*

Debat

Mindfulness på skoleskemaet

Hvis vi allerede i folkeskolen lærer at mærke kroppen og ikke kun bruge hovedet, vil meget stress og mistrivsel undgås.

Rikke Braren Lauritzen, cand. mag., psyko- og familieterapeut, certificeret mindfulness/MBSR, formand for Center for Mindfulness i Skolen, Silkeborg

Der er ikke noget odiøst eller mystisk i at lære børn og unge at mærke sig selv, både krop og følelser, i stedet for ensidigt at stimulere dem intellektuelt. Det er det allermest naturlige, det er bæredygtigt og forebyggende, og nu også gratis for danske skoler via en app på skolernes materialeplatform.

Psykolog: Det er ikke dine følelser, der fucker dig op

Der er ikke noget odiøst eller mystisk i at lære børn og unge at mærke sig selv, både krop og følelser, i stedet for ensidigt at stimulere dem intellektuelt.

Den danske skolereform fra 2014 giver mulighed for at inddrage flere pauser til bevægelse og trivselsfremmende aktiviteter og inviterer til at "understøtte den faglige undervisning og/eller styrke eleverne personligt med læringsparathed, sociale kompetencer, alsidig udvikling, motivation og trivsel.” En del af elevernes fritid er inddraget i skoletiden, og det kan give mulighed for at fremme et mere helhedsorienteret lærings- og menneskesyn i en pædagogik, der også rummer almen- og formdannende aktiviteter, der bygger børnene op til glade ”hele mennesker” i trivsel.

Men når der ofte ensidigt gennem en hel skoledag er fokus på tænkefagene uden plads til pauser til at finde lidt ro og mærke efter, spilder vi en naturlig medfødt evne og ressource hos børnene. Vi misser muligheden for at bringe opmærksomhed på krop, følelser og behov, og opdyrkning af erfaringer med at ”komme tilbage til sig selv”.

Det er en meget kedelig tendens, vi ser i folkeskolen, på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser, når det gælder børn og unges trivsel. Næste generation er i den grad i risikozonen for stress, følgesygdomme, manglende trivsel og svære forudsætninger for indlæring, herunder ses et voksende antal, der ikke gennemfører afgangseksamen og en stigende tendens til drop-ud.

Statistisk har danske børn og unge aldrig haft så meget præstationsangst, og de vokser op med karakterræs, høje uddannelseskrav og mediefortælling om at man skal være smuk, slank, populær og succesfuld. Derudover ser mange at deres forældre og forbilleder ofte fører en tilværelse i højt gear og med høje forventningskrav til tilværelsen.

Næste generation er i den grad i risikozonen for stress, følgesygdomme, manglende trivsel og svære forudsætninger for indlæring.

Skolebørnsundersøgelsen fra 2014 viser, at ca. 30 pct. af piger og ca. 20 pct. af drenge blandt de 11-15-årige har mindst et psykosomatisk symptom dagligt som ondt i mave, hoved eller ryg, svimmelhed, søvnproblemer, og at de dagligt tager hovedpinetabletter. Tendensen har været støt stigende siden 1991 og fortsætter især blandt de 15-24-årige piger og kvinder. En undersøgelse af mere end 3.500 danske unge mellem 15 og 24 år viste i 2011, at 21 pct. ofte følte sig stressede, og en undersøgelse i 2016 viste, at næsten halvdelen af alle elever i 1. og 2.g.-klasser på to gymnasier havde et bekymrende forhøjet stressniveau.

WHO spår, at stress bliver den største kilde til sygdom inden 2020. Det koster samfundet rundt regnet 14 mia. kr. om året i form af sygedage, tidlige dødsfald og udgifter til sundhedsvæsenet. Alt tyder desværre på, at tendensen til stress og følgesygdomme, herunder angst og depression, er støt stigende for alle grupper. Danske børnelæger, psykologer og familieterapeuter har længe forsøgt at råbe vagt i gevær, og der har aldrig været så meget fokus på pædagogiske tiltag i forhold til  ”robusthed” og ”resiliens”.

Læserbrev: Facebook har brug for en pause- eller stilhedsknap

Den nye danske forskningsundersøgelse foretaget af lektor, seniorforsker og phd. Anne Maj Nielsen fra DPU, viser, at 24 skoleelever i en 9. klasse i en midtjysk skole har haft meget positiv gavn af at modtage struktureret undervisning i opmærksomheds- og nærværstræning (mindfulness). Undersøgelsens resultater lægger sig tæt op af solid forskning fra USA og England, hvor man har fundet, at selv korte mindfulnessøvelser er effektive til at standse grublerier, forbedre følelses-, adfærdsregulering og styrke de eksekutive funktioner, dvs. at kunne vælge den rette handling, lægge en plan og udføre den.

