Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

EU farer vild på vejen mod den moralske højborg

Hykleriet flyder tykt gennem de grå gange i glaspaladserne i Bruxelles, når proeuropæiske Europa-Parlamentsmedlemmer, bakket op af EU-tænketankene og ”EU-eksperterne”, ophøjer sig selv som retsstatsprincippernes vogtere og den sidste skanse mod demokratiets forfald.

De seneste år har Europa-Parlamentet ført en vendetta mod Ungarn og Polen. Parlamentet har bedt EU’s medlemslande indlede EU-traktatens såkaldte atombombeparagraf mod Ungarn, der ultimativt kan ende med at fratage deres stemmeret. Senest stemte parlamentet et nyt lovforslag fra Europa-Kommissionen igennem, der blandt andet skal gøre det muligt at bremse eller skære i EU-støtten, såfremt medlemslande som Polen eller Ungarn ikke lever op til EU’s standarder.

Når samtlige af mine danske kollegaer i Bruxelles fører denne selvretfærdighedsgørende kampagne mod Ungarn og Polen, er det tydeligt, at de store bekymringer om frihedsrettigheder og retsstatsprincipper stopper og starter ved de lande, der grundet en stram migrationspolitik og stor EU-skepsis ikke er populære i Bruxelles.

Tysklands forlængelser af – en indtil videre – permanent grænsekontrol mod Østrig, der er gået ud over de tilladte to år, har fået ingen reaktion eller påtale fra vennerne i kommissionen.

Da Danmark i 2011 indførte en beskeden periodisk grænsekontrol, gik der derimod ikke én dag, før kontrollanterne fra EU-Kommissionen stod klar ved den dansk-tyske grænse for at tjekke, om det lille rige i nord med forbeholdene og en historisk sund EU-skepsis overholdt alle regler.

Når Tyskland og Frankrig notorisk gennem mange år har brudt de fælles euro-regler og ikke levet op til konvergenskravene, har det ingen nævneværdige konsekvenser haft.

Da Tyskland besluttede sig for at droppe Dublin II-forordningen, da flygtningekrisen var på sit højeste, og migranterne væltede ind over Europa, havde det heller ikke konsekvenser fra bonkammeraterne i Bruxelles.

Og hvor var EU-fordømmelsen og forargelsen, da Spanien gennemtævede fredelige demonstranter, fordi en folkeafstemning om løsrivelse i Catalonien havde været afholdt. Der var beskeden fra EU blot, at det var interne anliggender grundet Spaniens forfatning.

Man kan nemt forestille sig det ramaskrig, der ville lyde fra Bruxelles, hvis samme scener havde udspillet sig i Budapest eller Warszawa.

Endnu værre er hykleriet, når mine danske kollegaer fra Det Radikale Venstre og Venstre, der begge sidder i den jubeleuropæiske ALDE-gruppe, ophæver sig selv som demokratiets vogtere og fuldstændig glemmer, at der huserer kæmpe problemer blandt deres egne. Den rumænske ALDE-regering, der endda har taget navn af gruppen, har enormt store demokratiske problemer. Også hos ALDE-kollegaerne i Tjekkiet er der problemer. ALDE-premierministeren er, efter alle medieforlydender, mistænkt for at have fået kidnappet sin egen søn til et andet land for at undgå retsforfølgelse for EU-bedrageri.

Der er med andre ord store problemer i det europæiske samarbejde, men at EU vil straffe Polen og Ungarn særligt hårdt, fordi de skulle være i et eklatant værre stadie, er hykleri på et niveau som kun proeuropæiske politikere og ”EU-eksperter” kan komme op på.

Polen og Ungarn er naturligvis ikke perfekte lande, akkurat ligesom mange andre nye og gamle EU-lande generelt døjer med store demokratiske problemer. Derfor var Dansk Folkeparti også dybt skeptiske før, under og efter østudvidelsen i 2004, hvor EU og proeuropæerne derimod jublede hæmningsløst og naivt over at have inviteret nye lande ind, der hverken kulturelt, økonomisk eller demokratisk var på et acceptabelt niveau – selv om Dansk Folkeparti og sund fornuft advarede mod udvidelsen.

Tilbage står det glasklart for enhver, der i et kort sekund sætter sig ud over den umiddelbare selvretfærdige fordømmelse af Ungarn og Polen, at forargelsen fra EU er politisk motiveret, og at der ikke er ens regler for ens forseelser i det europæiske samarbejde.

EU’s angreb på Ungarn og Polen er et produkt af mange års manglende demokratisk integritet i egne rækker, og derfor er det upopulære lande, som EU ikke bryder sig om, der må ligge under for, at hykleriets soldater fra EU skal ud kort før et valg og vise den handlekraft, der gennem mange år ikke har eksisteret.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Anders Vistisen (f. 1987) er fhv. medlem af EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti. Anders Vistisen er uddannet cand.jur. og bor i Herning.
Seneste blogs
Af Birthe Rønn Hornbech
20.10.19, 22:17
Men ingen er skyldig uden dom Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
20.10.19, 00:23
Ingen vidste, hvad der egentlig blev stemt om i forbindelse med folkeafstemningen for tre år Læs mere
Af Mikael Jalving
19.10.19, 18:30
Det borgerlige menneske er blevet politisk hjemløst. Det anstændige ville være at give ham og hende et hjem, de kan kalde deres. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
18.10.19, 21:22
De ledende politifolk på Fyn må øjeblikkeligt arresteres og stilles for retten for højforræderi. Læs mere
Af Martin Ågerup
18.10.19, 14:19
Der, hvor kvaliteten er lav, kan højere normeringer forstærke den ringe kvalitet Læs mere
Af Anna Thygesen
18.10.19, 11:00
Religion skal ikke fylde mere end nu, og hvis vi skal til at vurdere, hvornår en eller anden udtalelse er religionskritik eller ej, så ender vi på en glidebane. Læs mere
Af Utku H. Güzel
18.10.19, 07:02
Hvor meget ved vi egentlig om konflikten, udover det mainstream-medierne fortæller os? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
17.10.19, 20:38
Nej, selvfølgelig ikke, men derfor kan hun godt vise tegn på mere sund fornuft end de sidste fem statsministre tilsammen. Læs mere
Af Isabella Arendt
17.10.19, 16:24
Hver gang man definerer noget, så putter man det i en kasse, lukker låget på kassen og skærer det væk, som måtte stikke udenfor i sprækkerne. Læs mere