Kronik: Farvel USA
Den amerikanske drøm med dens løfte om økonomisk sikkerhed og velstand er langsomt lang blevet udhulet, skriver kronikøren ved afskeden med USA efter et årti i landet.
Der var nostalgi og patriotisme i luften ved det årlige 4. juli-optog i den idylliske by Ennis i den amerikanske delstat Montana. Overalt var der amerikanske flag, glade amerikanere og smilende børn. Og i selve optoget, der selvfølgelig løb af stablen på Main Street, var næsten halvdelen af deltagerne til hest, og mange var endda klædt ud i ældre cowboykostumer.