Annonce

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Vi skal nok finde et land, der vil huse en dansk asyllejr

Men det kræver en ændring i den diplomatiske indsats.

Hvor der er vilje, er der vej. Sådan siger ordsproget – og sådan er virkeligheden også ofte. Efter at Socialdemokraterne nu er kommet frem til, at det, ligesom Dansk Folkeparti, støtter, at asylbehandling skal foregå i lejre i tredjelande, har hovedargumentet igen været, at man ikke kan finde et land, som vil være vært for en sådan lejr.

Det siger først og fremmest noget om modstandernes kapitulation i udlændingepolitikken, at dette er det eneste argument, man slår på, efter, at Danmarks to største partier begge har spillet ud med en komplet omkalfatring af flygtninge- og asylpolitikken. Det vidner om, at de kulturradikale og godhedsindustrien ved, at de har tabt debatten og har erkendt, at danskerne ikke ønsker ureguleret masseindvandring. Derfor er deres sidste appel tekniske vanskeligheder i den løsning, som et stort flertal af danskerne ønsker, og Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti har spillet på banen.

Men sandheden er, at også denne anke er falsk. For selvfølgelig har Danmark redskaber i værktøjskassen, som muliggør, at vi kan finde et samarbejdsland, som vil huse en sådan dansk lejr. Spørgsmålet er kun, om der er politisk vilje til at bruge dem.

Danske medier tror åbenbart, at måden, man undersøger den slags på, er at ringe til diverse nordafrikanske ambassaders pressevagt i København og på gebrokkent engelsk afkræve dem et svar. Det er så letbenet og latterligt, at jeg næppe tror, at de pågældende journalister for alvor selv tror på deres historier.

Sandheden er naturligvis, at når vi skal finde et samarbejdsland, så må vi give politisk rygdækning til, at det skal være en attraktiv pakke for begge parter. Vi vil gerne have lov til at lave en dansk drevet flygtningelejr på deres territorium – så skal vi jo bare finde noget, som værtslandet i lige så høj grad ønsker fra os.

Først og fremmest giver Danmark hvert år milliarder af kroner i udviklingsbistand – uden at kræve modydelser. Men hvorfor egentlig det? Hvorfor ikke målrette vores bistand til lande, hvor vi har en interesse i at kunne få noget igen? Nød og elendighed er der desværre mere af i denne verden – end vi i lille Danmark kan løse med vores bistand. Så lad os da starte med at hjælpe de mennesker, der er parate til at hjælpe Danmark igen.

Dernæst er der en række andre forhold, der gør sig gældende i bilaterale forhold landene imellem, som Danmark aktivt kunne bruge i forhandlingerne. Lad os tage et land som f.eks. Marokko: Det har i mange år været i konflikt med deres naboer – i særdeleshed Algeriet – over det omdiskuterede territorium, Vestsahara. Danmark har som den flinke dreng i klassen valgt at bakke op om FN´s endeløse bestræbelser på at løse striden op og på god dansk vis opgivet at have egen holdning. Men teoretisk kunne det meget vel have så stor værdi for et land som Marokko, at Danmark internationalt anerkender deres ret til området, at det ville berettige en modydelse af stor værdi for os. Modsat er det nok de færreste danskere, som gør sig nogen reelle bekymringer om, hvilket land Vestsahara tilhører.

Sådan vil man med en række udviklingslande kunne tilbyde favorable aftaler, der ville kunne glæde begge lande. Udfordringen er bare, at danske diplomater i udenrigsministeriet har deponeret deres handlekraft i institutioner som EU og FN.

Dansk udenrigspolitik bliver derfor drevet af en blåøjet og naiv forestilling om, at disse institutioner er hellige og alvidende orakler. Man kan i det hele taget spørge sig selv, hvor danske diplomater ser deres egen eksistensberettigelse. De fungerer normalt kun som ukritisk heppekor for selvsamme institutioner og fremmede magter. Men det er en anden snak.

