Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Venstres asylfup

Lars Løkkes asylplaner vil føre til storm af asylsøgninger mod Danmark

Under stor ståhej lancerede statsministeren grundlovsdag konturerne til en plan om at gøre det markant mindre attraktivt for afviste asylansøgere, der umiddelbart ikke vil eller kan sendes hjem.

Tanken er, at de nuværende cirka 1.000 afviste asylansøgere, der sidder på forskellige udrejsecentre i Danmark, fremover skal opholde sig i et udrejsecenter i et ”ikke attraktivt land”, indtil de selv rejser hjem eller kan sendes tilbage til hjemlandet.

”Vi taler helt konkret om projekter, der kan løbe et nyt europæisk asylsystem i gang. Hvor omdrejningspunktet kunne være fælles modtage- eller udsendelsescentre i Europa” lød det bl.a. fra Lars Løkke Rasmussen.

Netop ordet ’modtagecenter’ er i denne forbindelse værd at hæfte sig ved. For hvad mener Lars Løkke Rasmussen med den passage. Det fik vi mere klarhed over i et interview i Jyllands-Posten 17.juni, hvor vi også kunne læse, at Tyskland og Holland benægter at være en del af et kommende pilotprojekt. Her lød det fra Lars Løkke Rasmussen, at det handler om at sørge for, at migranter slet ikke forsøger at komme til Europa:

”Vi løser migrations-og asylpresset på Europa ved at sørge for, at det tager af. Tanken om at lave pilotprojekter - i første række et udrejsecenter, ultimativt lejre i nærområderne, hvorfra man søger asyl - tjener det formål at få problemet til at gå væk, ” udtalte Lars Løkke Rasmussen.

Men det er himmelråbende naivt, hvis man tror, at man får problemet til at gå væk ved at flytte asylbehandlingen ud af Europa. Tværtimod vil det være en bombe under hele asylsystemet. Venstre vil gerne give indtryk af at ville stramme asylpolitikken, men med dette forslag må det betegnes som et fupnummer mod vælgerne.

Prøv at forestille dig, at flygtninge fremover ikke engang skal finde vej til Danmark for at søge asyl. Det kan i stedet gøres i en lejr i nærområderne, hvilket vil få de danske asyltal til at nå astronomiske højder. FN anslår nemlig, at der findes over 25 mio. flygtninge på verdensplan, der formentlig ville have krav på asyl. Læg dertil mere end ti mio. statsløse, der formentlig også ville kunne få asyl efter statsløsekonventionen, som Danmark har tilsluttet sig. Og dermed har du opskriften på en vaskeægte bombe, der vil få asyltallene til minimum at ligge i sekscifrede højder. Personer, som Danmark så får ansvaret for. Og hvordan forestiller Lars Løkke sig egentlig, at asylbehandlingen skal foregå i nærområderne? Skal vi drive lejrene sammen med andre lande, hvorfor de nok vil betinge sig fælles regler for tildeling af asyl. For ingen eventuelle aftalepartnere i sådan en lejr vil selvfølgelig acceptere, at Danmark har strengere regler for tildeling af asyl, hvilket vil føre til, at de selv bliver mere attraktive.

Venstre og Lars Løkkes planer om asylbehandling i nærområderne taler derimod til de mest ekstreme kræfter i Europa, der mener, at invasionen fra fremmede kulturer både er en kulturel og demografisk berigelse. Disse kræfter møder jeg tit i EU-Parlamentet, hvor planerne om asylbehandling i nærområder har været officiel politik i flere år. Også Angela Merkel og den franske præsident Macron har i denne uge talt om at flytte asylbehandlingen til tredjelande, hvor hun foreslog Libyen. Og det er selvskrevet i Angela Merkels plan, at dem, der bliver tildelt asyl, selvfølgelig skal have ophold i Tyskland. Ønsker Lars Løkke Rasmussen det samme for Danmark?

Nej, den eneste model, der alvor stopper trafikken mod Danmark og Europa, er den australske model. En model, som Dansk Folkeparti støtter såvel på nationalt som europæisk plan, og hvor man simpelthen forhindrer, at man kan komme ulovligt til Europa ved at vende skibene om og sejle dem tilbage til det sted, de sejlede ud fra. Ligesom alle migranter, som ulovligt rejser mod Europa, skal overflyttes til lejre i tredjelande, hvor de skal opholde sig, til de kan hjemsendes. Dette skal gælde både den hovedpart, der er migranter og de få, som lever op til flygtningebegrebet. Ingen skal kunne snyde sig ulovligt til vores lande og få lov at blive. Denne model, som Australien har praktiseret i årevis, har helt stoppet trafikken af ulovlige migranter, ødelagt menneskesmuglernes forretningsmodel og givet australierne selvbestemmelsen tilbage over hvem, der skal bo og leve i deres land.

Den model har Venstre hidtil afvist – ganske symptomatisk for Venstres asylpolitik. Alt for lidt handling, der kommer alt for sent. Lad os håbe, det ændrer sig.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Anders Vistisen (f. 1987) er medlem af EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti, hvor han bl.a. beskæftiger sig budget og migrationsforhold. Anders Vistisen er tidligere formand for Dansk Folkepartis Ungdom, og han er uddannet cand.jur.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
20.11.18, 13:19
Det er for længst en kendsgerning, medmindre noget andet sker. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.11.18, 13:04
Oplevelser og indtryk fra en uge i det forvandlede Danmark. Læs mere
Af Nauja Lynge
20.11.18, 11:16
Vi kan ikke gamble med sikkerheden for hele den danske stat med en motor drevet af offentlig forvaltning for udenlandske midler, og på ordre fra Kina. Læs mere
Af Harun Demirtas
19.11.18, 16:12
Det er skræmmende, at nogen synes, en sygeplejerske er en landsforræder, fordi hun hjælper mennesker, der er på flugt fra krig, fattigdom og død. Men også det, at der er mennesker med dette forfærdelige menneskesyn i Danmark. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
19.11.18, 13:15
Efterskolerne byder på et helt særligt fællesskab Læs mere
Af Anders Vistisen
19.11.18, 11:01
Det er slut med dansk selvbestemmelse over danske velfærdsydelser. Bliver i stedet styret fra Bruxelles. Læs mere
Af Nauja Lynge
19.11.18, 07:26
Det sker formodentlig, for at kinesisk mineprojekt kan omgås Unesco-regler. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
18.11.18, 18:25
Vores politikere kender godt til problemerne, men de er ramt af en infantil frygt for at blive upopulær iblandt de pæne og virkelighedsfjerne i EU, men også herhjemme. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
18.11.18, 16:08
Hvorfor Macron og Merkel er livsfarlige for Europa Læs mere
Af Nauja Lynge
18.11.18, 14:21
Menneskerettigheder er en menneskeskabt konstruktion, som ikke er tilpasset nutidens udfordringer. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her