Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Når klimafanatisme bliver menneskefjendsk

Frie mennesker og frie markeder har vundet over dommedagsprofeterne i 200 år, og det kommer de også til igen, hvis ikke vi i ren panik lægger bånd på friheden i den grønne afguds navn.

»Folk, der får mange børn – det går jo også udover mig. Deres klimapåvirkning går udover os alle sammen.«


»I mit hoved er det greedy, greedy at ville have tre, fire, fem børn.«


»Bare det, at jeg sidder og trækker vejret, gør, at verden bliver en lille smule dårligere.«


Sådan kunne man høre i Radio24syv forleden, da en klimahelgen fremlagde sin kollektive dårlige samvittighed over, at vi er nogle, der har været så ”greedy, greedy” at få børn i tilværelsen.


Udtalelserne viser, hvor farlig klimafanatismen er, hvis den står uimodsagt. Så vil det bane den direkte vej til en langt mere ulykkelig og dårligere verden. Det udvikler sig til en sygelig besættelse af CO2-aftryk – og så bliver klimafanatismen decideret umenneskelig og menneskefjendsk.


Mennesket er faktisk ikke længere overhovedet en prioritet, men blot en form for tandhjul i hele ”naturens” maskineri – et tandhjul, der tydeligvis skal skæres gevaldigt til for at passe ind. Denne opfattelse har mere til fælles med de mest primitive, naturdyrkende stammer end med enhver form for samfund med moderne standarder for menneskerettigheder og menneskeligt velvære.


Det er selvfølgelig ikke retfærdigt at tage samtlige klimaforkæmpere til indtægt for holdningerne hos én kvinde. Men udtalelserne er fuldt ud konsistente med den klimafanatiske tilgang – og hun er ikke den første til at problematisere det at få børn. Præcis samme budskab kunne man læse i Washington Times for et par år siden samt i The Independent UK. Svenske forskere har også anbefalet at droppe børn.


Så synspunktet er ikke nyt blandt de klimareligiøse.


De fleste med hjerte, sind og fornuft i nogenlunde behold vil givetvis nok tænke, at den holdbare og bæredygtige løsning er, at vi udvikler teknologi, der gør, at vores klimaaftryk som mennesker bliver mindre i fremtiden – fremfor at vi ikke må sætte flere børn til verden.

For det er virkeligheden! Og præcis det samme gør sig gældende for de øvrige dele af klimadebatten om kødforbrug, ferierejser, privatforbrug, grænser for økonomisk vækst og så videre.


Mange klimafanatikere mener, at prisen på kød skal være langt, langt højere. Men hvad bliver konsekvensen?


At livskvaliteten for de fattige familier bliver drastisk mindre, fordi de nu ikke kan nyde en god bøf i ny og næ. Og lad os tage eksemplet videre – forestil jer, at man gennemførte kødpolitikken i de dele af verden, hvor det for alvor batter – Indien, Kina, Afrika, Brasilien m.fl. Det bliver man jo nødt til, hvis man faktisk mener det, og det må vi jo antage, at klimahelgenerne gør.


Så vil vi forhindre, at enorme dele af verdens befolkning nogensinde skulle have lov til at nå samme standarder for fødevarer som os. Vi vil med garanti slå bak i de seneste årtiers massive fremgang i levestandarder i den tredje verden og sprede fattigdom og hungersnød ikke bare for fattige bønder, men også for befolkninger rundt omkring på jorden. Personligt mener jeg ikke, at en god følelse i maven hos nogle frelste vesterlændinge er vigtigt nok til at forårsage sultende mavepine for millioner af mennesker i mindre privilegerede egne af verden.


Løsningen er selvfølgelig at sikre, at produktionen af kød bliver markant mere bæredygtig gennem ny teknologi og intensiv forskning. Eksempelvis in vitro-kød, hvor man simpelthen dyrker dyremuskler i tanke, så ingen ko nogensinde bliver en del af processen. Der går næppe alt for længe, inden den slags er standarden, når man vil forkæle sig og sine med en lækker bøf til aftensmaden.


