Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Danmark efterladt med en proeuropæisk fransk-tysk frontduo

Briterne fik nok og er hoppet af, men uden den britiske modvægt sidder Danmark nu tilbage på et proeuropæisk tog, hvor Merkel og Macron skruer op for farten og sætter den føderalistiske EU-kurs.

I tirsdags underskrev Frankrigs Emmanuel Macron og Tysklands Angela Merkel en venskabsaftale, der er en opfølgning på Élysée-traktaten fra 1963, der startede det vidtgående politiske, økonomiske og kulturelle fransk-tyske samarbejde og grundlagde den fransk-tyske akse i EU.

Den 56 år gamle venskabstraktat satte den daværende tyske forbundskansler, Konrad Adenauer, og den daværende franske leder, præsident Charles de Gaulle, deres underskrifter på. Opdateringen er ud over de indenrigspolitiske fortolkninger også blevet opfattet som et stærkt føderalistisk signal til dem, der måtte tillade sig at være skeptiske over for et EU-samarbejde stærkt præget af – netop – den fransk-tyske kurs.

Under ceremonien i den tyske grænseby Aachen sagde Angela Merkel:

»Denne pagt skal føre til opbygningen af fælles tysk-fransk militærkultur, og den skal bidrage til oprettelsen af en europæisk hær,«

Selv om den nye venskabsaftale ikke i sig selv er et EU-principprogram, er den – desværre – en ikke overraskende melding fra Merkel og blot et af flere tegn på, hvilket EU-føderalistisk samarbejde det er, som Merkel og Macron sætter fart på.

Og hvorfor er det så overhovedet interessant for Danmark og den danske befolkning, at den fransk-tyske frontduo skruer op for samarbejdet?

Det er det af den simple årsag, at den fransk-tyske akse er magten i EU.

Tyskland er Europas største økonomi, og Tyskland og Frankrig afholder hvert år bilaterale regeringskonsultationer, hvor regeringerne sørger for, at linjen på de forskellige europæiske dagsordner er stramt koordineret. Derfor vil EU også fremover i høj grad være præget af Merkel og Macrons føderalistiske tanker.

Tanker, som vi gennem de seneste år allerede har fået smagsprøver på.

Eksempelvis da Macron et par måneder efter valgsejren i 2017 fremlagde en kaskade af EU-visioner i en glødende føderalistisk tale på Sorbonneuniversitetet i Paris, hvor ønsket om fælles EU-hær med eget EU-budget i 2020, fælles EU-asylmyndighed, fælles EU-identitetspapirer, fælles finansskat, fælles EU-finansminister og fælles paneuropæiske partier blev fremlagt.

Midt i Macrons EU-megalomani udsprang også et ønske om at skabe et EU, hvor borgerne føler en EU-identitet. Et EU, hvor borgerne brændende ønsker at høre EU-hymnen og vifte med EU-flagene, når Paris huser de olympiske lege i 2024.

EU-fundamentalistiske visioner, der kunne være taget ud af munden på kommissionsformand Juncker. EU-ambitioner, der sidenhen blev fulgt op ved Macrons tale i Europa-Parlamentet i april 2018, hvor et EU-samarbejde, der »ikke giver efter for noget som helst pres for national suverænitet,« blev hyldet. Og vi, der tillader os at forholde os skeptisk til EU-samarbejdet og afgivelsen af suverænitet til bureaukraterne i Bruxelles, måtte forstå, at vi var med til at starte ”en slags europæisk borgerkrig” udløst af ”national egoisme” og ”illiberale tanker”, og at ”den forgiftede debat” om omfordeling af flygtninge måtte stoppes af EU. Der skulle jo nødigt være EU-skeptiske stemmer, der fik vind i sejlene.

Syv måneder senere var tyske Angela Merkel på talerstolen i Europa-Parlamentet, og her gentog Merkel ønsket om en ægte fælles EU-hær og talte højt og flot om europæisk solidaritet. En solidaritet, som hun som masseindvandringens førstedame ikke ligefrem udviste, da hun åbnede Europas porte for den massive migrantstrøm i 2015 og lovede, at de, der kom, ville få asyl og ophold.

Og hvis man var kommet i tvivl om den fransk-tyske agitation, slog Merkel fast, at hun ønskede afskaffelse af vetoretten inden for EU’s udenrigspolitik, hvilket vil medføre, at et land ikke vil kunne modsætte sig et flertal i EU, og derfor vil små lande være underlagt en fransk-tysk EU-politik på udenrigsområdet.

På en lang række områder vil Macrons og Merkels forslag nedkæmpe EU-landenes selvstændighed og selvbestemmelse. Det ligner de første skridt på vejen mod afskaffelsen af de europæiske nationalstater og starten på Europas Forenede Stater, som kommissionsformand Juncker allerede har dikteret, mens EU-parlamentets liberale, konservative og socialdemokrater hyldede ham.

Gennem mange år har briterne, som en fornuftens stemme i EU, været netop den modstand eller modhage, der har holdt de mest føderalistiske idéer fra EU-toppen tilbage. En god allieret for Danmark i Bruxelles, der har haft en langt mere pragmatisk og rationel tilgang til udfordringerne.
Men nu har briterne fået nok, og er – formentligt – på vej væk, og tilbage står Danmark med et proeuropæisk tysk-fransk makkerpar i spidsen, der ikke synes at eje skyggen af selvrefleksion over briternes udmelding og de europæiske borgeres modstand mod de føderalistiske tanker.

Derfor er det indlysende at spørge sig selv og danskerne, om vi vil fortsætte med at være passagerer på Merkel og Macrons proeuropæiske tog uden britiske bremser, eller om vi, som briterne, får lov at tage stilling til fortsat dansk deltagelse i EU, når vilkårene for Storbritanniens exit er på plads.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Anders Vistisen (f. 1987) er fhv. medlem af EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti. Anders Vistisen er uddannet cand.jur. og bor i Herning.
Seneste blogs
Af Birthe Rønn Hornbech
20.10.19, 22:17
Men ingen er skyldig uden dom Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
20.10.19, 00:23
Ingen vidste, hvad der egentlig blev stemt om i forbindelse med folkeafstemningen for tre år Læs mere
Af Mikael Jalving
19.10.19, 18:30
Det borgerlige menneske er blevet politisk hjemløst. Det anstændige ville være at give ham og hende et hjem, de kan kalde deres. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
18.10.19, 21:22
De ledende politifolk på Fyn må øjeblikkeligt arresteres og stilles for retten for højforræderi. Læs mere
Af Martin Ågerup
18.10.19, 14:19
Der, hvor kvaliteten er lav, kan højere normeringer forstærke den ringe kvalitet Læs mere
Af Anna Thygesen
18.10.19, 11:00
Religion skal ikke fylde mere end nu, og hvis vi skal til at vurdere, hvornår en eller anden udtalelse er religionskritik eller ej, så ender vi på en glidebane. Læs mere
Af Utku H. Güzel
18.10.19, 07:02
Hvor meget ved vi egentlig om konflikten, udover det mainstream-medierne fortæller os? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
17.10.19, 20:38
Nej, selvfølgelig ikke, men derfor kan hun godt vise tegn på mere sund fornuft end de sidste fem statsministre tilsammen. Læs mere
Af Isabella Arendt
17.10.19, 16:24
Hver gang man definerer noget, så putter man det i en kasse, lukker låget på kassen og skærer det væk, som måtte stikke udenfor i sprækkerne. Læs mere