Annonce

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Terrordømte griner af Danmark

Terrordømte får lov at blive i Danmark, selvom de vil vores samfund til livs. Det skal stoppes.

Der er ikke noget at sige til, hvis de herrer Sam Mansour, tidligere Said Mansour og Omar Maarouf sommetider tager sig selv i at grine højlydt af Danmark og danskerne, mens de hiver sig godt i det lange, karakteristiske islamiske skæg.

Den tossegode nation, Danmark, der i firserne tog imod de to marokkanere og har brugt millioner af kroner og gæstfrihed, har valgt, at begge tilsyneladende kan blive i Danmark. Det selvom både Sam Mansour og Omar Maarouf adskillige gange er dømt for terroraktiviteter, og begge åbenlyst viser en foragt for det land og dens værdier, som ellers har givet dem alle muligheder.

Hvis det ikke var dybt alvorligt, ville man næsten ikke vide, om man skulle grine eller græde.

57-årige Sam Mansour, der er kendt under tilnavnet boghandleren fra Brønshøj, er to gange dømt for at opfordre til terror, han har siddet samlet syv og et halvt år i fængsel, han har mistet sit danske statsborgerskab og er blevet udvist for bestandigt. Men selvom Højesteret har godkendt Sam Mansours udvisning, render han lige nu rundt på tålt ophold, fordi danske myndigheder ikke kan finde ud af at få lavet en udleveringsaftale med Sam Mansours fødeland, Marokko.

Med 53-årige Omar Maarouf er det næsten den omvendte historie. Han blev første gang kendt i terrorsammenhæng i 1998, da han opholdt sig i en lejlighed i Bruxelles, der blev stormet af det belgiske antiterrorpoliti efter en ildkamp på ni timer. I lejligheden fandt politiet sprængstof, detonatorer, våben, ammunition, falske pas og id-papirer, håndskrevne noter om fremstilling af bomber og bøger om hellig krig. Belgisk politi fandt også i Omar Maaroufs lommebog et telefonnummer på palæstinenseren Abu Zubaydah; den person, Osama bin Laden lod rekruttere folk til sit terrornetværk Al-Qaeda. Omar Maarouf blev senere frikendt i sagen, men det holdt kun til 2003, hvor han blev dømt til døden i Marokko for at tilhøre terrornetværket Salafistisk Jihad, der mistænkes for at stå bag en række terrorangreb i Marokko.

Men selvom Omar Maarouf blev dømt til døden, er han gudhjælpemig tilbage i Danmark og Nørrebro, fordi den marokkanske konge tilsyneladende benådede ham. De danske myndigheder vil ikke fortælle, om den har arbejdet aktivt for at få den danske statsborger løsladt, men det virker meget plausibelt, at det danske hellighedsdiplomati har spillet en aktiv rolle i at få Omar Maarouf løsladt.

Og her er vi inde ved sagens kerne: Hvorfor i hulen er disse mennesker stadig i Danmark? Hvorfor er vi så tossegode, at vi ligefrem beskytter mennesker, der vil gøre alt for at komme os og vores levemåde til livs?

Sam Mansour og Omar Maarouf har det tilfælles, udover deres ulækre og middelalderlige holdninger, at vi ikke kan udvise/lade dem blive, fordi Marokko betegnes som en ”torturstat”, hvor det ikke vurderes som sikkert at blive sendt til eller afsone fængselsstraffe. Men det er simpelthen ikke vores problem.

Mennesker, der inderligt hader det danske demokrati og kultur, skal ikke nyde beskyttelse af det selvsamme samfund, som det bekæmper. Den luksus har disse mennesker ganske enkelt diskvalificeret sig selv fra at have. Og så er jeg sådan set ligeglad med, hvor eller hvem de udleveres til.

 Vi har ingen pligt til at beskytte mennesker, der er til fare for rigets sikkerhed, og derfor skal disse mennesker udvises. Og det kan kun gå for langsomt.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Profil
Anders Vistisen (f. 1987) er medlem af EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti, hvor han bl.a. beskæftiger sig budget og migrationsforhold. Anders Vistisen er tidligere formand for Dansk Folkepartis Ungdom, og han er uddannet cand.jur.
Annonce
Annonce
Seneste blogs
Af Harun Demirtas
21.09.18, 17:25
Efter 9. klasse er der mange unge over 16 år, der falder mellem to stole og førstbliver opdaget, når det er for sent. Nu bør vi handle! Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
21.09.18, 17:15
Ordene er Martin Krasniks, og vi må håbe, at vi når dertil, hvor DR lukker og slukker. Men først til lykke med de 20 pct.’s besparelser. Læs mere
Af Gitte Seeberg
21.09.18, 15:24
Hvad enten det drejer sig om kreative løsninger inden for leasing eller inden for eksportgodtgørelse, er roden til alt ondt den værdibaserede registreringsafgift, som vi kender i dag. Det er den, der muliggør, at svindel kan lade sig gøre. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
21.09.18, 09:23
Slut med lappeløsninger og symbolpolitik. Det er det klare budskab til de andre partier fra Nye Borgerlige. Læs mere
Af Anna Thygesen
21.09.18, 09:14
Normalt gider jeg ikke beskæftige mig med emnet, men en folketingskandidat fra Randers har nogle holdninger til kvinder, som jeg ikke kan lade stå uimodsagte. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
20.09.18, 16:29
Et menneske må være dydig og have ære. Et menneske lever for sin dyd/ære. Kvinder med dårligt blod [af familier der lever uden ære] skal holde sig væk. Kvinder som dig. Læs mere
Af Signe Munk
20.09.18, 13:17
Får vi ikke stækket bankernes magt i samfundsøkonomien, så bliver det fællesskabet, som holder for, når det går galt. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
20.09.18, 09:53
Socialdemokratiet har sammen med fagbevægelsen i årevis pustet til myten om, at østeuropæere, der arbejder i Danmark, dumper lønnen og forringer vilkårene for danskere. Problemet med den fortælling er bare, at den er forkert. Læs mere
Af Nauja Lynge
20.09.18, 08:01
Alligevel ønsker man nu debat om placeringen af Center for Cybersikkerhed, som blev oprettet som en del af Forsvarets Efterretningstjeneste. Dermed er man så omsider åben overfor både kritik og løsningsforslag. Læs mere
Af Mikael Jalving
19.09.18, 14:33
Nu skal vi importere arbejdskraft udefra. Hvad om vi først fik aktiveret den, der allerede findes? Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her