Leder: Tid til omtanke

I MORGEN AFTEN er traditionel højsæson for lemlæstelser. Børn får deres øjne ødelagt og bliver blinde, mange får varige høreskader, og andre får fingre revet af deres hænder. Ja, undskyld ligefremheden, men det er, hvad vi hidtil har betragtet som den uundgåelige skyggeside ved årets sidste store festaften, der markeres med illumination af nattehimmelen.

I år er der imidlertid en lille chance for, at galskaben vil blive begrænset. Ikke på grund af, at en bølge af fornuft og kølige overvejelser har ramt befolkningen, men fordi en ulykke i Seest ved Kolding har begrænset leverancerne.

Efter ulykken i begyndelsen af november gik det op for myndighederne, at nytårsfyrværkeri er farligt, og der blev lagt begrænsninger på den mængde af fyrværkeri, forretninger må opbevare.

Det betyder, at de må modtage deres forsyninger i portioner á 100 kg. Det medfører fordelings- og transportproblemer, og det betyder igen, at producenter og importører jamrer over manglende indtjening.

Det kan for en kortsigtet betragtning være slemt nok for dem, men for den samlede sum af sund fornuft kan det vise sig at være meget rimeligt.

Brugen af nytårsfyrværkeri er nemlig i de senere år accelereret til et ganske vanvittigt niveau.

Det er, som om det store festfyrværkeri ved årtusindskiftet har skullet overgås hvert eneste år siden. Som om det ikke er slemt nok, har der også bredt sig den ubehagelige tvangstanke, at almindelige familiefester i de lyse sommernætter skal markeres med larm og lysglimt.

Folkestemningen er nok ikke moden til en total afskaffelse af fyrværkeri i private hænder, men hvis ulykken ved Kolding og de følgende stramninger af sikkerhedsforskrifterne kan få os alle til at standse op et øjeblik og overveje, er vi dog kommet et skridt ad vejen.

Det er en tradition, men ikke nogen naturlov, at private skal sprænge bomber for at markere årsskiftet. Uden privat fyrværkeri vil nytårsaften være anderledes, men ikke nødvendigvis dårligere eller mindre festlig.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.