Sandheden er, at udenrigspolitik altid har været og vil forblive med at være drevet af interesser. Og ja, hvis Danmark har noget, vi virkelig gerne vil, så må vi yde noget den anden vej. Vi skal sikkert være parat til at betale for det, vi skal være parat til at give indrømmelser, som vil gøre os upopulære på de bonede gulve i Bruxelles og New York, og vi skal være klar til at tale med regimer og folk, som ikke deler vores verdens- og værdisyn.

Men hvis den politiske vilje er stærk nok, så skal vi nok hurtigt kunne finde en vært til vores asyllejr. Faktisk skal vi helst finde to værtslande. Man skal jo ikke give vores samarbejdslande for gode kort på hånden ved at give dem monopol på at kunne levere det, som vi ønsker os.

Så kære journalister, når I betvivler logikken i ovenstående, så fornærmer I folkets intelligens. For det er allerede virkelighed. Se bare det gensidige fordelagtige forhold, der sikrede aftalen mellem Australien og Papua Ny Guinea.

Hvis der er vilje, er der som sagt vej.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Profil
Anders Vistisen (f. 1987) er medlem af EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti, hvor han bl.a. beskæftiger sig budget og migrationsforhold. Anders Vistisen er tidligere formand for Dansk Folkepartis Ungdom, og han er uddannet cand.jur.
Annonce
Annonce
Seneste blogs
Af Harun Demirtas
20.08.18, 21:30
Kære DF: Vil I ikke spare os for jeres palaver om, at tvang er nødvendigt for demokratiets overlevelse? Læs mere
Af Christina Egelund
20.08.18, 16:54
Folketingsåret 2018/2019 er så småt blevet skudt i gang. Finanslovsforslaget for 2019 præsenteres inden længe, og vi går et efterår i møde, hvor valgtrommernes dybe buldren gradvist intensiveres. Statsministerkandidater er begyndt at melde sig på banen, regeringskonstellationer diskuteres og flere partier har allerede meldt ud, hvad de vil (og ikke vil) gå til valg på. I den forgangne uge har det særligt været spørgsmålet, om man vil gå til valg på skattelettelser eller ej, der har været genstand for en del opmærksomhed. Læs mere
Af Nauja Lynge
20.08.18, 08:14
Hun forsimpler og flygter fra ansvaret. Man kan ikke komme forskelle til livs ved at decentralisere. Metoden vil skrue tiden tilbage til 40´erne. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
19.08.18, 23:56
USA’s minoriteter tror, at de kan dyrke og få udvidet deres særrettigheder, uden at hvide amerikanere tager til genmæle, en meget naiv antagelse. Læs mere
Af Mikael Jalving
19.08.18, 11:15
Kreafolket lader mere og mere til at holde kaje, når snakken nærmer sig det ømtålelige spørgsmål. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
19.08.18, 10:09
Rigsadvokaten indrømmer, at han er stikirenddreng for regeringen. Det kan ikke fortsætte. Læs mere
Af Mikael Jalving
17.08.18, 16:08
Kunne man ikke få blot én af landets utallige journalister til at undersøge, hvorvidt affaldssorteringen egentlig fungerer i de danske kommuner? Læs mere
Af Naser Khader
16.08.18, 20:15
Hvis EU ville gøre en reel forskel, så skulle man i stedet tage sin rolle som mægler mellem Iran og USA alvorligt. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
16.08.18, 13:06
Det politiske kaos i Storbritannien efter brexit betyder, at danskerne har gennemskuet konsekvenserne af dansk enegang i Europa. Derfor er sommerens udmelding om dexit en gratis omgang fra Dansk Folkeparti, som i stedet bør melde sig ind i kampen om at trække EU i den rigtige retning. Læs mere
Af Anders Vistisen
16.08.18, 11:20
Danmark har brug for en mere pragmatisk kurs i brexit-forhandlingerne end EU-Kommissionens, der virker mere opsat på at straffe briterne. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her