Børn og unge har brug for det samme som voksne: Mere ro, flere pauser og metoder til at mærke indad og kunne ”hjælpe sig selv”.

Andre undersøgelser har vist, at træning i mindfulness forebygger stress og angst, og at eleverne mærker stærkere empati, mere optimisme og en øget evne til at se andres perspektiv.

Brev fra fremtiden: Resten af dit liv kommer ikke til at handle om mobning

Det interessante ved den nye danske undersøgelse er, at eleverne ikke kun fortæller om nye redskaber til at regulere stress i svære situationer som f.eks. terminsprøve, men de har fået en anderledes ”forholdemåde” til sig selv og til klassekammerater. Eleverne fortæller, at det især er mindfulnessøvelser, der giver redskaber i dagligdagen f.eks. at bruge ”check-ind” i kroppen, tage en kort pause med opmærksomhed på åndedrættet, observere tanker og følelser og træde ind i nuet i stedet for at gå i automatisk reaktion. Ligeledes fortæller de, at de bliver bedre klassekammerater og at det fremmer sammenholdet i klassen. På den måde har mindfulness en præventiv funktion i forhold til mobning og eksklusion.

Børn og unge har brug for det samme som voksne: Mere ro, flere pauser og metoder til at mærke indad og kunne ”hjælpe sig selv”. Når opmærksomheden rettes mod kropslige oplevelser i nuet uden at dømme eller stræbe efter et resultat, er det muligt at observere, acceptere og tillade tanker, følelser og sansninger, som momentære og foranderlige. Resultatet bliver, at man ikke låser sig fast i negative tankesæt f.eks. ”jeg kan ikke, jeg dur ikke”, eller svære følelser som f.eks. pres, afmagt og mangel på selvværd, som præger den ”historie om sig selv”, man allerede som barn anlægger spor til.

Debatindlæg: Din krop bliver syg af junkfood og negative tanker

Vi er skabt fra naturens side som langt mere følende end tænkende væsener. Hvis vi ikke havde følelser, var vi ikke overlevet som art. Vi havde ikke kunnet beskytte os og vores ”stamme”, knytte bånd og forplante os, endsige være sociale og medfølende. Men hvis vi lærer børn og unge, at følelser er farlige og ikke noget man skal tage notits af, afskriver vi dem fra halvdelen af deres naturlige væsen. Det er gennem følelser, vi mærker, hvad vi har behov for, som eksempelvis anerkendelse, kærlighed, tryghed, struktur, social kontakt, mad, bevægelse, søvn osv.

Vi er skabt fra naturens side som langt mere følende end tænkende væsener.

Hvis børn og unge lærer at negligere disse behov i steder for at mærke dem, er det indlysende at de med tiden kan rammes af stress, nedtrykthed, isolation, selvværdsproblemer m.m.

Hos Center for Mindfulness i Skolen anbefaler vi, at man på skolerne tilbyder udvalgte lærere og pædagoger, som brænder for det, en efteruddannelse i mindfulness, som giver dem god erfaring og praksis med metoden. Når lærere selv praktiserer opmærksomt nærvær i eget liv, har det en afsmittende effekt på elevernes oplevelse af ham eller hende som et nærværende, relationskompetent og autentisk menneske, man kan læne sig op af. Samtidig har mindfulness den effekt, at læreren selv kan regulere sine følelsestilstande og nedsætte risikoen for egen belastning og stress.

Debat: Hver tredje unge kvinde er stresset

Vi kan nå at styrke vores børns og unges sundhed, trivsel og læring gennem simple metoder, og vi kan nå at komme den varslede voksende tendens til stress og mental sygdom i forkøbet. Hvis viljen og visionen er tilstede.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce

Blog: Regeringens embedsmænd begår magtmisbrug

Morten Uhrskov Jensen
Embedsmændene leger politikere, og regeringen gemmer sig bag dem.

Blog: Sherin Khankan: Islamist eller fuldstændig utilregnelig

Jaleh Tavakoli
Det at danskere vender sig imod Naser Khader, siger noget om det selvhad som de vestlige samfund lider under. Det at man betragter Sherin Khankan som reform-imam, siger noget om de lave forventningers racisme overfor muslimer.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her