Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Skammer du dig ikke, Morten Østergaard?

Med De Radikales seneste kampagne anklager de tusinder af gode danske virksomheder for bevidst at bryde loven og underbetale kvinder på arbejdsmarkedet. Usmageligt og skamløst.

Kære Morten Østergaard

Jeg har lige set din kampagnevideo på din Facebook om ligestilling og ligeløn. Du ved, den video, hvor du på manipulerende vis giver drenge og piger forskellige belønninger for det samme arbejde. Til sidst fortæller du de sagesløse børn, at forskelsbehandlingen sker hver dag på arbejdsmarkedet, hvor tusinder af virksomheder betaler ulige løn for det samme stykke arbejde. Her får mænd meget mere end kvinderne, er dit budskab til børnene.

Jeg synes simpelthen, at det er pinligt, at en voksen mand og partileder, som gerne vil være minister i det her land, kan få sig selv til at udgive sådan en video. Der er så mange kritiske punkter, der presser sig på – men lad os bare tage de mest væsentlige.

  • Hvorfor anklager du tusinder af danske virksomheder for at bryde loven og være sexistiske røvhuller?

Det er allerede forbudt ved lov at diskriminere på baggrund af køn. Det er lovpligtigt at betale lige løn for lige arbejde. Alligevel påstår du, Morten Østergaard, at en masse moderne danske virksomheder med gode og sunde værdier bryder loven og bevidst diskriminerer på baggrund af køn.

Undskyld mig, hvad pokker er det for en anklage at slynge ud? Hvad er dit belæg for at påstå, som du gør? Hvorfor melder du ikke danske virksomheder til politiet? Og tror du, Morten Østergaard, i ramme alvor, at moderne danske virksomheder bevidst underbetaler kvinder og derved bryder loven, fordi de er nogle sexister? Helt seriøst?

Hav dog lidt skam i livet, Morten. Og fremlæg gerne beviser for dine anklager, tak.

  • Der er ingen systematisk løndiskrimination i Danmark. Det ved du også, Morten Østergaard. Enten lyver du bevidst

    eller også er du ubegavet.

Hvis ikke du havde så travlt med at slynge om dig med anklager om lovbrud og diskrimination hos danske virksomheder, ville du måske have sat dig ind i problemstillingen. Og så ville du vide, at der ikke er systematisk underbetaling af kvinder.

Lønkommissionen undersøgte for nogle år siden, om man kunne dokumentere kønsdiskrimination i den offentlige sektor. Svaret var et klokkeklart nej – der er lige løn for lige arbejde. Når mænd i gennemsnit tjener mere end kvinder i det offentlige, er det, fordi de arbejder mere, oftere har lederstillinger m.v. Men når kvinder arbejder mere eller har lederstillinger, får de det samme i løn.

Heller ikke på det private arbejdsmarked – hvor løn i højere grad forhandles individuelt – er der noget tegn på systematisk diskrimination af kvinder fra danske virksomheder. Forskellene kan primært forklares i valg af uddannelser, valg af branche, antal timer, der arbejdes, ansvar- og lederniveau m.v. Når alt dette medtages, kan der dog stadig ses en forskel i lønnen hos mænd og kvinder på 3 pct. ifølge Dansk Arbejdsgiverforening. Altså langtfra den enorme, systematiske lønforskel, som du påstår, Morten. Og i førnævnte undersøgelse er der ikke taget højde for, hvordan det påvirker grundlønnen, at kvinder i gennemsnit har mere fravær end mænd, at de arbejder færre overtimer – ej heller hvilken betydning lønforhandlingstaktik har, hvor mænd kan tænkes at være mere ultimative og risikovillige.

Alt dette ved du, Morten Østergaard, formentlig godt. Enten lyver du, eller også er du for doven til at sætte dig ind i fakta. Jeg ved ikke, hvad der er værst.

  • Du er med til at sprede fake news og underminere oplysningssamfundet

Med din kampagne er du med til at sprede fake news. Du er med til at drive den udvikling, hvor politikere kan opfinde egne fakta og vinkle og fordreje virkeligheden, så det passer ind i deres politiske fortællinger, der kan score billige point og stemmer. Det kan man vælge at trække på skuldrene af, men det er en alvorlig sag, når politikere som dig, Morten, som ellers bryster sig af at lytte til videnskaben, er med til at underminere oplysningssamfundets idealer om fornuft, viden, logik og fakta. Der er brug for, at de seriøse politikere som dig bruger mere fakta færre følelser og fake news. Af respekt. For demokratiet.

  • Den manipulerende brug af børn og spillen på følelser

Seriøst? Er vi sunket ned på det niveau? Lad nu bare være.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Alex Vanopslagh (f. 1991) er partiformand og folketingsmedlem for Liberal Alliance. Han har tidligere været landsformand for Liberal Alliances Ungdom, og er i dag også medlem af borgerrepræsentationen i København. Alex Vanopslagh er en arg modstander af krænkelseskultur, socialdemokratisk leverpostejspolitik og den kreative klasses rødgrønne københavneri. Privat har han arbejdet som lobbyist og er far til Milton. Han er ikke stolt af det, men må stå ved at være uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet.
Seneste blogs
Af Rune Lund
21.08.19, 14:31
Der er masser af penge at hente til velfærd og grøn omstilling uden at brandbeskatte den almindelige dansker. Læs mere
Af Mikael Jalving
21.08.19, 10:24
Udlændingespørgsmålet er det eneste sted, hvor debatten er løssluppen. Alt andet lukkes ned. Læs mere
Af Nauja Lynge
21.08.19, 10:12
Danmark tager ikke rollen som Arktisk stat alvorlig. Derfor lever fantasier om køb af Grønland i bedste velgående. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.08.19, 17:35
De politisk korrekte må jo ligefrem sukke efter hvid identitetspolitik. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
20.08.19, 16:02
Indenfor rigsfællesskabet kan vi hjælpe hinanden i stedet for at sælge hinanden Læs mere
Af Nauja Lynge
20.08.19, 10:44
Den ene går gennem rigsfællesskabet. Det andet - et reelt køb kan kun ske efter Grønlands løsrivelse. Læs mere
Af Martin Ågerup
20.08.19, 09:32
DR har kun øje for en socialistisk fortælling om omfordeling Læs mere
Af Camilla Burgwald
19.08.19, 12:26
“Hvor mange bedste venner har du?”  Allerede for 15 år siden, var det mest almindelige svar på dette spørgsmål "INGEN" i en undersøgelse blandt amerikanere. Tyve år tidligere var det mest almindelige svar på samme spørgsmål "to" (2). Hvad i alverden skete der imellemtiden? Og sker det også her? Læs mere
Af Mikael Jalving
18.08.19, 06:00
Det er frikvarter i det røde kabinet. Den udlændingepolitik, som statsministeren gik til valg på, er allerede ædt op af dårlige undskyldninger. Læs mere