Leder: En halv løsning

SOM formentlig et udtryk for god vilje tav våbnene mandag på begge sider af den israelsk-libanesiske grænse.

Efter en konflikt, hvor Israel ikke formåede at nedkæmpe Hizbollah fuldstændigt, kan der meget vel være tale om en våbenhvile af såre begrænset varighed.

Indsættelsen af en FN-fredsstyrke i det sydlige Libanon vil nok formå at skabe en vis ro i området og herigennem give diplomatiet en chance, men det vil være naivt at tro på, at endnu en mellemøstkonflikt dermed er afsluttet.

At det er svært at tro på en længere varende eller permanent våbenhvile, skyldes den simple kendsgerning, at FN-resolutionen ikke løser de fundamentale problemer.

Israel har fremdeles ingen garantier for at kunne leve i fred og sikkerhed bag de af FN anerkendte grænser, og der er ingen plausibel grund til at antage, at Hizbollah vil blive afvæbnet, lige så lidt som nogen forventer, at Libanons regering og hær vil være i stand til at håndhæve landets suverænitet.

Tværtimod er der grund til at frygte endnu flere kamphandlinger, fordi Hizbollah har vist sig i stand til at byde Israel så intens modstand, at denne terrororganisation faktisk har kunnet fremtvinge en våbenhvile som en betydelig modstander, der trods israelsk herredømme i luften formåede at sende flere end 3.000 raketter ind over Israel.

Præstestyret i Iran, for hvem Hizbollah er et villigt redskab, har ingen interesse i at se »sin« frontorganisation i Libanon stækket. Slet ikke nu, da terrororganisationen har demonstreret, hvad den kan udrette. Alt taler for, at Hizbollah vil bruge våbenhvilen til at genopruste, da det vil være i overensstemmelse med dens tankegang og dræbende logik.

Ydermere vil Hizbollah, Iran og Syrien i den kommende tid kunne læne sig tilbage og nyde det interne opgør i Israel om, hvorfor landet på trods af sin militære overlegenhed ikke var i stand til at nedkæmpe sin modstander.

Fra både den vestlige og store dele af den arabiske verden har Israel fået bemærkelsesværdig lang respit, men til sidst var selv Bush-regeringen ikke levnet andet valg end at støtte FN-resolutionen.

Selv om enhver forstandig sjæl ønsker en varig fred i Mellemøsten, må det også konstateres, at der aldrig kan blive fred, så længe en iransk finansieret terrororganisation som Hizbollah kan få lov til at fremstå som en stat i staten Libanon, hvis regering bærer sit store medansvar for konflikten ved ikke effektivt at have forhindret Hizbollah i at opbygge sin militære styrke.

Nu som før er terrororganisationens erklærede mål udslettelsen af staten Israel, og efter de seneste ugers militære succes må Hizbollah være endnu fastere besluttet på at nå sit mål.

Hvis FN's Sikkerhedsråd alvorligt mener, at Hizbollah skal afvæbnes, må det ske med magt.

Forhåbentlig vil Israel bruge våbenhvilen til at analysere, hvorfor Hizbollah ikke definitivt kunne nedkæmpes, så man ved præcist, hvordan det skal ske, når våbenhvilen som forventeligt bliver brudt.

Den bitre kendsgerning er, at Hizbollah efter en måneds krig står stærkere end nogen af Israels tidligere modstandere. Landet, der igennem snart seks årtier dagligt har måttet kæmpe for sin eksistens som Mellemøstens eneste demokratiske nation, får ingen fred, så længe Hizbollah eksisterer, og Hizbollah ophører næppe med at eksistere, før man med magt stækker den iranske hånd, der fodrer terrororganisationen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.