Leder: Gruen i London

TERRORISMEN HAR atter slået til med vilkårligt myrderi, lemlæstelse og ødelæggelse. Denne gang i hjertet af London, og det er næppe tilfældigt, at det grusomme terroranslag mod byens kollektive trafiknet kom på dagen for det internationale G8-møde i Skotland.

Med et slag blev Londons overvældende glæde over OL-værtskabet i 2012 vendt til gru og rædsel i bevidstheden om de mange dræbte og sårede, og G8-forhandlingerne om hjælp til verdens fattige fik et uventet dystert aspekt.

De tilstedeværende stats- og regeringschefer og hele verden har atter fået endnu en grufuld påmindelse om, at terroren er meget tættere på, end vi har lyst til at tænke på. London er bevis på, at den er en realitet i vores dagligdag, og det giver nogle mørke perspektiver - også for den nærmeste fremtid, da nye anslag næppe kan udelukkes, og Danmark for første gang har fået en direkte advarsel i forbindelse med et terrorattentat.

Det værste, der kan ske, er, at vi bøjer nakken af frygt for terrortruslens barbariske metoder. Terroren skal bekæmpes, og vi skal selv overleve, som det enigt blev udtrykt af premierminister Tony Blair på de politiske toplederes vegne. Forhåbentlig vil det umenneskelige terroranslag styrke sammenholdet og skærpe beslutsomheden.

Angrebet mod World Trade Center i New York den 11. september 2001 var Al Qaidas ensidige terrorkrigserklæring mod USA, men siden er den udbredt til at omfatte det meste af verden med grusomme anslag og ødelæggelser i Sydøstasien, Pakistan, Rusland, Marokko og Tyrkiet. Med det morderiske anslag mod Madrids kollektive trafik for godt et år siden rykkede den for alvor ind i Europa, og i dag må enhver europæisk hovedstad eller storby betragte sig som potentielt mål for nye, grusomme handlinger.

Det er gruopvækkende, når terrorismens rædselsfulde ansigt toner frem, og specielt i Danmark, der sammen med Italien har fået en advarsel, bør terrorangrebet give anledning til dyb eftertanke. For hukommelsen herhjemme har vist sig at være så kort efter de seneste terroranslag, at man fristes til at tro, at der er tale om bekvem fortrængning af den barske virkelighed.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen fastslog på pressemødet efter mødet med præsident George W. Bush på Marienborg, at ingen kan være neutral i kampen mellem demokrati og diktatur. Han kunne lige så godt have sagt kampen mellem demokrati og terrorisme, for nu står det forhåbentlig lysende klart, at terrorismen agter at udslette verdens demokratier, og attentatet i London er endnu en uhyggelig påmindelse om, at terror kan komme når som helst og hvor som helst, og hvor forfærdeligt det er, når helvede bryder løs i den forklædning.

Herhjemme forekommer det efter det skrabede forlig, som har medført en historisk omstrukturering af dansk forsvar, fortsat usikkert, om vi overhovedet har et tilstrækkeligt katastrofeberedskab, og om vi er duelige til at forebygge og deltage i den nødvendige terrorbekæmpelse. Det gamle trusselsbillede forsvandt med Den Kolde Krig, men det tør nok siges, at et nyt allestedsnærværende har indfundet sig i al sin anonyme grusomhed.

Enten man nu kan lide det eller ej, er det nødvendigt at sikre sig mod de nye farer, så vi er beredt, hvis katastrofen indfinder sig. Det er ikke gratis af forebygge terrorisme eller bekæmpe den, og vi er lige vidt, hvis ikke der er mandskabsressourcer og nødvendig hjælp at hente bl.a. i et velfungerende totalforsvar.

Foreløbig tyder intet på, at det er tilfældet, og det må der gøres noget alvorligt ved.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen