Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Danmark efterladt med en proeuropæisk fransk-tysk frontduo

Briterne fik nok og er hoppet af, men uden den britiske modvægt sidder Danmark nu tilbage på et proeuropæisk tog, hvor Merkel og Macron skruer op for farten og sætter den føderalistiske EU-kurs.

I tirsdags underskrev Frankrigs Emmanuel Macron og Tysklands Angela Merkel en venskabsaftale, der er en opfølgning på Élysée-traktaten fra 1963, der startede det vidtgående politiske, økonomiske og kulturelle fransk-tyske samarbejde og grundlagde den fransk-tyske akse i EU.

Den 56 år gamle venskabstraktat satte den daværende tyske forbundskansler, Konrad Adenauer, og den daværende franske leder, præsident Charles de Gaulle, deres underskrifter på. Opdateringen er ud over de indenrigspolitiske fortolkninger også blevet opfattet som et stærkt føderalistisk signal til dem, der måtte tillade sig at være skeptiske over for et EU-samarbejde stærkt præget af – netop – den fransk-tyske kurs.

Under ceremonien i den tyske grænseby Aachen sagde Angela Merkel:

»Denne pagt skal føre til opbygningen af fælles tysk-fransk militærkultur, og den skal bidrage til oprettelsen af en europæisk hær,«

Selv om den nye venskabsaftale ikke i sig selv er et EU-principprogram, er den – desværre – en ikke overraskende melding fra Merkel og blot et af flere tegn på, hvilket EU-føderalistisk samarbejde det er, som Merkel og Macron sætter fart på.

Og hvorfor er det så overhovedet interessant for Danmark og den danske befolkning, at den fransk-tyske frontduo skruer op for samarbejdet?

Det er det af den simple årsag, at den fransk-tyske akse er magten i EU.

Tyskland er Europas største økonomi, og Tyskland og Frankrig afholder hvert år bilaterale regeringskonsultationer, hvor regeringerne sørger for, at linjen på de forskellige europæiske dagsordner er stramt koordineret. Derfor vil EU også fremover i høj grad være præget af Merkel og Macrons føderalistiske tanker.

Tanker, som vi gennem de seneste år allerede har fået smagsprøver på.

Eksempelvis da Macron et par måneder efter valgsejren i 2017 fremlagde en kaskade af EU-visioner i en glødende føderalistisk tale på Sorbonneuniversitetet i Paris, hvor ønsket om fælles EU-hær med eget EU-budget i 2020, fælles EU-asylmyndighed, fælles EU-identitetspapirer, fælles finansskat, fælles EU-finansminister og fælles paneuropæiske partier blev fremlagt.

Midt i Macrons EU-megalomani udsprang også et ønske om at skabe et EU, hvor borgerne føler en EU-identitet. Et EU, hvor borgerne brændende ønsker at høre EU-hymnen og vifte med EU-flagene, når Paris huser de olympiske lege i 2024.

EU-fundamentalistiske visioner, der kunne være taget ud af munden på kommissionsformand Juncker. EU-ambitioner, der sidenhen blev fulgt op ved Macrons tale i Europa-Parlamentet i april 2018, hvor et EU-samarbejde, der »ikke giver efter for noget som helst pres for national suverænitet,« blev hyldet. Og vi, der tillader os at forholde os skeptisk til EU-samarbejdet og afgivelsen af suverænitet til bureaukraterne i Bruxelles, måtte forstå, at vi var med til at starte ”en slags europæisk borgerkrig” udløst af ”national egoisme” og ”illiberale tanker”, og at ”den forgiftede debat” om omfordeling af flygtninge måtte stoppes af EU. Der skulle jo nødigt være EU-skeptiske stemmer, der fik vind i sejlene.

Syv måneder senere var tyske Angela Merkel på talerstolen i Europa-Parlamentet, og her gentog Merkel ønsket om en ægte fælles EU-hær og talte højt og flot om europæisk solidaritet. En solidaritet, som hun som masseindvandringens førstedame ikke ligefrem udviste, da hun åbnede Europas porte for den massive migrantstrøm i 2015 og lovede, at de, der kom, ville få asyl og ophold.

