Gik Messerschmidt over stregen?
I en vred EU-tale sagde han bl.a. til Helle Thorning, at hun skulle skamme sig.
Messerschmidt har igen fået mediernes opmærksomhed.
Efter at statsminister Helle Thorning-Schmidt havde holdt sin afsluttende tale som EU-formand i Europaparlamentet, gik DF'eren Morten Messerschmidt til angreb på statsministeren. I en vred tale bad han hende skamme sig over sit arbejde.
"Du gjorde det. Ingen har nogensinde før solgt så voldsomt ud af arvesølvet for så alligevel at tabe det hele på gulvet. Du erklærede dig european by heart. Du sagde ja til finanstraktaten. Du fredede landbrugsstøtten og i seks lange måneder talte du Europas ikke-valgte ledere efter munden," tordnede Morten Messerschmidt.
"Her er en kvinde, der ikke skyr nogen midler for at få sin vilje," sagde DF-politikeren, der håber at blive valgt ind i Folketinget ved næste valg.
"20 topmøder har skullet redde euroen. Men det eneste, I har reddet, er et skamfyldt eftermæle til jer selv og en økonomi i ruiner. Lad mig derfor sige det meget, så klart, at selv du kan forstå det: Shame on you!"
Hvad synes du? Var Messeschmidts kritik for meget, eller var den på sin plads?
Deltag i debatten her.