Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Dyrt, dårligt og dræbende tungt

Skrot jobcentrene og lad A-kasserne overtage opgaven. Dét er god beskæftigelsespolitik.

Det havde ingen eller ringe betydning for kontanthjælpsmodtageres senere beskæftigelse, at der i 2011 blev skåret ned for aktiveringsindsatsen”. Så klart konkluderer Rockwool Fonden det i en ny undersøgelse af den danske aktiveringsindsats. Sagt på en anden måde: Aktiveringsindsatsen virker simpelthen ikke.

Selvom der er ansat hele 9.000 personer landet over i jobcentre med opgaven at hjælpe ledige i jobs eller aktivering, er det altså småt med tegnene på, at det har nogen effekt. Det er ikke de ansatte i jobcentrene, der er noget galt med. De passer uden tvivl deres ganske både dygtigt og samvittighedsfuldt – men de arbejder i et system, der ikke virker.

Kernen i problemet er, at systemet ikke formår at flytte ressourcesvage borgere fra passiv forsørgelse til aktiv beskæftigelse, selv når det går godt i økonomien. Eller sagt på en anden måde: Som samfund får vi simpelthen ikke værdi for pengene.  Og systemet koster 13 mia. kr. årligt.

13 mia. kr.(!)

Vi kan ikke være bekendt over for hverken skatteyderne eller de mennesker, som systemet ikke hjælper, men som nok snarere flytter folk længere ud i en situation præget af åndelig fattigdom og modløshed.

Det er både dyrt, dårligt og dræbende tungt.

Den danske socialdemokratiske velfærdsmodel bygger på den logik, at retten til generøse ydelser modsvares af pligten til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Problemet er bare, at når man ved et højt skattetryk og generøse ydelser formindsker tilskyndelsen til at tage et arbejde, særligt i bunden af lønskalaen, og forsøger at modsvare denne virkning med streng kontrol fra beskæftigelsessystemet, der ikke så meget kan skabe eller sikre arbejde til folk, som det kan registrere, aktivere og sanktionere på en måde, der ofte opfattes som formynderisk og meningsløs, er der ingen af delene, der i virkeligheden flytter folk tættere på et liv i aktiv beskæftigelse.

Derfor foreslår Liberal Alliance et paradigmeskifte i beskæftigelsespolitikken. Vi skal have et system, der er baseret på frihed og ansvar i stedet for pisk og kontrol. Vi har fremlagt et udspil, der går på to ben: En reform af dagpengesystemet, hvor de mest ressourcestærke ledige befinder sig, og en reform af kontanthjælpssystemet, hvor de mest udfordrede ledige befinder sig.

Jobcentrene skal nedlægges, og A-kasserne skal overtage opgaverne. De er selv villige til at påtage sig dem, og jeg tror på, de kan løfte den, hvis vi giver dem bedre incitamenter til at hjælpe deres medlemmer i beskæftigelse og større frihed til at tilrettelægge indsatsen.

Kontanthjælpssystemet skal have enklere regler, mindre mistillid og en større gevinst ved at arbejde. Derfor foreslår vi, at dem, der skal hjælpe de ledige med at komme tættere på arbejdsmarkedet, ikke også skal sanktionere dem. De to funktioner skal adskilles. Vi foreslår også et nyt kontanthjælpsloft, der skal give kontanthjælpsmodtagere en større økonomisk gevinst ved at komme i job.

Det er klart, at der er mange, der har interesser i at bevare det bestående system. Sådan vil det altid være. Men når det er så tydeligt, at vi ikke får værdi for pengene, og at det er de ledige, der i sidste ende betaler prisen, har vi en politisk forpligtelse til at se fordomsfrit på løsningerne.

Nu har vi fremlagt vores bud på en løsning. Og ideerne er til fri afbenyttelse. Det er bare med at komme i gang. Det skylder vi de mange mennesker, som velfærdsstaten har gjort til klienter.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Alex Vanopslagh (f. 1991) er partiformand og folketingsmedlem for Liberal Alliance. Han har tidligere været landsformand for Liberal Alliances Ungdom. Alex Vanopslagh er en arg modstander af krænkelseskultur, socialdemokratisk leverpostejspolitik og den kreative klasses rødgrønne københavneri. Privat har han arbejdet som lobbyist og er far til Milton. Han er ikke stolt af det, men må stå ved at være uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
24.02.20, 18:13
Tal fra den nye tænketank Unitos viser tydeligt, at det er på høje tid at sende de personer, som har kvitteret for let adgang til Danmark med kriminalitet og klanmentalitet, væk herfra. Læs mere
Af Jens Kindberg
24.02.20, 13:38
Er danske politikere virkelig så langt fra almindelige borgere, som den tidligere statsminister afslører i et indlæg på Facebook, hvor han brokker sig over p-forholdene i København. Læs mere
Af Utku H. Güzel
23.02.20, 14:43
Selvom det står klart, at krigen i Syrien er skabt af udefrakommende grunde, og at de vestlige lande har en meget stor finger med i spillet, så prøver man fortsat at skabe en anden historie. Det er til at brække sig over. Læs mere
Af Mikael Jalving
23.02.20, 10:30
Dannelse skal hverken afspejle eller efterligne demokratiet, men hæve det, kvalificere det, ja, muliggøre det. Læs mere
Af Martin Ågerup
22.02.20, 00:34
Den danske SU er i forvejen den mest generøse i verden Læs mere
Af Nauja Lynge
21.02.20, 18:06
Folketingets partier har givet samtykke til, at dansk fregat indgår i fransk hangarskibsgruppe, selvom franske interesser ikke flugter med de danske. Det kræver, at Danmark justerer sin arktiske politik. Læs mere
Af Marie Høgh
21.02.20, 13:45
Hvis samtykkeloven bliver en realitet, kvæles det personlige ansvar, tilliden og friheden i slipstrømmen på #MeToo, der næres af mistillid mellem kønnene. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.02.20, 19:18
Her kommer min kommentar helt uden Debatten. Læs mere
Af Søren Gade
20.02.20, 15:30
Hvorfor er vores unge blevet så kropsfikserede? Påvirkning fra medierne og influencere bærer med deres deres udstilling af nogle ofte absurde idealer en stor del af skylden for det, der kan ende galt. Læs mere