Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Er der forskel på, hvem man brutalt må overfalde?

Sent mandag aften i den tyske by Bremen overfaldt tre maskerede mænd en 66-årig mand. Overfaldet skete, da tre eller flere gerningsmænd ud af det blå troppede hætteklædte op og tævede løs med slag og spark i ansigtet på det forsvarsløse offer.

Offeret var den 66-årige Frank Magnitz, der er lokal leder af det tyske indvandrerkritiske og nationalkonservative Alternative für Deutschland i delstaten Bremen og medlem af Forbundsdagen. En politiker, der er kendt for at have skarpe holdninger til migration og indvandringsproblemerne i Tyskland. Billederne af offeret fra hospitalssengen, der er er delt på AfD’s Facebook-profil, understreger alvoren og grovheden i overfaldet af den tyske AfD-politiker, der er tæsket til uigenkendelighed.

Et voldsomt angreb mod en folkevalgt politiker, og et angreb rettet direkte mod demokratiet og retten til at ytre fuldstændig legitime politiske holdninger.

Samtidigt har man de seneste dage kunnet læse adskillige artikler og analyser om opråb og bekymring om den offentlige lov og orden fra både det britiske politi og parlament, efter at den konservative eksminister Anna Soubry, forleden blev udsat for nazi-tilråb foran parlamentet i London.

På samme måde opstod der stor harme og omtale, da Labour-politikeren Jo Cox i 2016 blev dræbt af en psykisk syg gerningsmand, og en stor diskussion om politisk vold inspireret af nynazisme og højreekstremisme opstod i kølvandet på drabet. Hændelsen foranledigede endda en stor kritik fra en række danske forskere og fagpersoner, der mente, at danske myndigheder i for høj grad fokuserede på islamisk ekstremisme og dermed overså truslen fra højreekstremismen.

I sidste halvår af 2018 blev højreekstremistisk vold også et stort debatteret emne blandt meningsdannere og politikere i Europa-Parlamentet, efter at det italienske medlem Eleonora Forenza fra den venstreorienterede gruppe og hendes assistent blev overfaldet ved en demonstration i Italien. Hændelsen medførte endda, at Europa-Parlamentet skulle stemme om en rapport, der fordømte neofascisme og bad EU-medlemslande fordømme og forbyde højreekstremistiske kræfter.

Med andre ord hændelser, der i tandem med andre angreb skabte en stor diskussion, et fokus og en stor forargelse over vold, overfald og drab på folkevalgte politikere og ikke mindst vores demokratiske rettigheder, som vi alle værner om.

Det synes dog desværre slående her næsten fire dage efter angrebet på den indvandrerkritiske AfD-politiker, at symfoniorkestret af medier, politikere og meningsdannere ikke har spillet samme melodi på samme oktav, som de gjorde ved de andre hændelser. Det brutale overfaldet mod en folkevalgt politiker i vores naboland fylder ikke ligefrem aviserne i Danmark, tværtimod. En række danske medier, heriblandt Danmarks Radio, TV 2, Politiken og Fyens Stiftstidende har vanen tro spredt en ensartet Ritzau-artikel om overfaldet. En dækning, der i al dens gloværdige vaghed må anses for ikke at vurdere det brutale overfald til at have yderligere relevans for offentligheden.

Eksempelvis har omtalen og forargelsen over nazi-tilråb mod en britisk eksminister versus et brutalt overfald mod tysk AfD-politiker indtil videre været ude af proportioner, hvis man vægter alvoren og grovheden som kriterie.

Voldelige overfald mod meningsdannere og folkevalgte politikere må i alle tilfælde og uanset politisk ståsted anses som et angreb på demokratiet. Angreb mod AfD-politikere er akkurat lige så forfærdelige som angreb mod alle andre, hvorfor jeg i dirrende spænding venter på reaktionerne og harmen, der naturligvis må vente lige rundt om hjørnet.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Anders Vistisen (f. 1987) er medlem af EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti, hvor han bl.a. beskæftiger sig budget og migrationsforhold. Anders Vistisen er tidligere formand for Dansk Folkepartis Ungdom, og han er uddannet cand.jur. Han bor i Herning.
Seneste blogs
Af Christian Rabjerg Madsen
23.01.19, 19:55
Luppen skal frem, hvis man ønsker at iagttage regeringens ambitioner om at tackle det store og stigende miljøproblem, plastik i naturen udgør. Læs mere
Af Rune Lund
23.01.19, 13:32
Det er godt, at Mette Frederiksen foreslår små forbedringer. Men det virker utroværdigt at pakke det hele ind i retorik, der lyder som om, at pensionsforslaget løser de grundlæggende problemer. For det gør det overhovedet ikke. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
23.01.19, 12:04
Fordi langt de fleste grove kriminelle ikke fortryder. Læs mere
Af Nauja Lynge
22.01.19, 23:55
Det er ved at udvikle sig til en farce, hvor først en dansk minister må undskylde for at have købt en grønlænder, og så må statsministeren gå med på Arges julelege. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
22.01.19, 10:42
Hvad mener Socialdemokratiet egentlig på skatteområdet i EU? Forvirringen er opstået i kølvandet på EU-Kommissionens forslag om at sløjfe EU-landenes vetoret på skatteområdet til fordel for kvalificeret flertal. Det er Venstre lodret imod. Skatteområdet er fundamentet under vores velfærdsstat – derfor skal vi ikke give et tilfældigt flertal i EU afgørende indflydelse på det. Læs mere
Af Nauja Lynge
22.01.19, 10:36
Vi er nemlig ikke stærkere end det svageste led i rigsfællesskabet - Og via arktis er kineserne på vej ind i danske stuer.   Læs mere
Af Signe Munk
22.01.19, 09:04
Regeringen vil uddanne flere læger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, imens den fortsat skærer i sundhedsuddannelsernes økonomi. Det holder altså ikke. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
21.01.19, 21:56
Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening er Kasakhstan rigere end Danmark Læs mere
Af Martin Ågerup
21.01.19, 12:38
Velfærdsstaten koster hver måned en almindelig LO-familie 30.000 kr. Læs mere
Af Rune Lund
21.01.19, 12:20
26 personer ejer lige så meget som den fattigste halvdel af jordens befolkning. Der findes næppe ord til at beskrive, hvor fuldstændig grotesk det er. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her