Kronik: Går det ufatteligt godt igen?

Der er ingen grund til jubel over de fine økonomiske nøgletal for dansk økonomi. Der er tværtimod brug for reformer, skriver direktøren for tænketanken CEPOS

I de seneste 12 år er det gået godt med dansk økonomi. Det har forståeligt nok medført en del glæde men desværre også en del selvglæde. Ifølge mange politikere og kommentatorer er den danske samfundsmodel så god, at der ikke er ret meget grund til at forbedre den. Og den er andre lande så overlegen, at vi ikke kan lære ret meget ved at kigge ud over landets grænser. Tværtimod mener mange, at de andre lande skal lære af den danske model eller "flexicurity-modellen", som den også kaldes. Selvtilstrækkeligheden råder.

Men på det seneste er der kommet nogle mislyde. De økonomiske vismænd og Nationalbanken råber vagt i gevær. Ledigheden er faldet til ca. 123.000. Så lav har den ikke været siden 1974. Det er umiddelbart en glædelig nyhed, men medaljen har den bagside, at der fra en række brancher efterhånden rapporteres om en akut mangel på arbejdskraft.

Konsekvensen af dette er lavere vækst, blandt andet fordi virksomheder må sige nej tak til at producere varer og serviceydelser, som kunderne ellers gerne ville købe. Nogle af disse varer og serviceydelser bliver i stedet købt i udlandet. I andre tilfælde må kunden opgive. Med andre ord går samfundet glip af en velstandsstigning, som kunne have fundet sted, hvis arbejdskraften havde været til rådighed.

Men samtidig lever omkring en mio. danskere i den arbejdsduelige alder af overførselsindkomster. En af årsagerne til, at samfundsøkonomien mangler arbejdskraft er, at vi betaler folk i den arbejdsduelige alder for ikke at arbejde, for eksempel i form af dagpenge, bistandshjælp og efterløn.

Endvidere medfører de danske overenskomster kombineret med høje overførselsindkomster en de facto mindsteløn på ca. 100 kr. i timen. Det medfører, at alle der ikke er i stand til på en time at producere værdi for 100 kr. reelt er afskåret fra at deltage på arbejdsmarkedet. Dette er for eksempel den primære årsag til, at Danmark er meget dårlig til at integrere indvandrere. Indvandrere kan selvfølgelig opnå en ligeså høj produktivitet per time som danskere, men det kræver, at de får lov til at øve sig på arbejdsmarkedet til lavere lønninger.

En anden årsag til manglen på arbejdskraft er, at vi har meget høje skatter på arbejde. Den høje marginalskat på 63 procent, der betales af fire ud af 10 fuldtidsbeskæftigede, medfører endvidere, at mange i arbejde ikke finder det umagen værd at yde en ekstra indsats, for eksempel i form af overarbejde, som kunne bidrage til, at danske virksomheder kunne sige ja tak til flere ordrer.

Endelig har vi indført en række barrierer, som gør det svært at ansætte udenlandsk arbejdskraft i Danmark. For eksempel medfører Øst-aftalen indgået mellem regeringen, Socialdemokratiet, SF og de radikale, at EU-borgere fra lande i Østeuropa fortsat ikke har de samme rettigheder til at arbejde i Danmark som andre EU-borgere. På den måde har de danske politikere valgt at holde fast i en sidste rest af det gamle jerntæppe fra Den Kolde Krig, hvilket er beklageligt både ud fra såvel en moralsk som en samfundsøkonomisk synsvinkel.

Man møder ofte det spørgsmål, hvordan der både kan være ledighed og mangel på arbejdskraft. Forklaringen er blandt andet, at mange af de ledige jobs kræver kvalifikationer, som de ledige ikke besidder eller ligge steder i landet, hvor de ledige ikke bor. Endvidere vil der selv under fuld beskæftigelse altid være et vist antal ledige, fordi det ofte tager nogle uger eller måneder at skifte fra ét job til et andet. Endvidere er der formentlig nogle ledige, som reelt ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, fordi de hellere vil modtage dagpenge end arbejde - i hvert fald i en periode.