Og hvis man var kommet i tvivl om den fransk-tyske agitation, slog Merkel fast, at hun ønskede afskaffelse af vetoretten inden for EU’s udenrigspolitik, hvilket vil medføre, at et land ikke vil kunne modsætte sig et flertal i EU, og derfor vil små lande være underlagt en fransk-tysk EU-politik på udenrigsområdet.

På en lang række områder vil Macrons og Merkels forslag nedkæmpe EU-landenes selvstændighed og selvbestemmelse. Det ligner de første skridt på vejen mod afskaffelsen af de europæiske nationalstater og starten på Europas Forenede Stater, som kommissionsformand Juncker allerede har dikteret, mens EU-parlamentets liberale, konservative og socialdemokrater hyldede ham.

Gennem mange år har briterne, som en fornuftens stemme i EU, været netop den modstand eller modhage, der har holdt de mest føderalistiske idéer fra EU-toppen tilbage. En god allieret for Danmark i Bruxelles, der har haft en langt mere pragmatisk og rationel tilgang til udfordringerne.
Men nu har briterne fået nok, og er – formentligt – på vej væk, og tilbage står Danmark med et proeuropæisk tysk-fransk makkerpar i spidsen, der ikke synes at eje skyggen af selvrefleksion over briternes udmelding og de europæiske borgeres modstand mod de føderalistiske tanker.

Derfor er det indlysende at spørge sig selv og danskerne, om vi vil fortsætte med at være passagerer på Merkel og Macrons proeuropæiske tog uden britiske bremser, eller om vi, som briterne, får lov at tage stilling til fortsat dansk deltagelse i EU, når vilkårene for Storbritanniens exit er på plads.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Anders Vistisen (f. 1987) er fhv. medlem af EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti. Anders Vistisen er uddannet cand.jur. og bor i Herning.
Seneste blogs
Af Harun Demirtas
20.01.20, 14:52
En ny rystende rapport viser, at muslimske kvinder fortsat er udsat for social kontrol i forhold til deres ægteskab. Det skal der laves om på. Vejen går gennem moskeerne, hvor der skal gøres op med kvindeundertrykkende holdninger. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
20.01.20, 14:52
Nationalkonservative EU-modstandere fylder i debatten, men har ikke opbakning i befolkningen Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
20.01.20, 11:12
Politikerne kan ikke sidde den nuværende udvikling, hvor Facebook vurderer og blokerer, overhørig, og det kan blive farligt. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
19.01.20, 22:20
Det går muntert for sig i den fagre, nye, politisk korrekte verden. Underholdningsværdien er uovertruffen. Læs mere
Af Martin Ågerup
19.01.20, 21:44
For en gangs skyld er jeg enig med Enhedslisten. Borgmestre skal ikke tjene ekstra på bestyrelsesarbejde. Folketinget bør gribe ind. Læs mere
Af Mikael Jalving
19.01.20, 10:00
Ved skæbnens ironi blev jeg nytårsaften bænket sammen med en hel flok terapeuter. Det blev en længere snak. Læs mere
Af Nauja Lynge
18.01.20, 23:16
Det grønlandske parti Atassut vil ikke fortsat deltage, hvis det blot er spild af økonomiske ressourcer. Det forstår jeg godt og har også flere gange foreslået at sætte den på hold af samme årsag. Læs mere
Af Isabella Arendt
18.01.20, 08:44
Da reformen blev indført, mente regeringen, at vi bare skulle være tålmodige, så ville den virke. Nu er den igen evalueret og dumper – til -3 endda. Hvor længe skal vi vente? Hvor længe skal vi være tålmodige, i et håb om at reformen virker »lige om lidt«? Læs mere
Af Nauja Lynge
17.01.20, 22:04
Måske er det på tide at vise vores egen styrke – og måske er det, hvad han provokerer os til. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
17.01.20, 11:30
Jakob Ellemann-Jensens reaktion over for Kristian Jensen var nødvendig, for den tidligere næstformand har – igen – opført sig forbløffende illoyalt. Den eneste sejrherre er Mette Frederiksen. Læs mere