<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Tænk, hvis alle skoler var lige så gode som friskoler

Idéen om folkeskolen er en smuk og meget dansk tanke. Skolen for hele folket – hvor børn blandes på tværs af sociale skel og lærer mere om at være ordentlige borgere, end de ville, hvis de kun omgik børn fra egen socialklasse. Den model fungerer glimrende mange steder i Danmark, ikke mindst ude i landdistrikterne, hvor skolerne netop samler lokalområdet. Men skal den offentlige sektor pinedød have monopol på tanken om folkeskolen?

Ofte er friskoler blevet oprettet, fordi centraliseringer har lukket de små kommuneskoler. Andre steder har friskolerne eksisteret i flere menneskealdre, fordi de udspringer af et stærkt lokalt engagement. Begge dele er eksempler på, at civilsamfundet driver værket, hvor folk lokalt tager ansvar og gør en forskel for deres omgivelser. Det er Danmark, når det er bedst.

Til gengæld er den offentligt drevne folkeskole under pres. Den løser slet og ret sine opgaver dårligere og dårligere. Det gør den både lokalt, hvor eksempelvis folkeskoleeleverne i København er ufrivillige forsøgsdyr i alverdens fantasifulde socialpolitiske eksperimenter, blandt andet skrev en mor i Berlingske sidste år om, at skolerne bugner af utilpassede børn, der gør livet surt for de andre, og nationalt.

De netop offentliggjorte nationale tests viser, at andelen af elever, der betegnes som gode, er faldende i både dansk og matematik. At kunne læse, skrive og regne er blandt de allermest basale færdigheder, som skolevæsnet er til for at sikre, og fejler folkeskolen i det, er vores undervisningspolitik på vej på et alvorligt vildspor.

Den store forkromede folkeskolereform, som blev søsat med fanfare og konfettikanoner i 2014, har vist sig at gøre skolen værre og ikke bedre. Det var der mange – Liberal Alliance inklusive – som advarede mod allerede dengang, men systemet tromlede alle indvendinger. Resultaterne ser vi nu. Med Merete Riisager som undervisningsminister forsøgte vi at løsne så meget op for reformens snærende bånd, som vi kunne, men ikke mindst siden regeringsskiftet har kassetænkningen sejret.

I det gamle Sovjetunionen siges det at have været sådan, at man kunne tage sit barn ud af skolen i Leningrad om fredagen, flytte næsten 10.000 kilometer til Vladivostok og sætte sit barn i skole dér om mandagen, og så var de nået til samme side i det samme pensum. Nogle gange får man den mistanke, at det netop er den slags systemskole, som er målet for venstrefløjen, ligesom at det er målet, at alle børn skal gå i den.

Det bliver aldrig min ambition, at en vis procentdel af børn skal gå i en bestemt slags skole, hverken en friskole eller en offentlig. Det er derimod min ambition, at 100 pct. af alle børn skal gå i den skole, som deres forældre finder allerbedst. Vores friskoler er enormt mangfoldige og tilbyder mange forskellige veje til læring. Alle forældre fortjener at få adgang til disse. Men samtidig skal folkeskolerne også sættes fri – fri for kontrol af politikere, bureaukrater og den offentlige fagbevægelses rigide overenskomster. Forældrene skal have større kontrol over deres børns skolegang, for det er de nu engang bedre til end embedsmænd og politikere. Det beviser den danske friskoletradition.

Tænk, hvis alle gik i lige så gode skoler som friskolerne. Hvor forældre havde tillid til skolens kvalitet og ikke var lænket til dårlige løsninger på grund af økonomi og kassetænkning. Jeg er overbevist om, at det ville løfte mange elever, svage som stærke, og give dem et langt bedre afsæt til resten af livet.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Alex Vanopslagh (f. 1991) er partiformand og folketingsmedlem for Liberal Alliance. Han har tidligere været landsformand for Liberal Alliances Ungdom. Alex Vanopslagh er en arg modstander af krænkelseskultur, socialdemokratisk leverpostejspolitik og den kreative klasses rødgrønne københavneri. Privat har han arbejdet som lobbyist og er far til Milton. Han er ikke stolt af det, men må stå ved at være uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
20.10.20, 13:02
Jeg ved ikke, hvordan I andre har det, men jeg har nået kvalmegrænsen. Læs mere
Af Jens Kindberg
20.10.20, 11:06
Kære SF og Enhedslisten – I har nu en gylden mulighed for at få nedbragt pelsdyrproduktion i Danmark, og Socialdemokratiet har fundet pengene for jer. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
20.10.20, 07:47
MeToo er den nye magt, som medierne må behandle lige så kritisk, som andre magter behandles. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
19.10.20, 12:13
Hvorfor reagerer statsministeren ikke på, at en dansk lærer er blevet svinet til efter at have skrevet en støtteerklæring til den franske lærer, der blev halshugget? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
19.10.20, 11:17
Endnu en pind til ligkisten med venstreorienteret, socialkonstruktivistisk tankegang. Læs mere
Af Nauja Lynge
18.10.20, 12:25
Tænk, hvis tanken om at sagsøge skulle mutere til andre erhvervsdrivende. Danmark har ikke brug for flere økonomiske og sundhedsfarlige udfordringer. Læs mere
Af Mikael Jalving
18.10.20, 10:00
Først overtager de universitetet, så overtager de samfundet. Det er leninisme på svensk. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
17.10.20, 13:21
Når løgn, forstillelse og amoral hører til i kernen af ens politiske bevægelse Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
17.10.20, 11:37
Alle må bidrage til genindførelse af ligestillingen - for begge køn Læs mere
Af Isabella Arendt
17.10.20, 11:35
Det er skræmmende, at vores alkoholkultur er så rodfestet og urørlig, at vi tilsyneladende ikke engang nu tør tale højt om, at vi bogstaveligt talt drikker fornuften ud. Læs mere