<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Mere frihed til systemet, mindre frihed til borgerne

Mette Frederiksens stort anlagte frikommuneforsøg viser desværre endnu en gang, at hun altid sætter systemet over borgeren. Prisen er dyr og dårlig velfærd.

Mette Frederiksen lancerede i sin tale ved Folketingets åbning i oktober et frikommuneforsøg, hvor 7 kommuner kunne få lov at eksperimentere med velfærden. Det var med hendes egne ord ”en lidt vild idé” at prøve at give velfærden lidt friere tøjler.

Det lød som om, man havde planlagt at sende en rumraket til Mars og sende Danmark ind i fremtiden. Nu ved vi desværre, at det i stedet er et bumletog mod 70’ernes betonsocialisme, som regeringen har hentet frem.

Vi har nu fundet ud af, at frikommuneforsøget for tre kommuners vedkommende handler om bl.a. at give ret til at suspendere det frie valg i ældreplejen. Regeringen vi altså give systemet mere frihed ved at tage friheden fra borgerne. Det er ikke et frihedsforsøg, men et antifrihedsforsøg.

Når regeringen skal komme med noget, den synes er helt vildt frihedsagtigt, er det at give frihed til, at kommunerne og systemet kan fjerne friheden fra borgeren og fjerne den frie konkurrence.

I Liberal Alliance var vi ellers meget begejstrede for idéen, for vi ved jo, at frihed og ansvar virker bedre end tung socialdemokratisk systemtænkning. Jeg tror sådan set, at alle 98 kommuner kunne opnå store forbedringer i velfærden, hvis de blev sat mere fri fra både politikere, særinteresser og bureaukrater, men nu må vi så forstå, at frikommuneforsøget skal gøre det modsatte.

Måske var det bare mig, der var naiv. Vi har en regering, der er den mest økonomisk uansvarlige siden Anker Jørgensen, og som er stærkt ideologisk rød og ikke kan fordrage de private tilbud. Vi har en regering, der er villig til at gå langt for at forhindre det private initiativ – også i velfærden.

Regeringen har i hele sit virke udvist en blændende mangel på interesse for borgernes frihed og en overvældende gavmildhed på skatteborgernes regning over for dens egne kernevælgere og bureaukrater på Christiansborg og rådhuse. Det er kort sagt en regering, der sætter systemet først og borgerne – og deres velfærd – sidst.

Selvom regeringen kører videre i samme systemsocialistiske rille, tror jeg, at mange danskere er klar til at vende bøtten. De fortjener ikke at betale verdens højeste skatter – vi har lige indtaget førstepladsen i OECD igen – og samtidig få en velfærd, der på ingen måde står mål med de mange penge, de bliver flået for.

Vi burde gøre det modsatte af Mette Frederiksen: Give mindre magt til politikere, embedsmænd og særinteresser, og mere magt til borgerne og velfærdens helte, og ikke begrave alt lokalt og/eller privat initiativ under et tykt lag socialdemokratisk beton.

Lad os sætte borgerne først – også i velfærden.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Alex Vanopslagh (f. 1991) er partiformand og folketingsmedlem for Liberal Alliance. Han har tidligere været landsformand for Liberal Alliances Ungdom. Alex Vanopslagh er en arg modstander af krænkelseskultur, socialdemokratisk leverpostejspolitik og den kreative klasses rødgrønne københavneri. Privat har han arbejdet som lobbyist og er far til Milton. Han er ikke stolt af det, men må stå ved at være uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
19.01.21, 09:21
Virksomheder går konkurs som aldrig før, mænd bliver sure, rejser sydpå eller migrerer, mens kvinder kaster med maling og bliver ministre. Læs mere
Af Christina Egelund
18.01.21, 15:03
Forløbet op til Folketingets beslutning om at bringe sagen om den ulovlige instruks for rigsretten er en uskøn og bevidst manipulerende sammenblanding af politik og jura. Fordelen ved anklagere og dommere er, at de skal være retfærdige, ikke populære. Læs mere
Af Isabella Arendt
18.01.21, 13:40
Lad os få gange i hverdagen for danskere og virksomheder, så hurtigt vi kan. Vaccinen er gratis og man kan helt selv vælge til eller fra. Mens jeg venter, håber jeg, der er nogle med et vaccinepas i lommen, som vil skåle en ekstra gang for alle os, som venter lidt endnu. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
17.01.21, 17:00
Til gengæld siger Joe Biden intet om at øge sikkerheden ved grænsen til Mexico. Læs mere
Af Mikael Jalving
17.01.21, 10:00
Arla & Co. trænger til et frikvarter fra tidsånden. Læs mere
Af Louis Jacobsen
16.01.21, 12:39
Når Trump ikke længere er præsident i USA står de samme mennesker klar til at bane vejen for en ny af Trumps kaliber. Læs mere
Af Nauja Lynge
15.01.21, 22:41
Det er meget egoistisk af de grønlandske politikere at forsøge at løse Grønlands store svøbe – de socialt udsatte – uden at inddrage de mange grønlændere i Danmark, som hver dag berøres af dette emne.   Læs mere
Af Utku H. Güzel
15.01.21, 18:16
Hvad skal vi andre stille op, når vi mener, at store grupper af mennesker ikke er til at tale med eller har nogle absurde holdninger? Læs mere
Af Jan E. Jørgensen
15.01.21, 16:34
Som ufortrødent arbejder videre trods corona. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
15.01.21, 07:00
Den tiltalte er uskyldig, indtil andet er bevist, og har krav på en fair rettergang. Også Inger Støjberg. Læs mere