<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Pas på – nu vejrer socialisterne morgenluft

Hjælpepakker til erhvervslivet må ikke bruges som løftestang til mere regulering og flere skatter efter nedlukningen.
Skal erhvervslivet være særligt taknemmeligt over hjælpepakkerne fra Christiansborg? Og betyder det, at erhvervslivet nu står i gæld til politikerne?

Der begynder at tegne sig et uheldigt billede af, at nu hvor ”velfærdssamfundet” giver store ”hjælpepakker” til ”erhvervslivet”, så har erhvervslivet bare at være taknemmeligt – og rette ind.

Med højere skatter, flere krav til, hvordan deres virksomhed skal drives, og dukket nakke og ydmyghed skal erhvervslivet blot tjene staten de kommende år.

Vi ser det, når statsministeren skælder ud på banker og udlejningsvirksomheder og fortæller dem, at de skal leje og låne ud til folk, der ikke kan betale tilbage. ”Fordi hjælpepakker”. Nu bestemmer staten. Ret ind. Og vær taknemmelig.

Vi ser det med Enhedslisten, der skælder ud på Bestseller og antyder, at virksomheden ikke må afskedige medarbejdere i en krisetid – ”fordi hjælpepakker”. Nu bestemmer staten. Ret ind. Og vær taknemmelig.

Og vi ser det hos SF, Enhedslisten og Venstres Jakob Ellemann-Jensen, som vil forbyde udbetaling af udbytte (altså løn til ejerne) – ”fordi hjælpepakker”. Nu bestemmer staten. Ret ind. Og vær taknemmelig.

Men det beror sig på en række misforståelser at tro, at erhvervslivet nu får hjælpepakker for erhvervslivets skyld – på statens nåde – og derfor skal rette ind efter politikernes befalinger de kommende år:

1. Laver vi hjælpepakker for erhvervslivets skyld – eller for lønmodtagerne og velfærdsstatens skyld?

En stor del af den hjælp, vi giver, er i form af lønkompensation, som skal forhindre, at lønmodtagere – den klassiske 3F’er – skal miste deres arbejde. Og at de skal ende med (alligevel) at være en langsigtet udgift for staten ved at være på dagpenge eller kontanthjælp.

Når socialdemokrater og socialister er helt med på store hjælpepakker til erhvervslivet, så skyldes det, at de ved, at det er nøglen til den fortsatte forbrugsfest i det offentlige.

Det er den private sektor – med hele værdikæden; investorer/aktionærer, ejere, direktioner, medarbejdere i top og bund – som finansierer velfærdsfesten i Danmark.

Hjælpepakkerne til erhvervslivet er mest af alt en langsigtet hjælpepakke til velfærdsstaten. Og en slags forsikring til helt almindelige arbejdere. Ellers ville venstrefløjen selvsagt aldrig gå med til det.


2. Er hjælpepakkerne en støtte til erhvervslivet? Eller er det kompensation og erstatning for, at staten har lukket deres virksomhed?

Hjælpepakkerne er først og fremmest en kompensation for, at vi fra statens side med kort varsel gør det svært – eller i mange tilfælde ligefrem forbyder virksomhederne – at drive deres virksomhed. Det kan selv den bedst drevne virksomhed kun holde til i en kort periode.

Inden vi virkelig lukkede samfundet ned, blev muligheden for at søge erstatning endda fjernet.

Så har man altså en ekstra forpligtigelse til at lave kompensationsordninger. Ikke for at hjælpe erhvervslivet – men for at kompensere for de tab, man politisk har pålagt erhvervslivet.

Det var nødvendigt at beskytte samfundet mod coronavirussen og lukke dele af samfundet ned. Men det er ikke erhvervslivet, der har skabt problemet (men lur mig, om erhvervslivet ikke ender med at levere en vaccine).

Og det er ikke erhvervslivet, som ønsker ”at være på støtten”.

Det vil hellere selv skabe værdierne. Det er jo derfor, det har etableret sine virksomheder, uanset om det er den lille frisør, caféen, en restaurant i verdensklasse eller et af verdens største og mest succesfulde bryggerier.

3. Hvem har betalt for hjælpepakkerne? Det har erhvervslivet selv

De kommende måneder vil vi høre oftere og oftere, at nu har ”fællesskabet” – altså det, vi andre kalder staten – trådt til og hjulpet erhvervslivet. Betalt for, at erhvervslivet kunne være på støtten.

Men også dét er forkert. Indlysende.

Danmark har en lav statsgæld. Og er overholdbar med 22 mia. kr. Altså vi betaler 22 mia. kr. mere i skat, end der er udgifter for.

Derfor står *staten* stærkt i den her krise.

Og det gør den på grund af al den velstand, som forbrugere, ansatte, virksomheder og investorer i det private erhvervsliv har skabt, samtidig med at politikerne har lavet reformer, der gør, at færre er på offentlig forsørgelse.

Skal man begynde at gøre regnebrættet op – modtager eller betaler den private sektor mest? – så vil svaret give sig selv.

Hvis nogen bør være taknemmelig i disse dage, er det derfor os, politikerne, der bør være taknemmelige over for de mange store og små virksomheder, privatansatte og forskellige investorer, der har skabt den velstand, som vi alle lever godt af.

Jeg håber, at vi kan vise vores taknemmelighed ved igen at give jer mulighed for at gøre det, I er bedst til – gerne under bedre rammevilkår end tidligere.


Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
{"DriveBy-Authorized": 10900489,"DriveBy-NotAuthorized": 10900490,"Returning-Authorized": 10900493,"Returning-NotAuthorized": 10900497,"Fan-Authorized": 10900500,"Fan-NotAuthorized": 10900508,"Default": 10900490}