Vækst uden nye udgifter

Der er rigtig mange ting, som EU kan gøre for at skubbe til væksten, uden at det behøver at betyde store, nye udgifter.

En Deadline-vært forsøgte at få den hidkaldte minister til at vælge mellem stabilitet og reformer på den ene side eller vækst på den anden. Ministeren ville ikke vælge mellem de to, og værten fremturede: »Jamen, regeringen må da have en politik.« Men ministeren insisterede på balance og argumenterede med, at det ene ikke udelukker det andet.

Tilsyneladende er det svært at forstå, at vejen ud af krisen ikke er et enten/eller, men derimod et både/og. Vi skal både have besparelser og bedre udnyttelse af eksisterende ressourcer plus reformer af den offentlige sektor, arbejdsmarkedet, overførselsindkomster, uddannelse og stimulering af væksten.


Får vi nok for pengene?


Selvfølgelig kan EU's 27 lande ikke spare sig ud af krisen. Men omvendt er det jo heller ikke nok at investere i nye vækstinitiativer, hvis de mere grundlæggende strukturproblemer ikke løses. Derfor har vi i EU-Kommissionen konsekvent talt om både stabilitet og vækst. Tingene hænger sammen.

Og der er rigtig mange ting, vi kan gøre for at skubbe til væksten, uden at det behøver at betyde store, nye udgifter. For eksempel kunne vi reformere vores arbejdsmarkeder og sørge for at nogle af de 4 mio. job, der p.t. er ledige i Europa, bliver besat. Vi kunne også stille os selv simple spørgsmål såsom: Bruger vi de offentlige midler på den rigtige måde? Får vi nok for pengene? Er der barrierer i det indre marked, der kunne fjernes?


Da kommissionen for nylig gav sit bud på, hvordan vi kan komme ud af krisen på en måde, hvor der også kommer job ud af det, pegede vi på tre områder, hvor potentialet for vækst og jobskabelse er størst: sundhedssektoren, it og de grønne industrier.

Besparelser på olien


Tager vi de grønne industrier, kunne vi alene ved de eksisterende målsætninger skabe 2 mio. job frem til 2020. Fordelene ved den slags job er klare - mange af dem er i byggesektoren, som har været særlig hårdt ramt under krisen. Og det er job, der ikke kan flyttes til Kina. Dertil kommer selvfølgelig positive sideeffekter som lavere energiregninger for borgere, virksomheder og myndigheder og øget efterspørgsel efter isoleringsmaterialer, pumper, energieffektive vinduer m.v. - alt sammen ting, vi er gode til at producere i Europa. Den slags initiativer kan altså også skabe efterspørgsel i Europa.


En anden ting, vi kunne kigge på, er, hvad og hvor meget vi beskatter. F.eks. kan vi øge tilskyndelsen til at arbejde ved at lette indkomstskatten og til gengæld beskatte ressourceforbruget mere.

Sidste år importerede vi olie for næsten kr. 2.400 mia. Det er mere end dobbelt så meget som det samlede underskud på EU 27's handelsbalance. Ville det ikke være en idé at give større incitament til at spare på f.eks. olie?

600 mia. kr. ekstra


Kommissionen har også foreslået, at man kunne lægge en skat på finansielle transaktioner. Og i modsætning til, hvad der hidtil er blevet sagt, vil en sådan skat faktisk kunne have en positiv effekt på økonomien, hvis man bruger indtægterne på vækstrettede initiativer eller til at sænke medlemslandenes økonomiske kontingent til EU.

Endelig kunne vi også kigge på, hvordan vi kan bruge EU-samarbejdet til at hjælpe væksten på vej. På det nuværende budget, der løber frem til slutningen af 2013, er der stadig over 600 mia. kr., der ikke er sat en endelig modtager på.

Vi kunne målrette nogle af de midler mod initiativer, der virker på kort sigt. Og vi kunne også bruge den Europæiske Investeringsbank mere aktivt i forhold til at mobilisere kapital til udbygning af it- og energiinfrastruktur eller til at fremme investeringer i de små og mellemstore virksomheder, som er helt afgørende, når det gælder jobskabelse i Europa.

Listen fortsætter, men pointen er vist klar. Opskriften på ny vækst i Europa er ikke et valg mellem flere besparelser eller øget gæld. Det handler om at gøre tingene på den rigtige måde. Og nej, det er ikke nemt. Men det kan - og skal - lade sig gøre.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.