Kronik: Cykelsportens (u)fornuft

Vi har vænnet os til at tro, at sport styrker karakteren, at det er en moralsk og opbyggelig aktivitet. Men måske det var bedre at acceptere, at sporten snarere er forførerisk.

De, der satser på den, er ikke styret af fornuft eller af ønsket om at leve sundt. De er styret af en intens ambition om at skabe resultater. Derfor forekommer skolebænken ikke at være vejen til en mere attraktiv karriere end cykelsadlen for de ambitiøse ungdomsryttere, skriver kronikøren på dagen, hvor det ultimative cykelløb, Tour de France, begynder.

Ifølge en nylig offentliggjort rangliste råder Danmark pt. over verdens bedste ungdomscykelryttere. Så god en placering er uden sidestykke i historien. Men hvilke konsekvenser har det for en ung rytter at satse alt på en karriere i cykelsporten?

»Cykling har givet mig en masse. Undtagen på det intellektuelle niveau, hvor jeg føler, jeg er gået tilbage. Det har været mit største offer.« Sådan har Bjarne Riis' læremester, den franske stjernerytter og tidligere Tour de France-vinder, Laurent Fignon, sagt om sin karriere i den krævende sportsgren.

Til trods herfor gik Fignon i feltet under tilnavnet "professoren" på grund af af sine karakteristiske runde briller og hestehalen, han bandt sit hår op i. At den, der satser på cykelsporten, ikke samtidig kan pleje intellektuelle sysler, er imidlertid en pointe, der er lige så gyldig i dag, som den var på Fignons tid. Også i Danmark.

Det er således kendetegnende for de bedste danske cykelryttere, at de generelt har kortere uddannelser, end hvad der gælder for eliteatleter i andre sportsgrene. Hvorfor nu det?

I forbindelse med min undersøgelse af cykelsporten har jeg haft mulighed for at interviewe en række af de bedste danske cykelryttere, heriblandt de mest talentfulde ungdomsryttere, hvilket har gjort det muligt at komme svaret nærmere.

Som det også gælder i andre udholdenhedssportsgrene, som f.eks. svømning og triatlon, kræver cykelsporten fra en ung alder meget af atleterne.

Det betyder, at de unge cykeltalenter fra 16-18 års alderen bruger så meget tid på deres sport, at de føler det vanskeligt blot at følge med på deres ungdomsuddannelse eller at gøre en ordentlig indsats på deres læreplads.

Ikke blot er tidsforbruget stort, men træningen suger også så megen energi, at der ikke er meget overskud til livet ved siden af. Konsekvensen er, at de halvhjertet kæmper med at færdiggøre deres ungdomsuddannelse eller læreplads, mens de reelt kun satser på cyklingen.

De ambitiøse ryttere giver i det hele taget indtryk af, at den uddannelse, de har taget, ikke er valgt af ægte interesse, men af pligt og som forsikring, inden de satser alt på at få en professionel cykelkarriere. Således er det kun de færreste af de talentfulde ryttere, der har ambitioner om at skabe sig en civil karriere ved siden af cykelsporten.

På den måde har cykelsporten (som også anden elitesport kan have det) en evne til fuldstændigt at gribe og opsluge den, der tager den alvorligt. Satsningen på sporten har nemlig ikke blot som konsekvens, at ambitionen om et karriereforløb i den civile verden neddrosles. Prioriteringen af cykelsporten frem for alt andet, får også gennemgribende konsekvenser for familieliv, vennekreds og eventuelle andre interesser. Man har ikke tid og energi til andre fritidsinteresser, og de venskaber, man har med folk uden for cykelsporten, opløses efterhånden, fordi man ikke har tid til at pleje dem.

I de ni måneder sæsonen varer, må man leve seriøst og disciplineret og indrette hele sin tilværelse efter træning, løb og restitution. I den periode er der derfor ikke plads til byture, øl og fester, som ellers udgør en vigtig del af kammeraternes liv.

Fra det øjeblik man satser på den, kommer cykelsporten på den måde til at fylde så meget, at den sætter rammerne for, hvordan de fleste andre aspekter af tilværelsen indrettes. Det bemærkelsesværdige er, at dette af de færreste opleves direkte negativt. Det opleves som et vilkår, man må forholde sig til, hvis man vil drive det til noget i cykelsporten. Og så længe sliddet belønnes med resultater, mener rytterne at de barske vilkår er acceptable.

