En mission i ruiner

I Pakistan er der tilsyneladende nu flere muslimer, end der var i forvejen. Det var vel ikke meningen med den kristne mission.

DER HAR VÆRET mange ophidsede ord i anledning af min kritik af missionæren, Jens Christensen. De mange vrede ord kan dog ikke skjule, at det er og bliver en meget dårlig ide, at gøre ham til en helt.

Jeg begrunder det ud fra læsning af Harald Nielsens bog "Tålmodighed forpligter" og samtaler med folk, der har arbejdet som missionærer i Pakistan, bl.a. venner af missionær Jens Enevoldsen, hvis bog fra 1998 om arbejdet blandt pathanerne jeg også har læst.

I kronikken 9/7 skrev jeg, at Jens Christensen truede med at melde andre missionærer til politiet, og det har nogle af de ophidsede skribenter kaldt for løgn, men det er ikke løgn. Det har endda stået i Dansk Pathanmissions eget blad, (1962 s. 33). At han fik udstedt en fatwa mod en lokal præst, der blev fradømt kjole og krave, er dokumenteret i samme blad side 159-166. Dommen er gengivet, og ordet fatwa er anvendt som overskrift.

Venner af Pakistans kirke kender åbenbart ikke deres egen historie, så det er måske for meget forlangt at bede om en undskyldning?

Det er rigtigt, at Jens Christensen har studeret islam, men han har gjort det på samme måde, som en feltherre studerer sin fjende. Formålet er at kunne besejre ham. Kamp skal der nemlig til, og kampen står mellem lyset og mørket. Lyset er kristendommen. Islam er mørket og skal mødes med intolerant konfrontation.

Præget af Calvin

Her er Jens Christensen helt på linje med en af sine åndelige forfædre, Calvin, som han da også citerer flittigt i sin bog. Calvin er imidlertid også et dårligt forbillede. Han oprettede et kristent rædselsregime i Geneve, hvor folk blev tortureret og brændt på bålet, hvis de troede noget andet end det tilladte, og han kan og bør sidestilles med folk som Hitler og Stalin.

Jens Christensen var godt nok ikke calvinist, men han er vokset op i en hjem, der var stærkt præget af calvinistisk ånd, og han viderefører Calvins intolerance i synet på folk, der tror noget andet end han selv. At den slags idealer nu igen skal ophøjes til sand visdom er faktisk meget foruroligende.

At de kristne i Pakistan har gjort et stort arbejde for at hjælpe de nødstedte efter jordskælvet sidste år er da godt, men det er vel i modstrid med Jens Christensens teologi, for han væmmedes ved at indfange folk på den måde. Hans metoder har i det hele taget vist deres uduelighed i praksis.

De har medført, at Pakistans kirke i dag kan betegnes som et fallitbo. Økonomisk overlever man kun ved støtte udefra, og hvad missionsarbejdet angår, har redaktøren af bladet "Pakistans kirke" udtalt til Kristeligt Dagblad (20/9 2003), at det ikke længere er et mål for missionsarbejdet i Pakistan at omvende befolkningen, og det kan da næppe kaldes en succes for en missionsvirksomhed.

Af samme artikel fremgår det også, at der er kommet flere og flere muslimer i det pågældende område. Faktisk er lokale muslimske fundamentalister blevet så stærke, at de har indført sharialovgivning i regionen, og det var vel heller ikke meningen med den kristne mission.

Måske er resultatet dog forventeligt? Jens Christensen gik som sagt ind for konfrontation, og det er før set, at hårde metoder fører til et resultat, der er det stik modsatte af det, man ønsker.

I Indien har aggressiv kristen mission således ført til en hinduistisk opvågnen, og i Pakistan er resultatet tilsyneladende, at der nu er flere muslimer, end der var i forvejen. Det er, hvad jeg kalder en mission i ruiner.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.