Det samme gør sig gældende på transportområdet. Løsningen er ikke at gøre fly- og bilrejser til et luksusgode, hvor man fratager fattige asiatiske, afrikanske og sydamerikanske familier muligheden for at leve et liv med samme livskvalitet og samme muligheder som os.


Vi får ikke en bedre verden af at fjerne eller fordyre basale fornødenheder i samfundet. Vi kan selvfølgelig godt gøre vores eget samfund i Danmark dårligere ved at gå den vej – men det vil jo ikke rykke en døjt ved de globale klimaforandringer. Og hvis klimahelgenerne alligevel holder fast i, at vi så må nøjes med at piske ikke blot dem, men hele den danske befolkning, selv om det beviseligt ikke ændrer noget, ser vi endnu en gang fanatismens sande ansigt.


Og jeg behøver vel slet ikke at kommentere på, om kloden bliver et bedre, mere lykkeligt og mere retfærdigt sted at leve på, hvis vi følger de klimafrelstes bøn om, at vi skal have mindre økonomisk vækst og mindre privatforbrug og bevæge os bagud i menneskets udvikling?


Konsekvenserne vil være fatale. Og de konsekvenser er i min optik lige så umenneskelige, som hvis vi forbød folk at få flere børn.


Og netop derfor er det så forbandet vigtigt at sige fra over for de frelste klimafanatikere, når de i deres snæversynede privilegieblindhed foreslår at gøre kødprodukter og transport dyrere eller begrænse den økonomiske vækst og det private forbrug. Det er en glidebane langt væk fra den holdbare løsning, som er at sikre en teknologisk udvikling, der siger spar to, og som kan sikre en bedre verden. Frie mennesker og frie markeder har vundet over dommedagsprofeterne i 200 år, og det kommer de også til igen, hvis ikke vi i ren panik lægger bånd på friheden i den grønne afguds navn.


Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Alex Vanopslagh (f. 1991) er folketingsmedlem for Liberal Alliance. Han har tidligere været landsformand for Liberal Alliances Ungdom, og er i dag også medlem af borgerrepræsentationen i København. Alex Vanopslagh er en arg modstander af krænkelseskultur, socialdemokratisk leverpostejspolitik og den kreative klasses rødgrønne københavneri. Privat har han arbejdet som lobbyist og er far til Milton. Han er ikke stolt af det, men må stå ved at være uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet.
Seneste blogs
Af Martin Ågerup
15.07.19, 19:53
FN bør indse sandheden: Markedsøkonomi og konkurrence er de fattiges ven. Læs mere
Af Mikael Jalving
12.07.19, 16:00
Mens teknologi og gadgets forandrer vores sociale eksistens til uigenkendelighed, har EU’s imperialistiske institutioner fået os til lige så frivilligt at give afkald på national suverænitet. Læs mere
Af Anna Thygesen
12.07.19, 13:30
Vi skal ikke fordømme folk, der forsøger at begå selvmord. De skal have hjælp, og så skal vi tale om det med hinanden og vores børn, for det eneste, der ikke virker, er tavshed og tabuisering. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
12.07.19, 11:29
Det yderste højres sande ansigt viser sig, når det russiske flag bliver luftet Læs mere
Af Signe Munk
11.07.19, 16:00
Skønhedsindustrien, samfundet og vi selv har et fælles ansvar for de skønhedsidealer, som lægger et enormt præstationspres på især unge. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
11.07.19, 10:18
Min ringe person har netop fået tre dages karantæne. Læs mere
Af Jens Kindberg
10.07.19, 00:02
De fleste af os har vel været i berøring med hospitalsvæsnet. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
08.07.19, 22:14
Af hjertet tak, Harun Demirtas, du fremskynder det tidspunkt, hvor omfattende hjemsendelser på grundlovens og retsstatens grund vil finde sted. Læs mere
Af Harun Demirtas
08.07.19, 15:14
Når et menneske får en invitation til indirekte at takke af og skride fra dette land, kan man ikke længere argumentere for, hvorfor det skulle kunne betale sig at integrere sig i dette land, når landet pisser på en. Læs mere