Europa versus islamister

VI OVERVÆRER et brudstykke af en lang, lang krig. Nogle har sammenlignet den med 30-årskrigen, men den bliver længere.

Sammenligningen med 30-årskrigen er imidlertid ikke forkert. Karakteristisk for 30-årskrigen var, at den blev ført mellem religiøse ideologier, men også at ingen rigtigt vidste, hvorfor de førte den. At man skiftede partnere og sider, og at man have flere mål på en gang. Det var en total europæisk krig. Men de enkelte lande dyrkede også deres særinteresser.

Det vi ser nu, er ikke en krig mellem Israel og Libanon. Vores vigtigste nyhedskanal, den i informationsmæssig henseende nærmest forbryderiske Danmarks Radio, prøver at bilde folk det ind. Det er en krig mellem Europa/USA og islamiske bevægelser og stater, ført af klienter. På den ene side Israel, på den anden islamistiske militser, Hizbollah og Hamas, mens de europæiske regeringer helt ulogisk rider på to heste, Vesten og islamisterne. Israel er ligesom Libanon blevet et gidsel i affæren.

Begge stater trues af ødelæggelse. Israel, fordi det er islamisternes mål. Libanon, fordi det huser Hizbollah og ikke har været i stand til at eliminere terrororganisationen, sådan som aftalen i 2000 tilsagde - selv i Beirut er der enklaver, hvor den libanesiske regering ikke har kontrol, adgang eller jurisdiktion. I sidste ende er det en krig om staters autoritet.

Ikke et rart syn

Jeg forstår godt, at man ikke vil se fronten på den måde. Den er ikke rar. Men den er reel. Der kan ikke føres politik uden om erkendelsen af den front. Som den demografiske udvikling er i Europa, kommer den til at gå ned igennem kontinentets forskellige lande og storbyer. Sådan er perspektivet. Ingen ønsker den modsætning, men det er ud fra den indsigt, der må handles.

Opstandene i Paris var blot et lille puf, fraktionerne i Muhammed-krisen en dødalvorlig komedie, Beirut er et stort skræmmebillede. Alternativet til bombardementet i Libanon for at afskære islamisterne deres forsyningslinier og tvinge regeringen til at regere over dens territorium er borgerkrigen, hus til hus kampe eller underkastelse.

30-årskrigen endte med en regulering af forholdet mellem stater. Denne krig vil ende på samme måde. For de overlevende. Billederne fra Beirut vil i mellemtiden dukke op overalt i Europa. Hvis ikke vi handler med klogskab og dristighed.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.