Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Juncker vil sætte turbo mod Europas Forenede Stater

Afskaffelse af vetoret, mere magt til EU og lovlig migration. Farlig retning EU skal udvikle sig, hvis det står til EU-Kommissionen.

Det var artige sager, der onsdag kom fra EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, da han holdt sin årlige tale om Unionens tilstand i EU-Parlamentet i Strasbourg. Egentlig var det ikke, fordi talen varslede nye deciderede landvindinger for EU-projektet, men det er alligevel chokerende at høre EU-føderalister agitere voldsomt for nationalstaternes endeligt. Det kan, selv om jeg har hørt det mange gange, stadig få mig i chok.

Hvis det står til Juncker og co. i EU-Kommissionen, skal vetoretten i Rådet, som sikrer, at enkelte lande bliver kørt over mod sin vilje, væk på skatte- og udenrigsområdet. Det vil betyde, at beslutninger om dansk skattepolitik eller udenrigsforhold kan blive besluttet i Bruxelles af mennesker, som danske vælgere aldrig har stemt på. Eller i det hele taget kender. Ud over at det vil være katastrofalt at lade dansk udenrigspolitik styre af f.eks. tyskere, franskmænd eller spaniere, så er det i min verden en sikker vej mod nedlæggelse af nationalstaterne. For en nation, der ikke suverænt bestemmer egen skatte- eller udenrigspolitik, er i mine øjne ingen suveræn nation. Men blot en delstat i det Forenede Europa.

Men det var slet ikke nok for Juncker. Grænsekontrollen, som Danmark har haft siden januar 2016, og som mange danskere er tilfredse med og ønsker udbygget, skal afskaffes. I stedet skal antallet af grænsevagter i grænseagenturet Frontex vokse fra de nuværende 1.300 til 10.000 for at kunne lukke EU’s ydre grænser. Men udover at jeg ikke tror på, at 10.000 grænsevagter vil betyde lukning af EU’s ydre grænser, hvorfor kommer forslaget så først nu, hvis det løser problemet med åbne grænser? I 2001 blev Danmark indlemmet i Schengen-samarbejdet, der samtidig betød farvel til dansk grænsekontrol, med en garanti om, at det så samtidig betød lukkede ydre grænser. Det har vi i flere år kunnet konstatere, var en løgn, og nu må man sige, at det bliver en ren tilståelsessag for Juncker og co. Men giver det anledning til selvransagelse blandt EU-tilhængerne? Nej, selvfølgelig ikke. De mener blot, at en EU-fiasko skal afløses af mere EU og magt til Bruxelles. Det skal man vist være EU-tilhængere for at forstå.

Og hvordan løser man bedst den store migrationsstrøm, der stadig pågår mod Europa? Jo, i sædvanlig EU-logik, så gør man da bare øget migration fra f.eks. Afrika lovlig og vupti, så er problemet nok væk. Det er helt væk og viser, hvor virkelighedsfjern EU-Kommissionen og dens tilhængere er.

Men én ting er Junckers tale, men hvordan blev den så modtaget af EU-Parlamentet? Jo, den socialdemokratiske gruppeformand, Udo Bullmann, mener, at der skal indføres en ”børnegaranti”, der sikrer børn i EU-landene gratis adgang til uddannelse og sundhedsplejerske. Men hvem skal betale for det? Skal danskerne betale mere til EU-budgettet for, at børn i Spanien, Grækenland eller Italien kan få gratis uddannelse. Det skylder de danske socialdemokraterne et svar på. Ligesom de skylder et svar på, om de er enig i den hyldest af åbne grænser og fri indvandring, som Udo Bullmann også kom med.

Eller er Venstre enig med sin gruppeformand i EU-Parlamentet, superføderalisten Guy Verhofstadt, at vetoretten i Rådet skal afskaffes på alle områder? Eller er De Konservative enig med deres gruppeformand i, at Kroatien og Bulgarien skal med i Schengensamarbejdet?

Jeg forventer ikke noget svar fra de danske partier. Dertil fedtspiller de for meget, men det ville klæde dem at fortælle danskerne, om de er på Junckers (og deres egne grupper) hold mod mere EU-integration. Eller om de vil kæmpe med os andre mod national selvbestemmelse.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Anders Vistisen (f. 1987) er fhv. medlem af EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti. Anders Vistisen er uddannet cand.jur. og bor i Herning.
Seneste blogs
Af Martin Ågerup
15.07.19, 19:53
FN bør indse sandheden: Markedsøkonomi og konkurrence er de fattiges ven Læs mere
Af Mikael Jalving
12.07.19, 16:00
Mens teknologi og gadgets forandrer vores sociale eksistens til uigenkendelighed, har EU’s imperialistiske institutioner fået os til lige så frivilligt at give afkald på national suverænitet. Læs mere
Af Anna Thygesen
12.07.19, 13:30
Vi skal ikke fordømme folk, der forsøger at begå selvmord. De skal have hjælp, og så skal vi tale om det med hinanden og vores børn, for det eneste, der ikke virker, er tavshed og tabuisering. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
12.07.19, 11:29
Det yderste højres sande ansigt viser sig, når det russiske flag bliver luftet Læs mere
Af Signe Munk
11.07.19, 16:00
Skønhedsindustrien, samfundet og vi selv har et fælles ansvar for de skønhedsidealer, som lægger et enormt præstationspres på især unge. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
11.07.19, 10:18
Min ringe person har netop fået tre dages karantæne. Læs mere
Af Jens Kindberg
10.07.19, 00:02
De fleste af os har vel været i berøring med hospitalsvæsnet. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
08.07.19, 22:14
Af hjertet tak, Harun Demirtas, du fremskynder det tidspunkt, hvor omfattende hjemsendelser på grundlovens og retsstatens grund vil finde sted. Læs mere
Af Harun Demirtas
08.07.19, 15:14
Når et menneske får en invitation til indirekte at takke af og skride fra dette land, kan man ikke længere argumentere for, hvorfor det skulle kunne betale sig at integrere sig i dette land, når landet pisser på en. Læs mere