sanktionerne og fordømmelsen nedtones fra Løkkegaard, når de demokratiske problemer huserer blandt egne føderale rumænske og tjekkiske partifæller i ALDE-gruppen. Den rumænske ALDE-regering, der endda har taget navn af gruppen, har enormt store demokratiske problemer i hjemlandet, og hos ALDE-kollegaerne i Tjekkiet er ALDE-premierministeren efter alle medieforlydender mistænkt for at have fået kidnappet sin egen søn til et ikke EU-land for at undgå retsforfølgelse for EU bedrageri.

Derfor klinger det også ufatteligt hult, når Løkkegaard i Altinget angriber Dansk Folkeparti for ikke at ville frihedsrettigheder og ytringsfrihed, fordi vi tillader os at anholde hykleriet i Løkkegaard og EU’s tilgang. Den virkelige udfoldelse af dobbeltmoral og mangel på politisk integritet sker, når hånden bliver holdt over de populære regeringer, mens de upopulære straffes.

Det er desværre ikke overraskende, at der er store demokratiske, kriminalitets- og korruptionsproblemer blandt EU’s medlemsstater. Det var netop derfor, at Dansk Folkeparti var imod østudvidelsen, hvorimod Løkkegaards parti var hovedarkitekterne bag at lukke lande ind, der på ingen måde var demokratisk modne. Det er løn som forskyldt, at netop de lande nu skaber hovedpine i Bruxelles, men det er naivt og historieløst at tro, at østlandene, der kom med i 00’erne, vil lade sig styre fra Bruxelles. De er færdige med at være underlagt større regimer.

Tilbage står det nærmest hugget i mosaik, at forargelsen over Polen og Ungarn er politisk motiveret grundet en hård migrationspolitik og stor EU-skepsis, der ikke behager Bruxelles. Derfor hersker der ikke ens regler for ens forseelser, når Løkkegaard indstiller det moralske kompas.

Det er helt legitimt at være politisk uenig med regeringerne i Ungarn og Polen, men at straffe de lande, man ikke bryder sig om, for at polere det selvgode spejlbillede som forkæmper for frihedsrettigheder, er intet politisk mandat værdigt.


Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.