Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

EU angriber dansk velfærd

Det er slut med dansk eneret over velfærdsområdet, ligesom den danske model bliver udhulet efter ny EU-indblanding

Hvis nogen troede, at EU i fremtiden kun skulle blande sig i grænseoverskridende fornuftsbaserede emner – såsom frihandel og klima- og miljøpolitik, kan de godt tro om igen.

Nu er opmærksomheden i stedet sat ind på at gøre et afgørende indhug i dansk selvbestemmelse over velfærden og familiepolitikken. Det står klart, efter EU-Parlamentets beskæftigelsesudvalg onsdag stemte om nye regler for ”work life balance parents and carers”. Eller bedre kendt som barselsregler for forældre og omsorgspersoner. Og det er vanvittige sager, som et flertal i Parlamentets beskæftigelsesudvalg stemte igennem.

Fremover skal der øremærkes fire måneders barsel til fædrene. Og hvis mændene ikke tager barslen, skal det gå tabt. EU-Kommissionen og Rådet var ellers blevet enige om to måneder, men det valgte EU-Parlamentet da lige at fordoble. EU vil også bestemme, at forældre på barsel fremover skal have en indtægt, der svarer til 80.pct af deres normale grundløn. Og EU vil diktere, at forældre fremover skal have ti dages barsel efter et barns fødsel.

Misforstå mig ikke; jeg har intet problem med, at mænd tager barsel. Tværtimod. Jeg er ret sikker på, at det beriger både fædrene og børnene og giver et tættere bånd mellem barn og far. Men det er ikke et område, jeg som politiker skal blande mig i på nogen måde. Beslutningen om barsel eller ej er familierne langt bedre til at træffe, og det skal staten – og under ingen omstændigheder EU – ikke blande sig i. Den tidligere SR-SF-regering havde som mål at indføre øremærket barsel til mænd, men Socialdemokraterne valgte at skifte holdning til spørgsmålet, og siden har et flertal i Folketinget ikke villet indføre øremærket barsel til mænd.

Men det er ikke kun dansk velfærd, som får et skud for boven med det nye forslag. Den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter aftaler sig frem til forhold på arbejdsmarkedet, bliver også angrebet fra EU. Ideen om, at forældre på barsel fremover skal have en indtægt, der svarer til 80 pct. af den normale grundløn, er en kortslutning af den danske model. For spørgsmål på barselsområdet ville normalt i Danmark være taget af arbejdsmarkedsparter. Eller de ville i det mindste være taget med på råd, men det er også slut med EU´s nye forslag.

Og hvem skal betale for den nye ordning? Er det den danske stat, der skal punge ud for, at alle på barsel fremover skal have 80.pct af grundlønnen? I så fald vil forslaget være hamrende socialt skævt, for det vil alt andet lige være de mindste indkomster, der vil komme til at betale for, at ingeniøren, advokaten og juristen kan gå på barsel. Og er det arbejdsgiverne, der skal betale, kan arbejdstagerne godt vinke farvel til lønstigninger og pensionsforbedringer i årevis, for forslaget bliver rigtig, rigtig dyrt. I Danmark har vi et system, hvor alle (når man ikke længere får fuld løn) får det samme (den højeste dagpengesats). Man kan diskutere satsens størrelse – det er helt fair at gøre – men det giver social retfærdighed og er en af styrkerne ved velfærdssamfundet, at alle får det samme.

Det er nemt at sidde i Bruxelles og bruge en masse penge, når man ikke selv skal finde finansieringen.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen har efter eget udsagn kæmpet for at undgå de nye regler, men han har åbent erkendt, at han ”tabte kampen”. Det er vist en underdrivelse af dimensioner, og jeg vil snarere sige, at Danmark – igen –fik lammetæv i EU-systemet, når danske interesserer skal forsvares.

Tilbage står, at et stort flertal i Folketinget ikke ønsker de nye regler, men reelt er sat uden for indflydelse. De nye regler bliver vedtaget, det er blot et spørgsmål om tid og omfang, og Folketinget kan intet gøre. Det er i stedet blevet til et administrationskontor for EU´s luner og nye fikse ideer, som reelt ingen grænser kender. Dette er blot forsmagen på fremtiden, der mere og mere gør EU til en social union. Men gad vide, hvornår EU-tilhængerne fortæller danskerne det faktum?

Vi må håbe, det sker, inden det er for sent.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Anders Vistisen (f. 1987) er medlem af EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti, hvor han bl.a. beskæftiger sig budget og migrationsforhold. Anders Vistisen er tidligere formand for Dansk Folkepartis Ungdom, og han er uddannet cand.jur. Han bor i Herning.
Seneste blogs
Af Rune Lund
15.02.19, 22:02
Lønningerne for de store virksomheders topchefer fortsætter med at stikke helt af, mens arbejdsgiverne kræver løntilbageholdenhed for folk med almindelige lønninger. Der er brug for en millionærskat, der gør uhæmmet høje lønninger for landets erhvervselite mindre attraktive. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
15.02.19, 10:37
Sprogkravet kan dog ikke stå alene – heller ikke for danske læger. Men hvad med evnen til kommunikation og til at stille diagnose? Læs mere
Af Harun Demirtas
14.02.19, 14:49
Selv om bekymringer er vigtige, er vejen frem ikke at imødekomme uvidenheden med industrialisering af rekonstruktionen af mødomme. Det er ikke med blod, men med viden, vi skal vaske fordommene væk. Og et forbud er første skridt. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
14.02.19, 13:24
Denne gang var det et alternativt venstrefløjsmedie, der viderebragte vildledende oplysninger. Læs mere
Af Anders Vistisen
14.02.19, 10:32
Medier lader sig bruge i propaganda for at fremhæve EU's lyksaligheder Læs mere
Af Naser Khader
14.02.19, 10:20
Til Abaz vil jeg sige: Find ud af, om du vil være politiker hos Det Radikale Venstre eller politiassistent. Ellers skaber du tvivl om politiets integritet. Læs mere
Af Casper Hedegaard
13.02.19, 14:31
I Danmark er blot 16 ud af 98 kommunaldirektører kvinder. Er det godt nok? Læs mere
Af Rune Lund
13.02.19, 13:11
Kan man forhindre klimaforandringerne? Kan det finansieres? Og kan det gøres socialt retfærdigt? Ja. Ja. Ja. Læs mere
Af Nauja Lynge
13.02.19, 10:53
Som vælger i Danmark vil jeg vide, hvor mange midler vi fortsat skal hoste op med for at holde fast i en opfundet konflikt. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her