Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Italien er i deres gode ret til at afvise migranter

Det er fuldt forståeligt, at den italienske regering har fået nok og valgte at afvise migrantskib adgang til Italien

Hvis det er gået nogens næse forbi, at der er kommet en ny regering i Italien, har ugens begivenheder nok ændret på dette.

Den nye italienske regering, med partierne Lega og Femstjernebevægelsen, valgte, helt i tråd med valgløfter, at nægte skibet ”Aquarius” med 629 migranter ombord adgang til italienske havne. I stedet mente den italienske indenrigsminister, partilederen for Lega, Matteo Salvini, at nødhjælpsorganisationen SOS Mediterranee, der ejer ”Aquarius”, skulle sejle migranterne tilbage til Afrika, hvor de er stævnet ud fra.

Til sidst valgte Spanien så at tilbyde migrantskibet anløb i havnebyen Valencia, men inden det skete, var der stor fordømmelse af Italien fra bl.a. andre europæiske regeringer og nødhjælpsorganisationer. Men jeg mener til gengæld, at den italienske beslutning er meget prisværdig og det eneste rigtige at gøre.

Faktum er, at menneskesmuglere i årevis har lukreret på, at nødhjælpsorganisationer sejler rundt i Middelhavet og agerer færgetrafik for alverdens migranter, der ønsker at prøve lykken. Det har betydet, at menneskesmuglere blot har skulle sørge for en faldefærdig pram, der kan sejle få sømil ud fra Afrikas kyst. Og så har selvfede aktivister og nødhjælpsorganisationer sørget for, at migranter kom til Europa. Og intet europæisk land har hidtil ønsket og haft modet til at sætte en prop i den trafik. Men det har Italien nu som det første land gjort, og det er der al mulig grund til at rose.

Selvfølgelig skal vi ikke bare se til, hvis mennesker er i nød i Middelhavet, men det er heller ikke det, der er alternativet til den nuværende politik. Dansk Folkeparti har i flere år talt om at indføre den australske model, hvor ingen, der prøver lykken ved at forsøge at komme til Europa over Middelhavet, vil få adgang til Europa. I stedet vil de blive samlet op og sejlet tilbage til Afrika. På den måde tager vi brødet ud af munden på menneskesmuglerne, og vi sender samtidig et signal til alverdens migranter, at de ikke er velkomne i Europa. Vi sætter så at sige en prop i for dem illegale indvandring.

Fordømmelsen over den italienske beslutning var så forventet, som den var triviel. En talsmand for den franske præsident Macron kaldte det både ’kynisk og uansvarligt’, at Matteo Salvini havde nægtet skibet adgang til Italien. Men tager Frankrig selv imod disse migrantskibe? Nej, for den franske regering ved godt, at franskmændene er godt og grundig trætte af migrantstrømmen, der har skabt en latent terrortrussel i det franske samfund, hvorfor den franske regering også netop opretholder grænsekontrol mod Italien.

Der var også kritik og fordømmelse, da Ungarns premierminister, Viktor Orban, i efteråret 2015 iværksatte grænsekontrol. Men få måneder gik Danmark, Østrig, Frankrig og Tyskland selv samme vej. Ja, selv Sverige iværksatte grænsekontrol. Det betyder ikke, at jeg er så naiv, at jeg tror, at den australske model, hvor ingen migranter kommer til Europa, nu pludselig bliver indført over hele Europa. Men nogen skal gå forrest, og ingen europæiske lande vil blive ved med at tage imod skibe, som Italien nægter anløb. Dertil er befolkningens iver efter mere indvandring markant kølnet over hele Europa.

Og hvis nogen tror, at den fremtidige løsning ligger i EU-regi, kommer man til at vente længere. Jeg hører til hverdag ønsker og planerne fra både EU-Parlamentet og EU-Kommissionen, og det får den svenske migrant- og flygtningepolitik til at ligne et højreorienteret regime.

Nej, det er nationalstaterne, der skal løse migrantkrisen. Sådan har det været indtil nu. Og sådan vil det være i fremtiden.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Anders Vistisen (f. 1987) er medlem af EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti, hvor han bl.a. beskæftiger sig med budget og migrationsforhold. Anders Vistisen er leder af den danske delegation i ECR-gruppen i EU-Parlamentet. Anders Vistisen er uddannet cand.jur. og bor i Herning.
Seneste blogs
Af Anders Vistisen
23.03.19, 08:46
EU er et spørgsmål om flæskepriser og økonomisk snusfornuft. Det har tilhængerne altid proklameret. Enhver afstemning om EF eller EU har stort set kun handlet om økonomiske konsekvenser for lille Danmark. En velvillig presse har lagt spalter eller sendetid til alverdens håbløse påstande. Læs mere
Af Anna Thygesen
22.03.19, 11:05
Den nordjyske sanger bliver altså nødt til at tale med en psykolog om sit mindreværdskompleks. Det er ikke til at holde ud at høre på. Og det klæder ham ikke. Læs mere
Af Anders Vistisen
22.03.19, 10:51
Medierne svigter deres rolle som neutrale iagttagere, når de tegner deres ensidige glansbillede af EU. Det er en dækning, der mest af alt minder om Komiske Ali i aktion. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
21.03.19, 19:02
Man konstaterer nøgternt, at de retoriske fronter skærpes. Nuvel, så lad os danse. Læs mere
Af Jan E Jørgensen
21.03.19, 15:37
Nej – politikere skal ikke skamme sig over at bede om "gratis arbejdskraft" Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
21.03.19, 13:52
Folketingsmedlemmerne er de mest privilegerede i kongeriget. Læs mere
Af Signe Munk
21.03.19, 13:43
Jeg har hørt folk sige, at sygeplejersker ikke skal tale deres fag ned. Det synes jeg simpelthen er en fej påstand. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
21.03.19, 12:44
Hver dag er sparedag i den offentlige sektor. Her bliver der færre og færre penge til børn og ældre. Læs mere
Af Harun Demirtas
21.03.19, 00:03
Husk den tone, vi har været præget af de seneste par år på valgdagen. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her