<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Kunne vi få et loft over socialdemokratisk reguleringsiver?

”Politik er kunsten at lede efter problemer, finde dem overalt, diagnosticere dem forkert og udskrive den forkerte kur”, skulle Groucho Marx engang have sagt. Det virker som om, den røde regering har taget disse ord lidt for bogstaveligt, eksempelvis når man ser på undervisningsministerens seneste idéer om prisloft på egenbetalingen til studieture i gymnasierne.

Nu har undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil igen haft sin lup fremme for at finde et problem, der kan fremsættes en snuptagsløsning på. De mere fundamentale problemer med et undervisningssystem, der er skævvredet til fordel for det almene gymnasium, må vi vente med at se på. Næh, problemet, der skal indkaldes til forhandlinger om, er egenbetalingen til studieture i gymnasiet, som ministeren vil lægge et loft over. Ministeren forestiller sig et loft på 3.000 danske kroner.

Jeg behøver givetvis ikke at kede nogen med min holdning om, at den slags statslig indblanding sjældent fører noget godt med sig – lad os tage et kig på problemets reelle omfang i stedet.

Nu ved jeg godt, at jeg bevæger mig i ukendt farvand, men hvad med simpelthen at lade gymnasierne selv regulere det? Det gør de faktisk i forvejen, og det fungerer.  Ifølge Danske Gymnasier har ni ud af ti gymnasier en grænse for egenbetalingen på studieture, og denne grænse er for halvdelen af disse, dvs. næsten halvdelen af alle gymnasier på 4000 kr. Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier anser det for fornuftigt med et loft på omkring 5.000 kroner på ture, hvor hele klassen forventes at tage med. Men det er undervisningsministeren ganske upåvirket af.  

Regeringens reguleringsiver er virkelig forbløffende – man må antage, at ministeren har orienteret sig blandt gymnasierne om de faktiske forhold, inden hun er gået ud med denne melding. Jeg håber ikke, ministeren er blevet skræmt over sin egen propaganda om studieture til 15.000 kroner, eftersom dette er ekstreme særtilfælde, og oftest foregår på uddannelser, hvor der er et særligt fokus på udlandsrejser. Her er eleverne allerede før de søger ind på uddannelsen oplyst om, hvad rejseaktiviteten kommer til at koste og har – må man formode - lagt en plan for, hvordan der skal spares op til turen.

I praksis er det altså ønsket om at sænke loftet fra 4.000 til 3.000 kr., det gælder, og omend 1.000 kr. sådan set er mange penge, er det alligevel ufatteligt, at det er her, ministeren sætter sin offensiv ind.

Må jeg foreslå et alternativt loft? Et loft over socialdemokratisk reguleringsiver. Så kunne det være, denne regering på et tidspunkt begyndte at beskæftige sig med de store og hårde ting, hvor den røde kasse med snuptagsløsninger ikke er så nærliggende.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Alex Vanopslagh (f. 1991) er partiformand og folketingsmedlem for Liberal Alliance. Han har tidligere været landsformand for Liberal Alliances Ungdom. Alex Vanopslagh er en arg modstander af krænkelseskultur, socialdemokratisk leverpostejspolitik og den kreative klasses rødgrønne københavneri. Privat har han arbejdet som lobbyist og er far til Milton. Han er ikke stolt af det, men må stå ved at være uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
20.10.20, 13:02
Jeg ved ikke, hvordan I andre har det, men jeg har nået kvalmegrænsen. Læs mere
Af Jens Kindberg
20.10.20, 11:06
Kære SF og Enhedslisten – I har nu en gylden mulighed for at få nedbragt pelsdyrproduktion i Danmark, og Socialdemokratiet har fundet pengene for jer. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
20.10.20, 07:47
MeToo er den nye magt, som medierne må behandle lige så kritisk, som andre magter behandles. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
19.10.20, 12:13
Hvorfor reagerer statsministeren ikke på, at en dansk lærer er blevet svinet til efter at have skrevet en støtteerklæring til den franske lærer, der blev halshugget? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
19.10.20, 11:17
Endnu en pind til ligkisten med venstreorienteret, socialkonstruktivistisk tankegang. Læs mere
Af Nauja Lynge
18.10.20, 12:25
Tænk, hvis tanken om at sagsøge skulle mutere til andre erhvervsdrivende. Danmark har ikke brug for flere økonomiske og sundhedsfarlige udfordringer. Læs mere
Af Mikael Jalving
18.10.20, 10:00
Først overtager de universitetet, så overtager de samfundet. Det er leninisme på svensk. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
17.10.20, 13:21
Når løgn, forstillelse og amoral hører til i kernen af ens politiske bevægelse Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
17.10.20, 11:37
Alle må bidrage til genindførelse af ligestillingen - for begge køn Læs mere
Af Isabella Arendt
17.10.20, 11:35
Det er skræmmende, at vores alkoholkultur er så rodfestet og urørlig, at vi tilsyneladende ikke engang nu tør tale højt om, at vi bogstaveligt talt drikker fornuften ud. Læs mere