Borgernes rettigheder er centrale i dansk demokrati

Trusselsbilledet er ikke længere det samme, og derfor kan man af hensyn til nationens sikkerhed sagtens frigive arkiverne fra 1989 og tilbage. Det er ikke længere kommunismen, som vi frygter, men terrorismen og islamismen.



I Danmark har vi heldigvis ikke samme sørgelige erfaring med vores hemmelige efterretningstjenester som mange af de tidligere østlande. Vi har ikke samme behov for en udrensningsproces.



Konsekvenserne ved en åbning af arkiverne vil derfor højst være af personlig karakter - hvem stak hvem? Flere steder vil en sådan offentliggørelse sikkert sætte forholdet mellem venner og familie en anelse under pres.



Men det sender et stærkt signal. Efterretningstjenesten er ikke en selvstændig egenrådig ø i samfundet og bør aldrig blive det.



Så selv om konsekvenserne ved en åbning af arkiverne sandsynligvis vil være små, så sender det et signal til tjenesten om, at den ikke kan handle uden konsekvenser.



Der vil komme en dag, da det, som den laver, vil se dagens lys. Og det er vigtigt.

Den nye frygt

Vi har stadig frygt. Frygten for kommunismen er blevet erstattet med frygten for terrorisme, islamisme og radikalisering. En frygt, der har været direkte medvirkende til, at vores efterretningstjeneste har fået flere og flere beføjelser til at undersøge, aflytte og tilbageholde demokratiske borgere i det danske samfund.



Historisk viser PET-kommissionens rapport, at på trods af et direkte forbud fra øverste sted mod at registrere personer for lovlig politisk aktivitet, så er det sket alligevel. I en nutidig kontekst rejser det naturligvis spørgsmålet: Hvilke ordrer og demokratiske rettigheder bliver ignoreret lige nu?



Min sans for retssikkerhed får mig til at håbe på, at intet bliver ignoreret nu som dengang - min fornuft siger mig, at det desværre nok ikke er tilfældet.



Med nye og skrappere midler til PET er der også brug for mere demokratisk kontrol med efterretningstjenesten. PET spiller en vigtig rolle i vores samfund og er uden tvivl et vigtigt bolværk imod kræfter, der ikke ønsker os det bedste.



Men det betyder ikke, at vi skal sætte retsstatens grundlæggende principper ud af kraft. Det er borgerne og deres rettigheder, der er centrale i en dansk demokratisk kontekst; deres frihed til at udøve lovlig politisk virksomhed, mødes i de grupper, som de finder interessante, og bevæge sig, hvor de har lyst - uden at staten skal blande sig.



Desværre forhindrer selve efterretningstjenestens natur, at vi kan se, hvad der foregår lige nu. Men det skal ikke forhindre os i at sende et signal om, at intet vil være skjult for evigt.