*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Der er ikke mangel på arbejdskraft i Danmark

Arbejdsgiverne råber om mangel på arbejdskraft og færre østarbejdere til rådighed. Men der er masser af ledige danskere.

En ny undersøgelse fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) viser, at antallet af nytilkomne EU-borgere, der kommer til Danmark for at arbejde, er faldet markant de seneste 15 måneder. Det er især polakkerne, der nu bliver i hjemlandet, da lønniveauet er hævet væsentligt de senere år.

Undersøgelsen får DA til at konkludere, at faldet i EU-borgere på det danske arbejdsmarked, kan føre til store problemer for virksomhederne, der mangler arbejdskraft. Og det lyder nærmest på DA som om, at EU-borgerne flygter ud af Danmark i kortege, men det er ingenlunde sandt. Lad mig minde om, at der stadig er tæt ved 200.000 EU-borgere i Danmark for at arbejde.

Det er ganske trættende at høre DA og DI´s klagesang i tide og utide. Det er ganske tydeligt for enhver, at der bliver råbt, ulven kommer, fra arbejdsgiverne, hver gang arbejdsudbuddet falder, og det ikke længere er arbejdsgivers marked med en masse østarbejdere.

Det er på tide, at virksomhederne tager samfundsansvaret alvorligt og kommer ind i kampen. Der er tæt ved 100.000 danske arbejdsløse, hvis eneste problem er arbejdsløshed. LO´s formand, Lizette Risgaard mener heller ikke, at der mangler arbejdskraft i Danmark og råder arbejdsgiver til at ansætte ledige danskere. Der er desuden mere end 12.000 unge, der ikke kan få en læreplads inden for det faglærte område, hvor alle ellers er enige om, at der kommer til at mangle arbejdskraft om få år.

Og hvis virksomhederne mener, at mange af de danske arbejdsløse mangler kvalifikationer, har et stort flertal i Folketinget, hvor Dansk Folkeparti er med, netop givet 2,5 mia. kr. til efteruddannelse og opkvalificering. Men i stedet for at forebygge kommende problemer med mangel på arbejdskraft inden for det faglærte område om få år ved at tage flere lærlinge ind, vil virksomhederne åbenbart heller stå og råbe op om billig arbejdskraft fra f.eks. Østeuropa.

I 1960´erne og 1970´erne råbte arbejdsgiverne også op om mangel på arbejdskraft, hvorfor det fik lov til at importere en masse billig arbejdskraft fra bl.a. Tyrkiet. Men da opturen sluttede i 70´erne, glemte arbejdsgiverne alt om den importerede arbejdskraft, og det har siden været en enorm byrde for det danske samfund.

Jeg er ikke blind for, at der kan være helt specifikke sektorer, hvor det er umuligt at finde arbejdskraft i Danmark, og i de tilfælde er det fint for Dansk Folkeparti, at der hentes arbejdskraft udefra til at hjælpe i Danmark. Hvis man vel at mærke overholder de regler, som et flertal i Folketinget har lavet.

Men lad os være ærlige over for hinanden: Langt, langt hovedparten af de østeuropæere, som der kommer færre af til Danmark for tiden, arbejder ikke i brancher, hvor det ikke er muligt at få en ledig dansker. 30 pct. af østeuropæere arbejder f.eks. inden for manuelt arbejde.

Vi får desuden ofte tudet ørerne fulde, hvor stor en økonomisk gevinst det er for det danske samfund at kunne få arbejdskraft fra Østeuropa. Men det er en falsk virkelighed, som arbejdsgiverne og dens tilhængere har forsøgt at skabe. Ifølge finansministeriet giver østarbejderne i bedste fald et plus til statskassen på 7.000 kr. pr. person om året, mens statskassen sparer til gengæld mere end 300.000 kr. om året, hvis en dagpengemodtager kommer i beskæftigelse. For en kontanthjælpsmodtager er tallet 275.000 kr. om året. Det er altså en langt bedre forretning for samfundet at få en dansker i beskæftigelse end at hente udenlandsk arbejdskraft.

Men hvorfor ansætter virksomhederne så ikke flere danskere og tager flere elever ind, hvis det gavner samfundet? Fordi virksomhederne først og fremmest tænker på dem selv og deres bundlinje.

Vi politikere skal i stedet tænke på hele landets bedste. Derfor er det en god nyhed, at der kommer færre østarbejdere til Danmark.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Anders Vistisen (f. 1987) er medlem af EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti, hvor han bl.a. beskæftiger sig budget og migrationsforhold. Anders Vistisen er tidligere formand for Dansk Folkepartis Ungdom, og han er uddannet cand.jur.
Seneste blogs
Af Jaleh Tavakoli
15.12.17, 16:42
Det at danskere vender sig imod Naser Khader, siger noget om det selvhad som de vestlige samfund lider under. Det at man betragter Sherin Khankan som reform-imam, siger noget om de lave forventningers racisme overfor muslimer. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
15.12.17, 14:25
Det kan være fristende, men vi skal ikke gemme den kunst væk, vi ikke kan lide. Læs mere
Af Signe Munk
14.12.17, 12:20
62 procent af danskerne, mener at sygeplejersker fortjener mere i løn. Men Sophie Løhde er uenig, kan jeg fornemme. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
14.12.17, 11:22
Årets ord "Fake news" risikerer at underminere vores grundlæggende værdier: ytringsfriheden og vores frie liv. Det kræver handling - her fem liberale svar på fake news og misinformation. Læs mere
Af Naser Khader
14.12.17, 11:22
… nu begynder kampen ved forhandlingsbordet. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
14.12.17, 11:06
Her er det konkrete bevis på at visse borgerlige politikere igen har løjet over for befolkningen. Læs mere
Af Jens Kindberg
14.12.17, 05:13
Det stoppes heldigvis af Mai Mercado – børn skal ikke lide Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
13.12.17, 22:14
Seksuelle overgreb på helt unge piger i England afslører et kvindesyn så afstumpet, at man kun kan se én løsning for sig: Stands al ikke-vestlig indvandring og påbegynd hjemsendelser. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
13.12.17, 15:32
Hvis ikke en skole må understrege, at julen udspringer af det kristne budskab, så er vi ude på det værdirelativistiske overdrev. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
13.12.17, 12:29
Drengebørn tager skade, hvis deres mødre har været udsat for ftalater under graviditeten. Alligevel har regeringen sammen med De Radikale og Dansk Folkeparti fjernet afgiften på de skadelige ftalater. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her