Annonce

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

EU’s asylpolitik har spillet fallit

EU har ingen holdbare løsninger på migrationsbølge, og selv Dublin-forordningen er en fiasko.

Du har formentlig hørt det før fra EU-begejstrede politikere: EU-løsninger er svaret på migrationsbølgen, som har hærget Europa gennem flere år, og som vil vare ved i årene frem.

Trumfkortet for fortalere for europæiske løsninger på migrationsområdet har igen og igen været den såkaldte Dublin-forordning, der på papiret sikrer, at det er det første EU-land, en asylsøger ankommer til, der er ansvarlig for asylbehandlingen. Og hvis en asylsøger efterfølgende søger asyl i et andet EU-land, kan det sende vedkommende tilbage til det først ankommende land.

Grundet retsforbeholdet deltager Danmark i Dublin-forordningen via en parallelaftale, og aftalen er, at hvis der kommer ændringer til Dublin-forordninger, skal vi acceptere disse, hvis vi ønsker at forblive i Dublin-forordningen. Netop ændringer som tvangskvoter har været på tale i Dublin-regi, og det har flere gange fået statsminister Lars Løkke Rasmussen og integrationsminister Inger Støjberg til at advare om, at Danmark vil blive en asylmagnet, hvis vi ikke længere er en del af Dublin-forordningen.

Men hvad både Lars Løkke Rasmussen og Inger Støjberg fortier for befolkningen, er, at hvis Danmark reelt bliver en asylmagnet uden Dublin-forordningen, så er det allerede sket. Dublin-forordningen er i virkeligheden brudt sammen, og det er allerede umuligt for Danmark at udsende hundredvis af asylsøgere til andre EU-lande, selv om det burde være muligt med Dublin-forordningen.

Nye tal fra Udlændingestyrelsen, som Kristelig Dagblad bragte i sidste uge, viser, at Danmark i 2016 fik nej i 48 pct. af tilfældene fra andre EU-lande til at tage migranter tilbage, mens tallet i 2017 var på 34 pct. For begge år var der tale om over 8.000 personer, som man forgæves forsøgte at tilbagesende, og det betyder, at Danmark dermed hænger på flere tusinde personer, selv om de burde kunne tilbagesendes ifølge EU’s regler.

Det er endnu et kæmpe søm i ligkisten over EU’s såkaldte løsninger på migrationsområdet. Danske politikere fra Venstre, Konservative, Radikale, SF og Socialdemokratiet holder stædigt fast i, at EU er en afgørende del af løsningen. Men hvornår går det op for disse politikere, at EU, der var med til at skabe krisen med sine åbne grænser, aldrig kommer til at løse krisen. Det er en ren og skær fatamorganaholdning og en hån mod danskerne, at man bliver ved med at tale om EU-løsninger som noget holdbart.

EU’s asylpolitik har spillet fallit. Spørgsmålet er bare, hvornår ja-politikerne i Danmark erkender det.


Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Profil
Anders Vistisen (f. 1987) er medlem af EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti, hvor han bl.a. beskæftiger sig budget og migrationsforhold. Anders Vistisen er tidligere formand for Dansk Folkepartis Ungdom, og han er uddannet cand.jur.
Annonce
Annonce
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
17.07.18, 00:24
Det er gået op for mig, at man kan være mangeårig direktør for en liberal tænketank uden overhovedet at dokumentere sine påstande med kvantitative data. Læs mere
Af Nauja Lynge
16.07.18, 19:54
Aarhus har fået verdens største havnebad tegnet af den verdensberømte arkitekt Bjarke Ingels Læs mere
Af Anders Vistisen
16.07.18, 12:26
Danmark bør sigte efter at bruge to pct. af bnp på forsvaret. Læs mere
Af Harun Demirtas
15.07.18, 17:11
Mener vi danskere virkelig, at enhver, der kaster med mudder og taler ned til udlændinge, skal vælges? Har vi ingen krav til politikerne om vores fremtid? Læs mere
Af Mikael Jalving
15.07.18, 10:34
Kultur og islam stikker dybere end til et juridisk eller filosofisk spørgsmål om skyld og ansvar. Kulturer spørger ikke om lov. Læs mere
Af Anna Thygesen
13.07.18, 15:21
Det er mig en gåde, hvorfor mange danskere opfatter enhver form for national stolthed som racistisk og udskammer og håner folk, der tillader sig at være stolte over at være danske. Læs mere
Af Susanne Westhausen
13.07.18, 10:21
Danskerne er helt vilde med delevenlige og bæredygtige løsninger. Nu må vi få øjnene op for at dele ejerskabet til virksomhederne! Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
12.07.18, 22:38
Det er betegnende, at Cepos’ direktør systematisk forbigår de tal, der fortæller om konsekvenserne af den muslimske/ikkevestlige indvandring. Læs mere
Af Naser Khader
12.07.18, 14:54
Hvis de arabiske lande har et ønske om at klare sig bedre, så er der nogle ”sygdomme” på hjemmefronten, som skal behandles først. Læs mere
Af Anders Vistisen
12.07.18, 13:45
Det er slut med dansk eneret over velfærdsområdet, ligesom den danske model bliver udhulet efter ny EU-indblanding Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her