Manglen på arbejdskraft er altså reel, og den giver problemer for økonomien både på meget langt sigt, på mellemlangt sigt og på kort sigt. På kort sigt er der overhængende fare for overophedning af dansk økonomi, fordi manglen på arbejdskraft medfører et stort lønpres. På meget langt sigt får vi svært ved at finansiere velfærdsstaten, fordi stadig færre erhvervsaktive skal forsørge stadig flere på passiv forsørgelse - det nylige velfærdsforlig trækker ganske vist i den rigtige retning, men ikke nok. På mellemlangt sigt forventer OECD, at manglen på arbejdskraft i de kommende år vil resultere i en periode med lav vækst i økonomien. Prognosen siger ca. en procent om året. Til sammenligning har den gennemsnitlige årlige vækstrate i de sidste 40 år været mere end dobbelt så høj. Havde vækstraten i de sidste 10 år været på en procent i stedet for den faktisk realiserede, ville danskerne være ca. 10 procent fattigere, end vi faktisk er. Det ville konkret betyde, at BNP per indbygger ville være knap 30.000 kr. mindre end nu.

Forestiller vi os, at vi de sidste 40 år havde haft en vækst på en procent om året i stedet for det faktisk realiserede, ville danskerne i dag have en velstand, der lå ca. 35 procent lavere end i dag - eller på niveau med Grækenlands og Sloveniens. Den offentlige sektor ville gå glip af skatter og afgifter for 250 mia. kr., hvilket omtrent svarer til de samlede udgifter til sundhedsvæsenet, folkeskolen, ungdomsuddannelserne, de højere og videregående uddannelser, voksen- og efteruddannelserne samt folkepensionen. Det er ikke uvæsentligt, om dansk økonomi vokser med en eller to procent om året.

Den akutte mangel på arbejdskraft understreger de grundlæggende og alvorlige svagheder ved en samfundsmodel som den danske: Den belønner lediggang og straffer arbejde. Det er uundgåeligt, at man i et sådant samfund kommer til at mangle arbejdskraft.

I en årrække er det gået godt med dansk økonomi - ufatteligt godt, kunne man fristes til at tilføje med statsminister Poul Schlüters ord om dansk økonomi i 1980'erne. "Ufatteligt" er imidlertid et misvisende ord i nuværende sammenhæng, for i realiteten er succesen ikke så svær at fatte. Den skyldes blandt andet, at Nyrup-regeringerne gennemførte en række liberale reformer, herunder forkortelse af dagpengeperioden fra syv til fire år, halvering af dagpengene for unge under 25 år, sænkelse af den øverste marginalskat fra 68 til 63 procent og opstramning af rådighedsreglerne for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Disse reformer medførte en udvidelse af arbejdsstyrken, uden hvilken den høje vækst i 90'erne ikke kunne have fundet sted. Der er nu brug for nye reformer, hvis vi fortsat vil have økonomisk vækst. Det netop indgåede velfærdsforlig er i denne sammenhæng utilstrækkeligt, blandt andet fordi reformerne først for alvor medfører en udvidelse af arbejdsstyrken fra 2019.

Der er brug for reformer, der øger adgangen til arbejdsmarkedet, blandt andet for indvandrere, og øger incitamentet til at deltage i arbejdsstyrken, til at arbejde ekstra, dygtiggøre sig, påtage sig et ansvar og i det hele taget yde en indsats. Konkret kunne man åbne det danske arbejdsmarked for EU-borgere fra Østeuropa, indføre indslusningsløn for indvandrere, sænke skatten på arbejde ved at holde igen på væksten i det offentlige forbrug (her vil især en sænkelse af den øverste marginalskat på 63 procent have en stor positiv effekt på udbuddet af arbejdskraft), bremse væksten i overførselsindkomsterne, forkorte dagpengeperioden (ingen bør være fire år om at finde et nyt job) og opstramme reglerne for tildeling af førtidspension.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.