Er der således én ting, der springer i øjnene i forhold til de ofre, de unge cykelryttere bringer, er det den målrettethed og lidenskab, de viser, for det, de laver. En målrettethed i livsførelsen der står i skarp kontrast til, hvad man ser i den omkringliggende ungdomskultur. Her synes de unge kendetegnet ved at sprede deres engagement på mange forskellige områder frem for at fordybe sig i et enkelt.

Med samfundets hastigt skiftende krav til kompetencer og færdigheder er de unge forståeligt nok bange for at lægge sig fast på én ting og holder i stedet så mange muligheder åbne så længe som muligt. En sådan indstilling finder man ikke hos cykelrytterne. De demonstrer en helt anden form for intensitet i måden, de griber deres tilværelse an på. For dem er det altafgørende, at de gør deres bedste i alt, hvad de foretager sig omkring træning, kost og de øvrige forberedelser mod cykelløbene. Alt tilrettelægges mod cyklingen, som det mest betydningsfulde i deres liv. At sporten ikke er ligegyldig, men betydningsfuld for dem, der virkelig tager den alvorligt, er netop grunden til, at de stik imod almindelige menneskers sunde fornuft er villige til at sætte så meget på spil for den.

Finder man den form for offervillighed og opslugthed i forhold til cyklingen for overdreven, må man blot konstatere, at man har fået øje på en afgørende forskel mellem idræt og sport. Når man satser alt på en karriere i cykelsport, gør man det ikke, fordi det kan betale sig, fordi det er sundt eller som led i ens almene dannelse.

Det er derfor ikke nødvendigvis fornuftigt og opbyggeligt, det rytterne foretager sig. Til gengæld fascinerer det. Den gennemført ambitiøse indstilling kan bestemt få uheldige konsekvenser for rytternes uddannelse og for deres relationer til venner og familie. Men man må samtidig erkende, at det netop er fordi de tager deres sport så seriøst, at den bliver interessant for os som tilskuere.

Vi fascineres af mennesker der tør løbe de nødvendige risici. Mennesker der ikke vælger det grå hverdagsliv, men som er målrettede og villige til at bringe ofre for at nå deres mål.

Men her støder vi også på sportens paradoks. For det er denne intense ambition og ikke risikoen for at styrte med 70 km/t, der udgør sportens egentlige risiko. For når den aktivitet, man giver sig af med, betyder alt, når den bliver et eksistentielt anliggende, så betyder det også mindre, hvilken pris man må betale i form af afsavn til uddannelse, familie, venner og evt. brug af (ulovlig) medicin.

Man kan med andre ord blive så fanget af sporten, at man har vanskeligt ved at forholde sig til livet udenfor. »Hvis verden gik under, ville jeg kun opdage det, hvis det stod på sportssiderne«, som Tottenham backen Joe Kinnear engang har udtrykt det.

At der er en verden udenfor sporten, som man skal forholde sig til, kan derfor komme som et chok for den, der i mange år har levet sit liv i topsport.

Man kan derfor dårligt argumentere for at støtte cykelsport, eller elitesport i det hele taget, ud fra det synspunkt, at det er et fornuftigt projekt.

Det kan endda være at atleterne, som Fignon antydede det, bliver dummere af det. Vi har vænnet os til at tro, at sport styrker karakteren, at det er en moralsk og opbyggelig aktivitet. Men måske det var bedre at acceptere, at sporten snarere er forførerisk. De, der satser på den, er ikke styret af fornuft eller af ønsket om at leve sundt. De er styret af lyst, vilje, lidenskab og en intens ambition om at skabe resultater.

Derfor forekommer skolebænken ikke at være vejen til en mere attraktiv karriere end cykelsadlen for de ambitiøse og talentfulde ungdomsryttere.

På den baggrund forekommer de stærke danske juniorrytteres præstationer ikke mindre bemærkelsesværdige. Men man hyller sig i en illusion, hvis man tror, at de gode resultater vil kunne forsvares uden at der bringes ofre. Held og lykke til rytterne.

Ask Vest Christiansens bog: "Ikke for pengenes skyld. Et indblik i moderne cykelspor"t, er for nylig udkommet på Syddansk Universitetsforlag.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen